Agiorghitiko
| Denne blå drue anvendes hovedsagelig i Grækenland, hvor den er god i blanding med andre druesorter som f.eks. Cabernet Sauvignon. Agiorgitiko kan også give udmærkede rosévine. Generelt giver den frugtrig vin, der dog kan mangle syre. De druer der vokser i de højereliggende vinmarker i Nemea kan dog give nogle længelevende rødvine. |
| Synonyms: Agiorghitiko, Agiorgitiko, St. George. |
Aglianico
| Rødvinsdrue der modner sent og bruges meget i Italien, hvor der i 1990 var registreret 13.000 hektar med Aglianico druer. Druen anvendes især i Basilicata, Campania, Calabria og Puglia og den har det bedst på kølige vulkanske skråninger. De bedste resultater på Aglianico druen opnås i DOC områderne Taurasi i Campania og Aglianico del Vulture i Basilicata. Begge disse vine er kendt for deres dybe rubinrøde farve, en fyldig aroma og en intens bittersød kødfuld mandelsmag. Det er begge meget kraftige vine. |
Airén
| Denne grønne drue er verdens mest plantede vindrue, selvom den stort set kun findes i Spanien. Her dækker den lysskallede drue næsten en tredjedel af de spanske vinmarker, og den er især udbredt i La Mancha og Valdepeñas, hvor den står bag det meste af den spanske brandy produktion. Nogle gange blandes den også med den blå Cencibel (Tempranillo) til en let rødvin. I de senere år er den blevet mere og mere anvendt til hvidvin. Den traditionelle metode giver tunge, plumrede og oxiderede vine, men med moderne temperaturstyrede metoder opnås der sprøde, neutrale og tørre hvidvine, der kan drikkes tidligt. Den vigtigste årsag til Airén's store udbredelse er, at vinstokken vokser som buske, og således er meget modstandsdygtig mod den tørke, der ofte plager det centrale Spanien. |
Albana
| Denne grønne druesort blev omtalt allerede i 1200-tallet og den er i dag vidt udbredt i Italiens Emilia-Romagna provins. Druen har fået sin egen DOCG som hedder Albana di Romagna, men på trods af den fine status er kvaliteten på vinene ret svingende. Der laves alt fra tørre hvidvine over mousserende til meget søde vine på Albana. Når de er bedst er det gyldne vine med en lækker duft af hvide ferskner og mandler. Albana har dog en tendens til oxidering og det betyder at der også produceres store mængder smattede vine, der har en umiskendelig duft af æblegrød, vanille og marcipan. |
| Synonyms: Albana, Greco, Greco Di Ancona. |
Albariño
| Denne grønne drue anvendes hovedsagelig i Portugal og Spanien, men den er mest berømt for de hvidvine der laves på den i Rías Baixas området i Spanien. Det er en tykskallet drue, der gør at druerne kan klare det meget fugtige klima og samtidig giver vinene et højt indhold af alkohol og syre. Dens mange smagsstoffer gør ofte vinen til en oplevelse. Ofte besidder vine på Albariño druen en let genkendelig ferskenagtig aroma. |
| Synonyms: Albariño, Alvarinho. |
Albarola
| Denne grønne druesort anvendes hovedsageligt i Ligurien hvor den anvendes i Cinque Terre, men den er også tilladt i DOC Candia dei Colli Apuani i Toscana, og den anvendes spredt i det nordlige Italien. Albarola giver meget neutrale vine, der normalt ikke er værd at skrive hjem om og sædvanligvis lever sorten et kummerligt liv som fylddrue i jævne vine. |
| Synonyms: Albarola, Calcatella di Sarzona, Temosci, Bianshetta Genovese. |
Aleatico
| Denne blå druesort dyrkes næsten udelukkende i Italien, hvor den blev omtalt helt tilbage i 1300-tallet. Aleatico har næsten altid en stærk Muscat aroma og mange mener, at der er tale om en mørk mutation, af en Muscat sort. Vinene er ofte ganske interessante på grund af deres lidt eksotiske duft, men alligevel er Aleatico i tilbagegang, og i dag findes den hovedsageligt i Lazio, Umbrien, Toscana og Puglia. Den anvendes hyppigst til at producere søde vine, og specielt fra den sydlige del af Italien, kommer der en del spændende sager på Aleatico. Udenfor Italien, kan man finde en del Aleatico i Kasakhstan og Usbekistan. |
| Synonyms: Aleatico, Livatica, Agliano, Leatico. |
Alfrocheiro
| Alfrocheiro Preto er en blå drue der stammer fra Portugal, hvor den primært anvendes til at give farve til rødvine. Druen anvendes primært i områderne Alentejo, Terras do Sado og i Dão, hvor den kendes som "Pá de Rato" ("kattepote"), fordi klaserne ligner en kats poter. Desværre har Alfrocheiro en tendens til råd, og derfor er den i tilbagegang. |
| Synonyms: Alfrocheiro Preto, Alfrocheiro, Pá de Rato. |
Alicante Bouschet
Denne rødkødede druesort er meget udbredt i det sydlige Frankrig, specielt i Languedoc-Roussillon, Provence og i Cognac distriktet. Alicante blev udviklet mellem 1865 og 1885 af Henri Bouschet på en krydsning af Grenache. Takket være det røde frugtkød blev vinen på denne drue ca. 15 gange så rød, som de vine man lavede på Aramon druen og det gjorde straks Alicante populær. Den blev plantet ved siden af den frodige Aramon, for at give farve til blandinger. Som sin markbroder er Alicante ret højtydende og kan således let producere 200 hl./ha. med 12% alkohol - men uden megen elegance i vinen. Det er generelt kedelige vine der laves på Alicante, fordi den er avlet efter farve, ikke efter smag og derfor bruges den i dag mest til at blande i andre vine for farvens skyld.
Frankrig er Alicante også meget udbredt i Spanien (hvor den kaldes Garnacha Tintorera og er særligt udbredt i Almansa), Toscana, Calabria, Californien og på Korsika. |
| Synonyms: Alicante Bouschet, Alicante, Garnacha Tintorera. |
Aligoté
Dette er den næstvigtigste grønne drue i Bourgogne, hvor den klart har tabt til Chardonnay. Det skyldes at Aligoté stiller væsentligt større krav end Chardonnay. Den skal have varme (svigter ofte i Bourgogne) og den har det bedst på mager jord. I gode år er den en af verdens bedste og mest velsmagende grønne druer, og den er nem at genkende på sin karakteristiske syrlighed og tørre finish med megen nerve. Desværre bliver Aligoté vinene ofte kantede vine, der mangler markant smag og som er for spinkle til fadlagring. Netop denne ustabilitet er grunden til, at man på ¤Côte d'Or/¤ har udskiftet de fleste af Aligoté planterne med Chardonnay. I dag er der to appellationer i Bourgogne som udelukkende tillader Aligoté, men uden større succes. Derfor bruges meget af Aligoté produktionen til blanding med solbærlikør for at få drikken Kir.
Udover den store udbredelse i Bourgogne, er Aligoté meget populær i øst Europa, især i Rumænien, men også i Bulgarien, Rusland, Ukraine, Moldova, Georgien, Aserbajdsjan og Kasakhstan. Der produceres også lidt Aligoté i Chile og i Californien. |
Alvarelhao
| Denne blå druesort er plantet over det meste af det nordlige Portugal, hvor den specielt er populær i Duoro-dalen, Dão, Trás-os-Montes og Vinho Verde. Under navnet Brancellão var sorten tidligere udbredt i det nordlige Spanien, men i dag findes den næsten kun i Rías Baixas. Overalt giver den lette, men også aromatisk rødvine. |
| Synonyms: Alvarelhao, Alvarelhão, Alvarello, Brancellão, Brancelho, Alvarelho. |
Americane
| Efter at vinlusen hærgede Europa - og dermed også de schweiziske vinmarker - i 1800-tallet, begyndte man at importere vin på amerikanske rødder fordi, de var resistente med skadedyrene. De fleste steder valgte man at pode europæiske sorter på rødder, da amerikanske druesorter giver en mærkelig bismag til vinen. Men nogle få steder - som f.eks. i Ticino i Schweiz - var man desperate nok til at plante de amerikanske sorter som de var. Sidenhen er disse sorter – ofte kendt under fællesnavnet Americane – stort set forsvundet igen fra de europæiske vinmarker, men netop i Ticino kan man stadig støde på denne sort. Americane er specielt populær i forbindelse med Grappa fremstilling, fordi spiritussen ikke opnår den mærkelige bismag af våd rævehale, men i stedet bare smager som Grappa. |
Antao Vaz
| Denne grønne drue dyrkes hovedsageligt i det sydlige Portugal, specielt i Alentejo. Antao Vaz giver hovedsageligt kedelige vine, men det er ikke til at sige om dette skyldes elendige dyrkningsmetoder eller at sorten blot mangler kvalitet. |
Aramon
Denne blå druesort er et levn fra den tid hvor meget var godt og kvalitet var snot. Den bredte sig over hele Frankrig i 1800-tallet og først i 1960 blev den overhalet som landets mest plantede druesort. De vigtigste årsager til denne enorme udbredelse er dens voldsomme produktivitet (op til 400 hl./ha. i Languedoc-Roussillon) og dens store modstandskraft mod meldug. Derudover har den stort set kun dårlige egenskaber. Den er meget udsat for forårsfrost fordi den springer tidligt ud, men omvendt modnes den også så sent at det kan være problematisk.
Medmindre Aramon plantes på mager jord og beskæres voldsomt, giver den vine der er så lyse at de dårligt kan kaldes rødvine. Hertil kommer at de indeholde lav alkoholstyrke, få smagsstoffer og helt mangler karakter. Man har kompenseret for farven ved at blande Alicante Bouschet i den lyse vin, men det har aldrig hjulpet på smagen. Heldigvis er den i dag på tilbagegang over det meste af Frankrig, hovedsageligt fordi EU giver støtte til at trække de ubrugelige vinplanter op. Aramon findes også i Argentina og Algeriet, men ingen af stederne gør den noget væsen af sig og den er også i tilbagegang der. |
| Synonyms: Aramon, Ugni Noir. |
Arinto
| Denne grønne druesort fra Portugal anvendes især i området Bucelas, men findes også i Ribatejo og Vinho Verde. Arinto giver hvidvine med højt syreindhold, der dog først bliver rigtigt gode når de har fået nogle år på bagen. Alderen får vinen til at udvikle en spændende tone af citrusfrugt. |
| Synonyms: Arinto, Paderna, Pederna, Arinto Miudo, Arinto Cachudo. |
Arneis
| Arneis er en grøn druesort der giver tørre, parfumerede hvidvine i Piemonte. De mest glødende beundrere af Arneis kalder vinene på den for "hvid Barolo", og den giver da også ganske gode vine, med en flot aroma og en god eftersmag af urter og mandler. Mange steder i Piemonte bruges Arneis også som tilsætning til de kraftfulde Nebbiolo rødvine. |
Arrufiac
| Denne grønne lyse druesort er ret sjælden, men den har haft en vis renæssance i Sydvestfrankrig. Den traditionelle vin på druen er mildt sagt kedelig, men moderne metoder har gjort den mere anvendelig. Traditionelt blandes den med Manseng og Courbu. |
Aspiran
| Blå drue som har en meget lang historie i Languedoc-Roussillon. Engang udgjorde Aspiran omkring en fjerdedel af alle blå druer i regionen, men efter vinlusens hærgen, blev den stort set ikke genplantet, da den ikke giver ret stort udbytte. I dag er den meget sjælden, men kendes dog fra Minervois hvor den giver parfumerede rødvine. |
| Synonyms: Aspiran, Aspira. |
Assyrtiko
| Assyrtiko er en glimrende grøn drue, der bliver mere og mere udbredt i Grækenland. Druens store styrke er, at den bibeholder et meget højt syreindhold, selv under meget varme forhold. Det er generelt særdeles sprøde vine, med en let mineralsk duft. |
Auxerrois Blanc
Auxerrois er en kompliceret størrelse i det navnet kan dække over den blå Malbec drue eller en grøn drue, som primært dyrkes i Alsace og Luxembourg. Her tager vi fat i sidstnævnte grønne drue som er en selvstændig sort som blev udviklet i vininstituttet i Metz i det nord østlige Frankrig en gang i 1800-tallet. I dag findes Auxerrois Blanc stadig i Loire, men den er langt mere udbredt i Luxembourg, hvor den er værdsat fordi den giver vine med lav syre, selv så højt mod nord. Druen kan give spændende og fyldige vine hvis udbyttet holdes nede, men det sker ganske sjældent. De bedste vine er værd at gemme på, og efter nogle år danner de en duft med toner af honning som kunne minde lidt om en moden Chablis.
I Alsace er Auxerrois også ganske udbredt og kendt som den "grå eminence" fordi den dyrkes lidt over det hele og giver gode udbytter, men temmeligt kedelige vine. Man ser sjældent Auxerrois på etiketterne fra Alsace, men den anvendes alligevel hyppigt til at give fylde til tyndbenede vine på Pinot Blanc og Pinot Gris. |
| Synonyms: Auxerrois Blanc. |
Avanà
| Avanà er en blå drue fra Piemonte i Italien, hvor den er ganske sjælden. Den er formentlig af fransk oprindelse, men i dag dyrkes den næste udelukkende i DOC Valsusa og Pinerolese. Her giver den en let rødvin, der skal drikkes helt ung, mens den har frugten i behold. Vinen kan være aromatisk og er ofte temmelig spinkel. |
| Synonyms: Avanà, Avanato. |
Avarengo
| Denne sjældne blå drue dyrkes næsten udelukkende i Piemonte i /Italien, hvor den anvendes i DOC Pinerolese. Druen giver ikke særligt markant vin, men er udmærket i blandinger. |
| Synonyms: Avarengo, Croassera, Rondasca. |
Avesso
| Avesso er en grøn druesort, der hovedsageligt anvendes i Vinho Verde i Portugal. Druen giver parfumerede vine, der dog mangler fylde. Ofte forekommer de lette og syrlige, på grund af den manglende krop. |
| Synonyms: Avesso, Jaén Blanco. |
Bacchus
| Bacchus er - udover navnet på den gamle romerske vingud - en grøn drue som er hyppigt forekommende i Tyskland. Sorten er fremstillet som en krydsning mellem Riesling, Sylvaner og Müller-Thurgau og i gode år kan den give glimrende vine med god fylde og en let rosinagtig tone. Desværre savner Bacchus ofte syre og i dårlige år er den ikke engang velegnet til blandinger, med mere syreholdige sorter. Alligevel er druen populær blandt vinavlerne, fordi den kan vokse steder hvor Riesling ikke kan, og samtidig er den ligeså produktiv som Müller-Thurgau. I dag er Bacchus en af de mest plantede sorter i England og i Tyskland kan man især finde den i Mosel-Saar-Ruwer, Franken og Nahe. |
Baco Noir
| Baco Noir er en krydsning mellem Folle Blanche og en ukendt anden vinplante i 1890'erne. I starten blev sorten udbredt i franske regioner som Loire og Bourgogne og den fik også succes i U.S.A. hvor den især blev udbredt i New York State. I dag findes sorten stort set kun i Canada hvor den giver ret frugtige vine, der som regel skal drikkes helt unge. |
| Synonyms: Baco Noir, Baco, Baco 1. |
Baga
| Denne blå drue er formentlig den mest udbredte i Portugal, hvor den især dyrkes i Bairrada og Dão. Navnet Baga betyder "bær" og druen er kendt for dens kraftige skal og det høje indhold af garvesyre i vinen. Da Baga er meget modtagelig for råd, høstes druerne ofte før de er fuldmodne, hvilket giver yderligere syre til vinen. Der findes dog masser af vellavede vine på Baga, som i dag både kan nydes af et stort kommercielt publikum nu og gemmes mange år i kælderen. |
| Synonyms: Baga, Tinta Bairrada, Poeirinha. |
Barbarossa
| Denne blå druesort er ret sjælden og dyrkes stort set kun Emilia-Romagna, Provence og på Korsika. Den giver normalt rimelige vine og er svær at dyrke, hvilket ikke just tenderer til at udbrede den. |
| Synonyms: Barbarossa, Barbaroux. |
Barbera
Denne produktive blå drue er den næstmest udbredte i Italien, hvor den kun er overgået af Sangiovese. Barbera er især udbredt i Piemonte hvor den ofte kaldes for "folkets vin", men der står også meget Barbera i Lombardiet, Emilia-Romagna og i resten af det nordlige Italien. Druen modnes dog relativt sent, men stadig før den Nebbiolo drue, der står på mange af de andre marker i Piemonte. Barbera gør sig især bemærket ved en naturlig høj syre, selv når den er fuldmoden. Spændvidden på de vine der fremstilles er enorm, fra de unge sprudlende til de kraftige og intense, der skal lagres. De vigtigste fællestræk mellem alle vinene på Barbera er dog den dybe rubinrøde farve (vinen blev tidligere anvendt til at korrigere farve på Nebbiolo vinene fra Barolo og Barbaresco), den fyldige krop med et usædvanligt lavt garvesyreindhold og et højt indhold af naturlig syre (der forstærkes ved overproduktion) der gør vinen meget velegnet til mad og især til pasta retter.
I Piemonte kan Barbera både stå alene og blandes med andre druer som Nebbiolo og Vespolina, men andre steder i Italien bruges Barbera især sammen med Bonarda druen. Udenfor Italien findes der især Barbera druer i Slovenien, Argentina, Californien og i Australien. |
Biancame
| Dennne grønne drue dyrkes næsten udelukkende i Italien, hvor den især er benyttet i DOC Bianchello del Metauro fra Marche, men den findes også i Colli di Rimini i Emilia-Romagna. Sorten er forholdsvis hårdfør og modner relativt sent og giver friske vine med lette blomstertoner og en fin frugtaroma. |
| Synonyms: Biancame, Biancarne, Bianchello. |
Bical
| Bical er en grøn druesort fra Portugal, hvor den hovedsageligt dyrkes i Bairrada og Dão. Bical kaldes også "Borrado das Moscas" eller "fluelort". Overalt giver den vine der besidder en god syre og en nydelig aroma, og som kan udvikle en næsten Riesling-agtig karakter efter omkring 10 år på flasken. Desværre bruges den hovedsageligt til mousserende vin, der mangler kvalitet. |
| Synonyms: Bical, Borrado das Moscas. |
Blanquette
| Denne grønne drue anvendes hovedsagelig i Sydvestfrankrig, specielt i Gaillac og Limoux, hvor den stadig er den dominerende druesort. Mauzac giver relativt aromatiske vine der normalt blandes med ¤Len-de-l'El/¤ (i Gaillac) og med Chenin Blanc og Chardonnay (i Limoux). I begge områder anvendes Mauzac hovedsageligt til mousserende vine. Da druen modner sent har man traditionelt valgt at lade mosten gære hele vinteren, og det giver en særlig smag af runkne æbleskræller. I dag plukkes Mauzac ofte tidligt og vinen gæres kort, hvorved den bevarer sin naturlige høje syre og smider æbleskræl smagen. |
| Synonyms: Blanquette, Mauzac. |
Blauer Portugieser
| Denne blå druesort er meget almindelig i Tyskland og Østrig. Det er en kraftig og modstandsdygtig plante, der let giver 160 hl./ha.. Rødvinene på Blauer Portugiser bliver ofte blege med lavt syreindhold, og da der ofte tilsættes sukker til vinen, kan den ofte virke kvalmende for ikke indfødte. Druen vokser også i Frankrig (hvor den kaldes Portugais Bleu), og især anvendes den i Sydvestfrankrig. |
| Synonyms: Blauer Portugieser, Portugieser, Portugais Bleu, Kékoporto, Portugizac Crni, Portugaljka. |
Blauer Wildbacher
| Blauer Wildbacher er en specialitet fra Weststeiermark i Østrig, hvor den primært anvendes til den lokale Schilcher rosé. Sorten er formentlig fremavlet fra lokale vilde vinplanter og det betyder at den er forholdsvis robust og i stand til at håndtere det lidt barske klima i Steiermark. Blauer Wildbacher er ret populær hos vinavlerne, fordi den giver gode vine med et højt syreindhold og en markant parfumeret duft. Udenfor Østrig findes der også en smule Blauer Wildbacher i det nordlige Italien (primært Trentino). |
| Synonyms: Blauer Wildbacher, Wildbacher, Schilcher, Wildbacher Blau. |
Blaufrankisch
| Denne drue er en af de mest udbredte i Østrig, men den findes også i Tyskland (Limberger), Washington (Lemberger), Ungarn (Kékfrankos), Tjekkiet (Frankovka) og i Friuli (Franconia). Blaufrankisch kan give syreholdige og karakterfulde vine, der kombinerer en fin saftighed med en fast struktur. Vinene har et godt lagringspotentiale og med alderen udvikler de umiddelbare frugtaromaer sig til palet af krydrede og animalske toner, der går helt over i cedertræ, kamfer og lakrids, og således kan Blaufränkisch godt minde lidt om vine fremstillet på Nebbiolo. Dens gode farve, garvesyre og drøjde, har opmuntret de mest ambitiøse østrigske producenter til, at ofre nye egefade på den og behandle den som en Syrah. De fleste steder anvendes den dog mest til, at give frugtsmag til blandinger med Cabernet Sauvignon og Pinot Noir. I Ungarn laves der dog ofte livlige, saftige, pebrede og smukt farvede rødvine på denne drue. |
| Synonyms: Blaufrankisch, Blaufränkisch, Limberger, Lemberger, Kékfrankos, Frankovka, Franconia. |
Boal
| Denne grønne druesort dyrkes næsten udelukkende i Portugal, hvor den især anvendes på Madeira. Bual var meget plantet i 1800-tallet, men tilbagegangen for Madeira vinene har også givet tilbagegang for druens udbredelse. I dag benyttes den hovedsagelig til den forstærkede Madeira vin der er mindre sød end Malmsey (Malvasia Blanc), og fyldigere end Sercial og Verdelho. |
| Synonyms: Boal, Bual, Boal Cachudo, Boal Branco. |
Bobal
| Denne blå spanske druesort frembringer dybe røde vine og druekoncentrater, specielt i Alicante og Utiel-Requena. Bobal anvendes hovedsagelig til bulk-vin, og forbindes normalt ikke med kvalitetsvin. Den eneste DO der tillader Bobal er Utiel-Requena. |
Bombino Bianco
| Bombino Bianco er en grøn drue der giver stort udbytte, og som har stor modstandsdygtighed mod råd og svampe angreb. Det høje og stabile udbytte har naturligvis gjort sorten populær, og specielt i den periode hvor EU gav støtte pr. produceret liter vin, blev den plantet over store dele af Italien. I dag er den igen på retur, fordi vinen den producerer, ikke er specielt interessant og støtten gives ikke længere pr. liter. Nogle mener at sorten oprindeligt kommer fra Spanien, men det er ikke bevist og DNA analyserer tyder på, at sorten rent faktisk er indfødt italiensk og formentlig stammer fra vild vin i Puglia, men der er også et slægtskab med Trebbiano. I dag dyrkes Bombino Bianco hovedsageligt i Puglia, men den findes også i hyppigt i Emilia-Romagna, Marche og Abruzzo. |
| Synonyms: Bombino Bianco, Bombino, Bambino, Bounvino, Ottonese, Pagadebit, Straccia Cambiale. |
Bonarda
| Denne blå druesort findes hovedsagelig i Lombardiet og Piemonte i det nordlige Italien. Det er en meget aromatisk drue, der næsten er blevet opgivet på grund af de små klaser og den lave produktivitet, men som dækkede 30% af alle vinmarker i Piemonte før vinlusen kom. I de senere år har visse producenter dog forsøgt at genoplive denne sort, da man mener at den vil kunne give et interessant aromatisk bidrag til vinene på Barbera. |
| Synonyms: Bonarda, Bonarda Piemontese. |
Bourboulenc
| Bourboulenc er en ældgammel grøn druesort, der formentlig stammer fra Grækenland, men som er blevet dyrket i det sydlige Frankrig i århundreder. Druen modner sent, men besidder alligevel en del syre. Den er tilladt i både Provence og Rhône (også i Châteauneuf-du-Pape), men dér bruges den sjældent som dominerende sort. Bourboulenc anvendes også hyppigt i Languedoc-Roussillon og i Minervois, hvor den ofte udgør over 50% af blandingerne. Den kan give rigtigt pæne vine, som besidder en snert af røg, men ofte er det der laves på den ret kedeligt. |
| Synonyms: Bourboulenc, Bourbourlenc. |
Bouvier
| Denne grønne drue dyrkes normalt til spisedruer og findes næsten udelukkende i Østrig, hvor den især kendes fra Burgenland og Neusiedlersee. Når den gæres til vin, anvendes den ofte til Sturm, som er en sløret, delvist gæret sødlig saft, de lokale nyder ved høsttide. Enkelte producenter forsøger også at lave tørre hvidvine på Bouvier, og selvom den giver milde vine med en klar frugt og et diskret hint af Muscat, er vinene ofte så neutrale at de ikke er værd at skrive hjem om. |
| Synonyms: Bouvier, Ranina. |
Bovale
| Bovale er en blå drue med en mørk og sej skal, som primært dyrkes på Sardinien i Italien. Sorten bruges som regel i blandinger, men den er mere kendt for a lave kvantitet end kvalitet. Ampelografiske undersøgelser tyder på at sorten er beslægtet med den Bobal som dyrkes i Spanien. |
| Synonyms: Bovale, Bovale Sardo, Bovale Grande, Bovale di Spagna. |
Brachetto
| Denne blå, men temmelig lyse, aromatiske druesort stammer fra Piemonte i Italien, hvor den anvendes til let mousserende, søde vine, der ofte besidder friske frugt toner som hindbær og jordbær, samt en duft af roser. I 1996 blev sorten hædret med sin egen DOCG ¤Brachetto d'Acqui/¤. |
Braquet
| Disse blå druer anvendes hovedsagelig til rosévine og det sker især i Provence i Frankrig. Rosévine på Braquet druen har en svag farve, men en god blomsteragtig aroma. Udbyttet er generelt ret lavt og vinplanten er ret sart, men vinen er virkelig markant. I Provence er især området Bellet berømt for sine rosévine og holdbare rødvine af høj klasse på denne drue. |
Brunello
| Denne blå drue, hvis navn betyder "den lille mørke" er en fremragende klon af Sangiovese og den anvendes kun i Toscana i Italien. Druen anvendes hovedsagelig omkring byen Montepulciano, specielt i appellationerne Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. Vinene på Brunello druen er, som alle andre vine på Sangiovese, bare lidt mørkere, fyldigere, tykkere og mere intenst elegante. |
Burger
| Denne grønne druesort anvendes næsten udelukkende i Californien, hvor den i mange år var meget betydningsfuld. Visse missionærer mente at druen havde bedste egenskaber end Mission (Pais) druen, men uanset om det er sandt eller ej, så giver Burger rimeligt store mængder neutral og kedelig vin. Det har betydet at druen er gået tilbage i de senere år. |
| Synonyms: Burger, Munbadon. |
Cabernet Franc
Denne fornemme blå drue kommer fra Frankrig, hvor den ofte blandes med den endnu mere udbredte Cabernet Sauvignon. Disse to planter ligner hinanden meget, og de har så mange fællestræk, at man i dag går ud fra at Cabernet Franc er en mutation af Cabernet Sauvignon (eller omvendt). Cabernet Franc modnes mere end en uge før Cabernet Sauvignon, hvilket gør det lettere at få den til at modne helt og gør den langt mindre følsom overfor dårligt høstvejr. I Bordeaux områderne Médoc og Graves, hvor Cabernet Franc typisk udgør 15% af vinmarkerne, anses den som en slag gardering med vejrets luner, der ofte har en ødelæggende virkning på Cabernet Sauvignon.
Vin på Cabernet Franc er som regel lettere end Cabernet Sauvignon hvad angår farve og garvesyre, og det gør at disse vine ofte modnes hurtigere i flasken. Cabernet Franc vine har typisk en let til middel krop, med mere direkte frugtpræg end Cabernet Sauvignon, men med en meget fin urtearoma og smag.
Selvom Cabernet Franc oprindeligt hører hjemme i Bordeaux er den i dag mest plantet i Loire og Anjou / Saumur. Udenfor Frankrig vokser der meget i Friuli, Toscana (hvor man er begyndt at blande den i de nye Super-Toscanere), Australien, Kasakhstan, New Zealand, Californien, Washington, Argentina og Sydafrika. Alle steder med både gode og dårlige resultater til følge, men vinene fra Sydafrika har ofte et godt pris - kvalitetsforhold, da druen gør sig særligt godt i klimaet dér. |
| Synonyms: Cabernet Franc. |
Cabernet Sauvignon
Cabernet Sauvignon er verdens mest berømte drue. Den har bredt sig fra de store Bordeaux slotte, til den ganske vinverden. Det mest usædvanlige ved denne drue er dens evne til altid at smage som sig selv uanset hvor den er plantet, samtidig med at smagen tydeligt afspejler lokale forhold som jordbund, klima og den behandling som vinen har fået. F.eks. er denne drue særlig god til fadlagring, og erfaringer har vist at specielt visse franske egesorter, går godt i spænd med vinen.£ anden ting der adskiller Cabernet Sauvignon fra andre druesorter, er dens store indhold af fenoler. Dette betyder at man relativt let kan producere mørke og alkoholrige vine, der kan bære fadlagring. Druens smagsmæssige styrke ligger ikke så meget i den primære frugtaroma, som i de mere subtile smagsstoffer, der udvikler sig i løbet af årene på flaske, ved en kompleks vekselvirkning mellem forbindelser fra frugt, gæring, alkohol og eg. Ofte fører denne virkning til en mørk, garvesyrerig vin, med en dejlig duft af æbler eller solbær. Faktisk er det sådan at Cabernet Sauvignons smagsindtryk er så voldsomt, at selv om planten tvinges til at give et højt udbytte ved kunstvanding, og selvom den vinificeres uden kontakt med egefade, kan den producere en vin med et vist genkendeligt slægtskab med Bordeaux vinene fra Médoc og Graves. I den nye verden laves der dog hovedsageligt solovine på Cabernet Sauvignon, mens man i Bordeaux ofte blander den med Merlot, Cabernet Franc, Malbec eller Petit Verdot.
Druens oprindelse har længe været et mysterium, men en DNA analyse viste i 1997 at Cabernet Sauvignon er en krydsning mellem Bordeaux druerne Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Krydsningen menes at være opstået spontant, i en af de mange vinmarker, der i gamle dage var tilplantet med en blanding af forskellige druesorter. I litteraturen optræder Cabernet Sauvignon druen først i slutningen af 1700-tallet, men derefter er det som sagt gået meget stærkt.
I dag er Cabernet Sauvignon verdens mode drue nr. 1, og den plantes stort set alle steder hvor der dyrkes vin. Druen skal dog have det varmt for at skabe rigtigt gode resultater, og det har i de senere år ført til en produktion af super Cabernet Sauvignon vine udenfor Frankrig. Især Toscana, Australien og Californien, har skabt fantastiske resultater, men meget af den resterende vinverden kan også sagtens være med, og der plantes flittigt overalt. |
| Synonyms: Cabernet Sauvignon. |
Caiño Tinto
| Denne blå druesort dyrkes primært i Spaniens Galicien og Portugals Trás-os-Montes. Begge steder giver den skarpe rødvine, med en meget parfumeret duft. |
| Synonyms: Caiño Tinto, Borracal, Borraçal. |
Calitor
| Denne meget hårdføre vinplante, findes i dag stort set kun i Provence i Frankrig, hvor den er tilladt for traditionen skyld. Den skaber den temmelig uinteressante alkoholrige og lette vine, uden megen farve. Tidligere blev der plantet meget af den, fordi den er meget resistent overfor vinlusen, men de kedelige vine der kommer ud af den, har i dag gjort den til en sjælden drue. På enkelte bjergskråninger har druen dog gjort mere væsen af sig på det sidste, men spørgsmålet er om ikke andre druer ville kunne yde endnu bedre på de samme lokaliteter. |
| Synonyms: Calitor, Pécoui Touar, Garriag. |
Canaiolo Bianco
| Den grønne udgave af Canaiolo Nero findes udelukkende i mellem Italien, hvor den neutrale drue anvendes til hvidvine i både Toscana, Umbrien og Lazio. Den er mest kendt som en intetsigende hjælpedrue der anvendes i Orvieto, og dens manglende smagsmæssige egenskaber har gjort, at den er i stærk tilbagegang. |
| Synonyms: Canaiolo Bianco, Drupeggio. |
Canaiolo Nero
| Canaiolo er en blå drue der dyrkes overalt i Toscana og i resten af det centrale Italien. I Toscana er den tilladt i Chianti, hvor den i 1700-tallet var vigtigere end Sangiovese, mens den i dag er langt mere sjælden. Tilbagegangen skyldes at den var ret svær at pode efter vinlusens angreb. Canaiolo'ens bedste egenskab har altid været dens store modstandskraft mod råd, ikke dens smag. Den har således hverken Sangiovesens struktur eller Mammolos parfume. Der er dog i dag forsøg på at redde sorten og forbedre den ved klonselektion. Canaiolo findes udover Toscana, også i Marche og på Sardinien, men den ses sjældent udenfor Italien. |
| Synonyms: Canaiolo Nero, Canaiole. |
Cape Riesling
| Cape Riesling er i dag kendt fra Sydafrika og Australien, men oprindeligt stammer den fra Frankrig, hvor den kaldes Crouchen Blanc. Druen er dog næsten uddød i Frankrig, fordi den er meget udsat for svampesygdomme. Den er også på stærk tilbagegang i Australien, men i Sydafrika vinder den fortsat frem. Den giver en ret neutral, tør hvidvin og dens popularitet bygger dels på dens navn, dens gode udbytte og dens neutrale vin. Cape Riesling har kun det til fælles med ægte Riesling, at den vinder ved flaskelagring. |
| Synonyms: Cape Riesling, Crouchen Blanc, Clare Riesling, Paarl Riesling, South African Riesling. |
Carignan
Denne sent modnende blå druesort er af spansk oprindelse og i dag er den den mest plantede druesort i Frankrig. Den kaldes af mange for "den europæiske vinindustris forbandelse". Dette skyldes, at den næsten kun gør sig bemærket ved sine dårlige sider. Planten er ekstra følsom overfor meldug, vinskimmel, råd og ormeangreb, og det betyder at der skal bruges betragtelige mængder sprøjtegift for at dyrke den. Klaserne sidder så tæt på vinstokken, at de kun kan høstes manuelt og hertil kommer, at druen har lidt for meget frugtsyre, garvesyre, farve og bitterhed, mens den totalt mangler charme og finesse. Vine på Carignan er ikke til at drikke som unge, men de er heller ikke værd at gemme. Det eneste positive ved Carignan er udbyttet! Druen giver nemt op mod 200 hl/ha., hvilket er op til ti gange den tilladte producerede mængde i Frankrigs bedste appellationer.
Carignan blev plantet i stor stil i Frankrig i 1960'erne som et resultat af EU's landbrugsstøtte ordninger. Desto mere man producerede, desto flere penge fik man i støtte, så man valgte altså at plantede denne højtydende drue overalt. I 1980'erne og 90'erne har EU igen måttet yde støtte, men denne gang for at få fjernet druerne for at reducere den europæiske vinsø. I dag er Carignan stærkt på retur i Frankrig, men der er stadigvæk dobbelt så meget Carignan på markerne som den næstmest plantede Grenache. Carignan anvendes mest i Côtes du Rhône og Provence, men der er også plantet Carignan i andre lande som Italien, Mexico, Spanien, Californien, Argentina, Chile, Uruguay og Israel. Druen vokser godt på mager jord og skal helst have det varmt. |
| Synonyms: Carignan, Carignane, Carignano, Cariñena, Mazuelo, Mazuela, Carinyena. |
Carmenère
| Denne blå drue stammer fra Bordeaux, men der er den en stor sjældenhed i dag. Carmenère var meget dyrket i 1700-tallets Médoc, hvor den sammen med Cabernet Franc stod bag nogle af den tids største vine. Navnet Carmenère menes at betyde noget i retning af "skarlagensrød" og endnu i dag giver druen usædvanligt dybt farvede, fyldige vine. Druens nyeste kraftcenter er uden tvivl Chile, hvor den reelt først blev genkendt i 1991. Det viste sig at mange af de planter man indtil da troede var Merlot faktisk var Carmenère. De chilenske Carmenère vine kan være meget fine og de virker ofte som en kombination af Merlots charme og Cabernet Sauvignons struktur. For nylig viste det sig at der også er en del Carmenère i Friuli i Italien, hvor den har været forvekslet med Cabernet Franc. |
| Synonyms: Carmenère, Grand Vidure. |
Carminoir
| Carminoir er en blå drue som blev skabt i starten af 1980'erne, ved at klone Blauburgunder (Pinot Noir) og Cabernet Sauvignon . Sorten er forholdsvis resistent mod råd og den modner næsten lige så sent som Cabernet Sauvignon. Når udbyttet holdes nede giver Carminoir mørke, kraftfulde og krydrede rødvine med et godt tanninindhold og fin kompleksitet. Druen dyrkes næsten udelukkende i Schweiz, hvor specielt bønderne i Ticino og Valais har taget den til sig. |
Catarretto
| Denne ret ukendte grønne druesort findes stort set kun på Sicilien, men var i 1990 den næstmest plantede i hele Italien. Tidligere var druen en vigtig ingrediens i Marsala, men i dag udgør store dele af produktionen et overskud og derfor destilleres meget af det. Catarretto tillades kun i tre DOC vine, og der produceres nogle karakterfulde hvide bordvine på den. |
Cesanese
| Denne blå druesort er hjemmehørende i Lazio i Italien, men den dyrkes også i Umbrien. Generelt anvendes Cesanese til at lave rustikke, mørke og relativt kraftige rødvine. Enkelte producenter har dog vist, at den kan give ganske flotte og karakterfulde vine hvis man begrænser udbyttet, og bruger moderne teknik. |
| Synonyms: Cesanese, Cesanese d'Affile, Cesanese Commune, Bonvino Nero, Cesanese del Piglio, Cesanese d'Olevano. |
Chardonnay
Verdens tredje mest plantede drue er Chardonnay og den findes stort set overalt på kloden. Man mener at den oprindeligt stammer fra Libanon, men det er druens resultater i Chablis i Bourgogne, der har gjort den berømt og medført dens store udbredelse.
Chardonnay er en lille grøn drue der modner tidligt, men på trods af druens ringe størrelse kan den give et ganske godt høstudbytte. Selvom druen giver et højt høstudbytte og den er forholdsvis nem at have med at gøre, kan der skabes fremragende vine på den. Den forbindes normalt med æbler og nyslået hø (Chablis), men den indeholder så mange smagsstoffer, at den kan blive til hvad som helst. Det australske vinforsknings institut har analyseret bestanddelene i Chardonnay druens smag og de identificerede smagsstoffer der også findes i bl.a. hindbær, vanille, tropiske frugter, ferskner, tomater, tobak, te og rosenblade.
Hvis man kun kigger på Bourgogne kan man finde mange eksempler på meget forskellige udgaver af Chardonnay. Der er vine der smager af marcipan (på grand cru marken Corton-Charlemagne i Aloxe-Corton), smør (Meursault), flint og stål (Puligny-Montrachet), hasselnødder (Chassagne-Montrachet), røg (Pouilly-Fumé), ferskner (Preuses) og honning (Pouilly-Fuissé), samt den mere almindelige æbleagtige vin fra Chablis, hvis duft næsten altid forbindes med nyslået hø.
Udover de elegante franske chardonnay vine (som også findes i Alsace, Champagne, Jura, Savoien, Loire og Languedoc-Roussillon) findes der en anden hovedtype. Det er chardonnay vine som lagres på egefade og som dermed for en mere kraftig og gennemtrængende smag, med en stor fylde og frugt. De fadlagrede vine kaldes generelt for "oversøiske" chardonnay vine, fordi denne fadlagring ofte finder sted i lande som U.S.A. (især Washington og Californien), Australien, New Zealand, Chile og Argentina.
Der laves dog også "oversøiske" chardonnay vine i lande som Italien og Grækenland, men begge steder laves der også vine efter den mere elegante franske recept. Chardonnay er, som allerede nævnt, plantet over hele verden med meget forskellige resultater til følge, men lande som Spanien, Østrig, Bulgarien og Italien (især Piemonte og Trentino) har på det seneste vist flotte resultater. |
| Synonyms: Chardonnay, Morillon, Klevner, Beaunois, Aubaine. |
Charmont
| Charmont er en grøn druesort, der er blevet fremstillet i Valais i Schweiz ved at krydse Chardonnay og Chasselas. Formålet var at skabe en sort der har et mere konstant udbytte og et højere sukkerindhold end Chasselas, men som samtidig bevarer et lavt syreniveau og en neutral smag, med en mild og venlig duft. Det er stort set lykkedes med Charmont, som i gennemsnit giver både højere sukkerindhold og et mere stabilt udbytte end Chasselas. Vinen er som regel også bedre og når den dyrkes på de bedste marker og druerne er rigtigt modne, minder vinen mere om Chardonnay end Chasselas. Charmont mangler dog stadig mangler den elegance man finder i Chardonnay, fordi syreniveauet i Charmont er så meget lavere. Charmont dyrkes i både Valais og Vaud i Schweiz, men har ikke vundet stor udbredelse hverken indenfor eller udenfor alpelandet. |
| Synonyms: Charmont, Pully 1-33. |
Chasselas
| Denne grønne druesort er ikke en af verdens mest agtede sorter, men dens lange historie har gjort at den er plantet over det meste af kloden. Nogle mener at Chasselas druen stammer fra mellemøsten eller Ægypten, mens andre hævder at dens oprindelse er byen Chasselas i det østlige Frankrig. I dag kendes Chasselas mest fra Loire (hvor den står bag mange, ofte kedelige hvidvine) og fra Schweiz (hvor den kaldes Fendant) hvor den nærmest er blevet national drue. De schweiziske Fendant vine er ofte neutrale, bløde og let drikkelige vine. |
| Synonyms: Chasselas, Fendant, Chasselas Doré, Chasselas de Moissac, Weißer Gutedel, Moster, Wälscher, Marzemina Bianca, Gutedel. |
Chenin Blanc
Denne grønne drue er formentlig verdens mest alsidige druesort. Den er i stand til at producere nogle af de fineste, længstlevende søde hvidvine, men den anvendes også hyypigt til almindelig konsumvin. Mellem yderlighederne skabes der alt fra mousserende vine (f.eks. i Crémant de Loire) til spiritus på druen. Chenin Blanc stammer så vidt vides fra Anjou / Saumur, men allerede i 1400-tallet var den meget plantet i Loire, hvorfra den sidenhen har vundet sin berømmelse.
Det er en kraftig plante og den har en tendens til at sætte tidlige knopper og modnes sent, og begge dele er ret uheldige i den kølige Loire dal. Derfor har man selekteret de bedste kloner ud og på disse laves der markante hvidvine, der dufter af honning og fugtigt hø og smager af citron, abrikos og akaciehonning. Druen besidder en naturligt høj syre og det kan være meget irriterende i de mindre gode Loire årgange, hvor der simpelthen ikke er varme nok til at modne druerne og vinen bliver bidende, spids og ubehagelig.Udover problemerne med den manglende varme er druen også ret svær at have emd at gøre i marken. Den er modtagelig for alskens sygdomme og hvis man ikke begrænser den kraftigt, giver den ikke et stort udbytte af intetsigende og udvandet vin. Desuden modner druerne uens og derfor må høsten foregå af flere omgange. De bedste producenter høster op til 7 gange for at sikre en høj, ensartet modenhed i druerne. I de bedste hvidvine og i de store søde vine er Chenin Blanc alene, men ofte blandes den med Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Selvom Chenin Blanc er mest kendt for sine bedrifter i det vestlige Frankrig, er der faktisk plantet mere af denne drue i både Sydafrika (hvor den kaldes "Steen") og i Californien end i hele Frankrig. I Sydafrika skabes der mest halvtørre, forfriskende og sprøde, men intetsigende hvidvine på druen, selvom nogle producenter har forsøgt at gøre Loire kunsten efter ved at lave flotte og sprøde vine, der dog ofte er ganske dyre. I Californien bruges Chenin Blanc mest til at give syre til blandinger med Chardonnay, selvom man enkelte steder har skabt bastante vine, der kan antage en markant smag af melon og moskus.
Udover disse områder laves der også Chenin Blanc vine i lande som New Zealand (hvor den ofte blandes med Chardonnay eller Sémillon), Argentina (hvor stordift betyder, at det som regel er kedelige vine), Mexico, Brasilien og Uruguay. Forskellen på Loire udgaven af Chenin Blanc og de oversøiske udgaver er primært klimatisk betinget. I Loire er det koldt og det giver en lang modningssæson der gør det muligt at skabe store, mineralske, syrerige og langtlevende vine, der med tiden udvikler mere komplekse toner af frugter og honning. Omvendt hør kulden også at de dårligste vine bliver noget nær udrikkelige, så selvom topvinenenes kvalitet vokser ind i himlen, kan bundniveauet være fornærmende ringe. De oversøiske eksemplarer vokser som regel i lidt varmere klima og det giver vine med eksotisk frugt og en mindre aggressiv syre. Selvom ikke alle oversøiske vine på Chenin Blanc er lige spændende, gør klimaet at bundniveauet generelt er højere end i Loire, men omvendt kan de bedste oversøiske eksemplarer ikke konkurrere med det bedste fra denne dal. Hertil kommer at man i Loire sjældent høster mere end 45 hl./ha., mens man andre steder (f.eks. i Californien) ofte producerer 175 hl./ha.. Det betyder naturligvis at Chenin Blanc vine ofte virker udvandede og slappe udenfor Loire. |
| Synonyms: Chenin Blanc, Pineau de la Loire, Steen. |
Chiavennasca
| Blå drue der hovedsagelig dyrkes i Lombardiet og som er en variant af Nebbiolo druen (se denne). |
Ciliegiolo
| Ciliegiolo betyder "kirsebær" på italiensk og henviser til farven på den vin, der skabes på denne blå drue. Den anvendes hovedsageligt som fylddrue i Chianti vinene fra Toscana, og har i mange år været i tilbagegang. Man mente at den var ringere end konkurrenten Canaiolo Nero og det førte til druens deroute mod glemslen, indtil et par producenter i Sovana pludselig fik verden til at spærre øjnene op, ved at fremstille fremragende vine på ren Ciliegiolo. Det har betydet fremgang for druen og reddet den fra glemslen og i dag produceres der Ciliegiolo i både Toscana og Umbrien. |
Cinsault
| Denne blå druesort har i århundreder været kendt i Languedoc-Roussillon i Frankrig, hvor den går godt i spænd med Grenache, men druen er kendt over hele Frankrig og faktisk er der den dag i dag plantet mere Cinsault i landet end Cabernet Sauvignon. Cinsault skal helst have det tørt og vokser derfor bedst på tørre skråninger, tit steder hvor intet andet kan gro. De bedste vine på denne drue kommer fra stokke, der producerer under 40 hl/ha., men planterne kan forholdsvis let bringes til at give et langt højere udbytte, der dog er langt dårligere kvalitetsmæssigt. Generelt giver den bløde, farveløse, syrefattige vine og derfor gør den sig bedst i rosé. Men den skal blandes med andre druer for at få en rigtig god vin. De to vigtigste blandingsdruer for Cinsault er Syrah og Grenache, der begge giver karakter til vinene. I dag anvendes Cinsault meget i Provence, den sydlige del af Côtes du Rhône, Languedoc-Roussillon, Algeriet, Marokko, Libanon og Sydafrika.
|
| Synonyms: Cinsault, Cinsaut, Ottavianello. |
Clairette
Denne grønne drue er meget produktiv selv på meget dårlige jorde, og det har gjort den populær blandt vinbønderne. Desværre er den lidt svær at dyrke og druerne er meget modtagelige overfor sygdomme. Hertil kommer at de modner stort set fra den ene dag til den anden, og så skal de plukkes i en fart. Druen giver alkoholstærke vine med nogen syre og en god blomsteragtig aroma. Desværre er den ret mørk i farven, så når der laves hvidvin alene på den bliver den ofte ret mørk, og smager hen i retning af Sherry. Derfor blandes Clairette ofte med andre druer til hvidvin, især Ugni Blanc (Trebbiano) og Grenache Blanc. I Provence er det tillige tilladt at blande Clairette i rødvin.
I dag er Clairette i stærk tilbagegang og bruges således næsten udelukkende i den sydlige del af Frankrig, som Languedoc-Roussillon og Provence, samt Algeriet, Rumænien, Israel, Sardinien og Australien. Læg dog mærke til Clairettes australske navn Blanquette ikke er identisk med den Blanquette som findes i f.eks. Frankrig. |
| Synonyms: Clairette, Clairette Blanche, Blanquette. |
Coda di Volpe
| Coda di Volpe betyder "rævehale" og dækker over en meget gammel grøn druesort, som stort set kun dyrkes i Campania i Italien. Den siges at give vinene stor krop, men da den næsten altid blandes med andre druesorter, er det svært at bedømme om det er tilfældet. |
Colombard
| Denne grønne drue er formentlig en krydsning mellem sorterne Chenin Blanc og Gouais Blanc, og druen anvendes hovedsageligt i Californien. Oprindeligt kommer den fra Frankrig, hvor den sammen med Ugni Blanc (Trebbiano) udgjorde grundstammen i cognac, men da planten er let modtagelig overfor råd og vinskimmel blev mange af planterne revet op i 1970'erne. Varmen i Californien gør dog at disse problemer ikke er så udtalte og derovre er druen en af statens mest plantede druesorter. Colombard giver store mængder neutrale, men sprøde basisvine der er lette at sælge. Druens succes i Californien stoppede dens tilbagegang i Frankrig og i dag anvendes den fortsat i Cognac, Bordeaux og Sydvestfrankrig. Colombard anvendes også i Sydafrika og Australien, hvor den er et nyttigt blandingsmateriale til Chenin Blanc (Steen) og Chardonnay. |
Colorino
| Den blå Colorino anvendes, som navnet antyder, til at give farve til røde vine, men den tilføjer også tannin til vinen og det betyder at den ofte kaldes for Toscana's Petit Verdot. Colorino anvendes både i Umbrien og Toscana, men især i det sidstnævnte område har den givet meget spændende vine når den blandes med Sangiovese. Det gælder især vine fra San Gimignano, Chianti og Vino Nobile di Montepulciano. Druens popularitet er svagt stigende fordi nogle af vinene på den har vundet en del priser og er blevet rost i den italienske vinbibel Gambero Rosso. |
Cornalin
| Cornalin er en blå druesort der stammer fra Schweiz, hvor den giver mørke vine, der kræver lagring for at formilde tanninerne. Sorten bliver mere og mere sjælden, for den kræver en del varme for at modne ordentligt, men alligevel laves der også enkeltsortsvine på den i Italiens kølige DOC ¤Valle d'Aosta/¤. |
Cornifesto
| Cornifesto er en ganske sjælden druesort, der stort set kun anvendes i Duoro i Portugal. Den giver ikke specielt gode vine, og er derfor i tilbagegang. |
Cortese
| Denne grønne druesort findes hyppigst i det sydøstlige Piemonte, hvor den lægger ryg til glimrende syrerige vine, der går godt til fisk. Cortese findes også i Lombardiet, men der skabes der ikke særligt spændende vine på den. |
| Synonyms: Cortese, Contese, Bianca Fernanda, Casalese. |
Corvina
| Corvina er den mest udbredte blå druesort i Veneto i det nordlige Italien. Den anvendes hovedsageligt til Valpolicella, Bardolino og Amarone della Valpolicella vine. Corvina giver lette, frugtige rødvine, med en smule smag af mandel. Det er generelt gode vine der laves på Corvina og dens flotte krop gør at den er hovedingrediensen i de vine der skabes på tørrede druer. Druen er ikke særligt udbredt udenfor Veneto. |
| Synonyms: Corvina, Corvina Veronese, Cruina. |
Courbu
| Denne ældgamle grønne druesort stammer fra Sydvestfrankrig, hvor den stadig anvendes. Courbu er dog blevet en stor sjældenhed og regnes i dag for en uddødende specialitet. |
| Synonyms: Courbu, Petit Courbu. |
Cournoise
| Cournoise er en sjælden drue, som i dag næsten udelukkende anvendes i rød Châteauneuf-du-Pape. Druen er dog tilladt i de fleste rødvinsappellationer i det sydlige Rhône og i Coteaux du Languedoc. Vinplanten springer sent ud, modner sent og giver kun moderat udbytte. Vinen er ikke særlig mørk eller alkoholisk, men den giver blandinger en snert af peber og en livlig syre. |
Crato
| Crato er en grøn drue med en meget tynd skal, som primært dyrkes i Algarve i Portugal. Der giver den meget neutrale vine, der sjældent vækker opmærksomhed. |
| Synonyms: Crato Branco, Crato. |
Croatina
| Denne blå druesort dyrkes hovedsagelig i Italien hvor den findes i grænseområdet mellem Piemonte og Lombardiet, men også ses i Emilia-Romagna. Vin på Croatina smager bedst afkølet og ung, hvor den er frisk og frugtig med et vist syrebid. |
Dimiat
| Denne grønne drue er den mest plantede i Bulgarien, hvor den lægger ryg til parfumerede dagligdags hvidvine af varierende sødme. Det er generelt vine der skal drikkes unge og kølige. |
Diolinoir
| Diolinoir blev udviklet i Schweiz i 1970'erne ved at klone Robin Noir med Pinot Noir i et forsøg på at skabe en meget sund sort, som kunne dyrkes i højderne med godt udbytte til følge. Det lykkedes nogenlunde og i dag dyrkes den hyppigt i Valais, men den findes også i Vaud, Ostschweiz og Ticino. De fleste steder giver Diolinoir farve- og tanninrige vine, som dog desværre er ret neutrale i smag og duft. På trods af den manglende smag, anvendes den dog hyppigt i blandingsvine fordi den er meget stabil i drift og altid kan tilføre farve og tannin. Diolinoir findes f.eks. hyppigt i Dôle fra Valais. |
Dolcetto
Denne blå drue er den tredjevigtigste i Piemonte i Italien og den dyrkes også næsten udelukkende dér. Dolcetto modner tidligt (op til fire uger før Nebbiolo'en) og det gør det muligt for bønderne at plante den de steder hvor Barbera og Nebbiolo ikke kan modne ordentligt. Den står ofte meget højt oppe eller på mindre gunstige vinmarker.
Dolcetto har en stor modtagelighed overfor svampesygdomme og en tendens til at smide klaserne på kolde morgener i september, men ellers er den nem at dyrke. Til gengæld er det langt sværere at lave god vin på den. Dolcetto har et meget lavt indhold af syre (i hvert fald sammenlignet med den syrerige Barbera), og derfor føles den "Dolce" (sød) i munden. Derudover har den utroligt meget garvesyre, som gør det meget svært ikke at få en meget "garvet" vin. Alligevel skabes der dog fremragende tørre, gummerensende vine på Dolcetto. Disse er ofte friske og med en behagelig sødme. I smag minder de lidt om vinene på Beaujolais og de skal generelt drikke unge og serveres let afkølet. |
Don Muscat
| Denne blå russiske druesort findes i mange af de tidligere sovjet republikker, hvor den giver fyldige og kraftfulde rødvine med en tydelig muskat aroma. Mange steder anvendes den også til en forholdvis god rosé. Don Muscat dyrkes i dag i lande som Norge, Danmark, Sverige, Estland, Letland, Litauen, Ukraine og Rusland. |
| Synonyms: Don Muscat, Muscat Donskoj. |
Doral
| Denne grønne drue er endnu en schweizisk krydsning, denne gang mellem Chardonnay og Chasselas. Doral modner tidligt - endda tidligere end Chasselas - og giver grønlige, aromatiske hvidvine der kan lagre adskillige år. Schweizerne tror meget på denne drue og selvom den ikke har opnået den store udbredelse siden sin skabelse in 1965, foregår der stadig intensiv forskning i dyrkningsmulighederne. Nogle mener at sorten er perfekt til hvidvin, andre mener at søde vine er vejen frem, mens en sidste gruppe mener at Doral er fremtiden for mousserende vin fra Schweiz. På trods af den megen forskning og intensive forsøg, findes Doral i dag kun i begrænset omfang i Valais, Vaud og Ticino. |
Dornfelder
Dornfelder anses af mange for at være Tysklands mest vellykkede krydsning af rødvinsdruer. Den blev fremavlet i 1950'erne og i dens stamtræ indgår stort set alle blå druer der dyrkes i Tyskland og den synes at have arvet samtliges gode egenskaber.
Vine på Dornfelder er bemærkelsesværdige med deres dybe farve, gode syre og behageligt aromatiske frugt, samt - i nogle tilfælde - deres evne til at drage nytte af fadlagring og endda videreudvikle sig på flasken. Dornfelder er ofte behageligere end Spätburgunder (Pinot Noir) og den er også lettere at dyrke. Den er mere modstandsdygtig overfor råd en Blauer Portugieser, har bedre stilke end Trollinger og den har et bedre modenhedsniveau end dem begge. Herudover kan Dornfelder let nå op på 120 hl./ha., og derfor er det ikke overraskende at den fortsat vinder frem i områder som Rheinhessen og Pfalz. |
Duras
| Dette er måske den ældste druesort der stadig anvendes i de engang så berømte rødvine fra Gaillac, hvor den går sammen med især Fer og Syrah. Vine på Duras besidder en dyb farve med en fyldig krop og er samtidig livlige. |
Durella
| Den italienske drue Durella dyrkes næsten udelukkende i Veneto, og den har kun betydning i DOC Monte Lessini. Durella er en højtydende sort der giver vine med et højt syreindhold, og som derfor ofte anvendes til mousserende vine. |
Durif
| Denne blå druesort blev fremavlet fra Peloursin-stokke af Dr. Durif i Sydøstfrankrig i 1880'erne. Sortens største styrke er dens resistens mod vinskimmel, men desværre kan den ikke anvendes til at producere kvalitetsvine. I dag er den stort set uddød i Frankrig, men sorten har overlevet i form af Petite Sirah, der er en hybrid mellem Durif og Syrah. |
Elbling
Denne drue er en ældgammel sort, der er blevet dyrket i Mosel-Saar-Ruwer i Tyskland siden romertiden. Engang var den den eneste druesort i Luxembourg og den dominerede de store vinmarker i Tyskland i middelalderen. I vore dage er den dog langt mindre betydelig end Rivaner (Müller-Thurgau) i Luxembourg, men der er stadig meget Elbling i Mosel-Saar-Ruwer, især i de områder hvor Riesling har svært ved at modnes.
I Mosel-Saar-Ruwer bruges Elbling hovedsagelig til mousserende vine og dens naturligt høje syreindhold mildnes da også i forbindelse med kuldioxid. Elbling har en høj produktivitet (op til 200 hl./ha.), men den besidder ofte en bidende syre og et ret lavt alkoholindhold, hvilket gør den til en mere snerpende og let version af Sylvaner. Kun de mest dedikerede producenter kan udtrække Elblings smag af næsten modne abrikoser og generelt er det således ikke særligt spændende vine der laves på Elbling. |
Enantino
| Denne sjældne blå drue dyrkes næsten udelukkende i Trentino i Italien, og der giver den mørke rødvine. |
Encruzado
| Encruzado er en grøn drue fra Portugal, hvor den primært dyrkes i området Dão. Druen kan faktisk give ganske glimrende vine, og det er bestemt en af de få portugisiske hvidvinsdruer, der har en fremtid på eksportmarkederne. |
Erbaluce
| Denne grønne drue findes næsten udelukkende i Piemonte, hvor den har sin egen DOC Erbaluce di Caluso. Druen giver lette, men meget syrlige vine og netop det høje syreindhold - som specielt i dårlige år betyder at vinen kan virke meget aggressiv - har betydet, at druen er i tilbagegang. Alligevel er der enkelte producenter, som satser hårdt på at fremstille kvalitetsvin på Erbaluce, og noget kunne tyde på, at hvis den behandles rigtigt, så kan den give ligeså gode vine som Arneis og Cortese. De mest interessante vine på Erbaluce er indtil videre Passito udgaverne, hvor det høje syreniveau virker forfriskende i den søde vin, og når den ældes bliver den ren nektar, med toner af brændte mandler. |
Espadeiro
| Denne blå druesort dyrkes hovedsageligt i Galicien i Spanien og i Trás-os-Montes i Portugal. Espadeiro giver ofte et ret højt udbytte, men druerne når hverken højt sukkerindhold eller høj kvalitet. |
Faber
| Faber er - ligesom Scheurebe - udviklet af Dr. Scheu i begyndelsen af 1900-tallet. Sorten blev fremstillet som en krydsning mellem Weissburgunder (Pinot Blanc) og Müller-Thurgau, for at skabe en sort som modnes lidt lettere end Riesling og den blev hurtigt populær i Rheinhessen. Faber giver forholdsvis intetsigende vine, men i modsætning til Müller-Thurgau har vinen et rimeligt godt syreniveau, og det har gjort den populær i blandinger. I dag er Faber dog i tilbagegang, efterhånden som sorter som Kerner og Bacchus vinder frem. |
| Synonyms: Faber, Faberrebe. |
Falanghina
| Falanghina er en ældgammel grøn druesort som længe er blevet dyrket i det sydlige Italien, hvor den er specielt udbredt i Campania. I mange år gik produktionen af Falanghina tilbage, men de senere år er den ved at få en mindre renæssance fordi den rent faktisk giver ganske gode vine i det varme klima. Ofte er vinene flot gyldne, med lette blomstertoner og et pift af melon og lime. |
| Synonyms: Falanghina, Falanghina Greco, Biancazita, Biancozita, Biancuzita, Falanchina, Falanchina Bianca, Falanghina Verace, Falenghina, Falernina, Falerno Veronese, Fallanchina, Fallanghina, Folanghina, Montecalvo, Montellese, Uva Falerna. |
Favorita
| Favorita er en grøn drue i Piemonte i Italien og den regnes for en slægtning til Vermentino (Rolle). Favorita er en af Piemonte's indfødte druer og den er i dag ikke særligt udbredt fordi den har tabt terræn til Arneis og Chardonnay. Vinen har et behageligt bid af citrus og det høje syreindhold betyder, at den er mere gemmeegnet end Arneis hidtil har været. Desværre mangler disse vine dog en markant personlighed. På det seneste har man forsøgt med lagring på små fade og det har givet mere aroma, ligesom blandinger med mere karakterfulde druer, især Chardonnay, har vist gode resultater. |
Fer
| Denne blå drue har traditionelt været tilladt i en lang række af de kraftige rødvine fra Sydvestfrankrig. I Madiran (hvor den kaldes Pinenc) er den stadig en mindre men fast ingrediens ved siden af Tannat, men i Gaillac (her kaldes den Braucol eller Brocol) har den tabt terræn. Fer betyder "jern" og det er en henvisning til vinplantens ved og ikke til vinens smag. Vine på Fer har normalt en dyb farve, koncentration og en interessant duft. |
| Synonyms: Fer, Fer Servadou, Braucol, Brocol, Pinenc. |
Fernão Pires
| Denne grønne druesort er Portugals mest udbredte, og den bruges specielt meget i Ribatejo og i Bairrada, hvor den primært anvendes til mousserende vine. Fernão Pires har en meget spøjs duft, der minder om kogt kål. |
| Synonyms: Fernão Pires, Maria Gomes, María Gomes. |
Feteasca
| Feteasca er en grøn druesort, der primært dyrkes i Østeuropa, hvor den især er udbredt i lande som Rumænien, Ungarn (kaldet Leányka), Moldova og Ukraine. Feteasca giver som regel friske, Muscat-agtige vine, med en aroma af ferskener og grønne æbler. Mosten har ikke altid et tilstrækkeligt syreindhold, hvilket nogle gange kan få vinene til at virke lidt flade i det. Efter kommunismens fald er den dog langsomt blevet erstattet med kendte vestlige sorter som Chardonnay og Sauvignon Blanc, men den benyttes stadig til enkeltdrue vine i f.eks. Ungarn's Eger distrikt og vinene fra Balaton er ofte ganske gode og de besidder et særligt krydret element som gør dem vældigt spændende. |
| Synonyms: Feteasca, Fetiaska, Feteaska, Leányka, Mädchentraube. |
Flora
| Flora er en aromatisk grøn drue, der blev skabt i Californien 1958, ved at krydse Gewürztraminer og Sémillon. Selvom druen har ganske gode egenskaber er den ganske sjælden, men den anvendes en smule til mousserende vine i Californien, og til søde sager i Californien og Australien. Flora ses næsten aldrig alene, men blandes ofte med andre sorter, men den går som regel fint igennem blandingen og er genkendelig på sine abrikos- og mandelnuancer. En sjov ting omkring Flora er, at den ser ud til at tage meget smag efter hvilket klima den dyrkes i. I køligt klima minder den mest og Gewürztraminer, mens den under varmere himmelstrøg smager meget som Sémillon. |
Foglia Tonda
| Foglia Tonda er en blå drue der har været dyrket i Toscana i århundreder. Planten var populær omkring byen Siena, men forsvandt næsten helt i slutningen af 1800-tallet. Nye sorter kom til og fortrængte Foglia Tonda, så der i dag kun er få stokke tilbage. Når druen alligevel er interessant, er det fordi den i slutningen af 1990'erne kom frem igen. Som flere andre af Toscanas mere sjældne sorter, har Foglia Tonda vundet berømmelse i en Supertoscaner. Selve druens smag er svær at beskrive (da den blandes med Sangiovese), men den skulle give stor styrke i vinen. |
Folle Blanche
| Folle Blanche er en grøn druesort der i dag er ganske sjælden. Før vinlusen lagde den franske vinindustri øde i slutningen af 1800-tallet var druen ganske udbredt i Sydvestfrankrig hvor den gav gode udbytter, som primært blev brugt til destillering. Efter vinlusens angreb blev Folle Blanche aldrig rigtig udbredt igen, og i dag findes den kun ganske få steder i Frankrig samt enkelte steder i Californien. |
Folle Noire
| Denne blå drue var engang meget udbredt i det sydlige Frankrig, men er i dag i stærk tilbagegang. Det er en klon på Aramon, som ikke giver særligt markante vine og i dag dyrkes den stort set kun i Sydvestfrankrig (hvor den især anvendes i Gaillac) og i Provence. Dens tilbagegang skyldes at den giver et meget lavt udbytte, og at vinene på den normalt ikke er specielt spændende. |
| Synonyms: Jurançon, Folle Noire, Fuella. |
Frappato
| Denne blå drue er en ret inferiør druesort der næsten udelukkende anvendes på Sicilien. Her giver den frugt og friskhed til mange af øens blandingsvine. |
Freisa
| Freisa er en lys rød druesort fra Piemonte i det nordøstlige Italien. Vine på Freisa har ofte en markant lilla farve og dens duft af hindbær og violer er noget mere tillokkende end dens smag: en kombination af bitter og sød der indeholder en usædvanlig prikkende sødme. Nogle finder vin lavet på Freisa meget lækker (f.eks. Hugh Johnson), mens andre (f.eks. Robert Parker) synes den er totalt frastødende. |
| Synonyms: Freisa, Bondola. |
Fumin
| Fumin er en blå druesort der stort set kun anvendes i Italiens ¤Valle d'Aosta/¤. Druerne indeholder meget farvestof, hvorfor de giver mørke og robuste vine med masser af tannin, der gør vinene ganske holdbare. |
Furmint
| Furmint er en fin og fyrig grøn druesort, der er den mest dyrkede i Tokaji i Ungarn og på den anden side af grænsen i Slovakiet. Furmint er hovedingrediensen i Tokaji's berømte dessertvine. Druerne er yderst modtagelige for ædel råddenskab, men vinen er karakteriseret med meget høj syre, som giver den et virkeligt godt lagringspotentiale. Desuden har den et højt sukkerniveau og den besidder fyldige og fyrige smagsstoffer. Furmint kan let producere vine med en alkoholstyrke på 14% og en kraftig, karakterfuld Furmint kan være en dejlig vin - også når den drikkes ganske ung. |
| Synonyms: Furmint, Mosler, Šipon. |
Gaglioppo
| Gaglioppo er en blå drue der formentlig stammer fra Grækenland, men som i dag anvendes i Italiens provinser Abruzzo, Calabria, Marche og Umbrien. Planten har det bedst under tørre forhold, hvor den giver druer med et højt sukkerindhold. Dette giver igen robuste og kraftige vine. Gaglioppo er blevet kendt for, som mange lokale sorter i Toscana, at give fremragende vine når den blandes med Cabernet Sauvignon (Supertoscaner). |
Galego
| Galego er en grøn druesort, der udelukkende dyrkes i Portugal, hvor den giver vine med højt alkoholindhold, men uden den store smag. |
| Synonyms: Galego, Galego Dourado. |
Gamaret
| Gamaret blev skabt i 1970 i Schweiz ved at klone den blå drue Gamay og den grønne Reichensteiner. Som sin senere udviklede søsterdrue Garanoir, modnes Gamaret samtidig med Pinot Noir, men i modsætning til denne plages sorten sjældent af råd og sygdomme. Det betyder stabile resultater, og da vinen samtidig er mørk, tanninrig, krydret og ofte besidder toner af mørke bær, har Gamaret opnået stor popularitet i Schweiz. Sorten dyrkes hovedsageligt i Genéve, Valais og Vaud, men den findes også i Ticino. Den schweiziske succes har betydet at druen idag også er plantet på forsøgsbasis i England, Tyskland, Canada og U.S.A.. |
Gamay
Denne blå druesort er eneansvarlig for de vine, der skabes i Beaujolais i Frankrig. Druen blev indført i vinmarker på ¤Côte d'Or/¤ allerede i slutningen af 1300-tallet, og allerede dengang var de, der ikke levede af at dyrke produktive vinstokke, forargede og de søgte at bevare Pinot Noir frem for den nye opkomling. Alligevel har Gamay vundet indpas, fordi den har gode dyrkningsegenskaber og således er væsentligt nemmere at have med at gøre end Pinot Noir.
Gamay planter springer tidligt ud og den modner også tidligt. Dette gør den modtagelig for frost om foråret, men det betyder også at den kan dyrkes i koldere regioner som f.eks. Loire. Planten giver med lethed et meget stort udbytte og det betragter mange som en væsentlig fordel.
Som regel vinificeres Gamay meget hurtigt på grund af efterspørgslen efter Beaujolais Nouveau, og vine på Gamay skal også helst drikkes meget unge. Det er som regel en fejl at gemme Gamay vine i blot to til tre år. Vinen har som regel en bleg blålig farve, en høj frugtsyre og en enkel, men livlig aroma af friskplukket rød frugt, ofte også med en mere ubehagelig lugt af hurtig gæring, hvilket ofte giver mindelser om bananer eller acetone. Gamay har et naturligt lavt indhold af alkohol og mange synes at dens charme ligger i dens forfriskende lethed.
Udenfor Beaujolais dyrkes Gamay stort set overalt i det centrale Frankrig. Udenfor Frankrig dyrkes Gamay meget i Schweiz, Canada, Italien, Kroatien, Serbien og i Makedonien. Til sidst skal det nævnes at man i både Frankrig og Schweiz ofte blander den med Pinot Noir, idet Gamay giver denne ædlere drue noget hurtig modenhed. Ofte er det dog uden større succes. |
| Synonyms: Gamay, Gamay Noir à Jus Blanc. |
Garanoir
Den blå drue Garanoir blev, som sin søsterdrue Gamaret, udviklet i 1970'erne ved at krydse den blå Gamay med den grønne Reichensteiner. Ideen var at udvikle en drue med de samme smagsegenskaber som Gamay, men med større modstandsdygtighed over råd og svampesygdomme. Det lykkedes til dels i det planten ganske rigtigt har høj modstandsdygtighed og kan klare sig i køligt klima, men smagsmæssigt minder den mere om Pinot Noir end Gamay. Vinen har god syre og en frisk, saftig frugt med toner der minder om hindbær.
Garanoir dyrkes hovedsageligt i Schweiz, hvor den er specielt populær i Vaud, men også findes i Géneve, Ostschweiz og Valais. Alle steder anvendes den hovedsageligt i blandingsvine. Den schweiziske succes har betydet at druen idag også er plantet på forsøgsbasis i England, Tyskland, Canada og U.S.A.. Specielt i Californien har enkelte producenter taget den til sig, og de forsøger sig med at lave enkeltdrue vine på Garanoir. |
Garganega
| Garganega er en meget produktiv grøn drue fra Veneto i det nordøstlige Italien. Druen er mest kendt fra hvidvinene fra Soave hvor den normalt udgør mellem 80 og 100% af vinen. Traditionelt blandes den med Trebbiano, men i de senere år er man begyndt at blande den med Chardonnay i stedet. De producenter der holder udbyttet nede skaber fine, delikate hvidvine med smag af citroner og mandler på Garganega druen. Udenfor Veneto dyrkes den især i Friuli og Umbrien, men reelt kan den findes mange steder i Italien, hvor den er den femtemest plantede druesort. |
| Synonyms: Garganega, Gambellara. |
Gewürztraminer
Denne drue med lyserøde skaller stammer formentlig fra Italien. "Tramin" er en italiensk by og "Gewürz" betyder krydret og det er så sandelig krydrede hvidvine, som skabes på denne drue, der formentlig er en klon på Traminer druen. Gewürztraminer er let at genkende på sin dybe farve, opulente aroma og en fyldigere krop end næsten alle andre hvidvine.
Gewürztraminers fejl er at den næsten bliver for voldsom og dermed for meget af det gode. Dens voldsomme fylde og eksotiske duft af kinesiske blommer og roser kan ofte virke næsten vulgær. Gewürztraminer opnår normalt højere alkoholprocent end de fleste andre hvidvine og over 13% er ikke ualmindeligt. Til gengæld er vinens syreindhold tilsvarende lavt. Disse forhold gør at en stor Gewürztraminer fra Alsace let kan gemmes et godt stykke tid.
Generelt klarer Gewürztraminer sig bedst i Alsace, hvor den er en af deres mest plantede sorter. Udover beplantningerne i Alsace findes der Gewürztraminer i Tyskland (især i Baden og Pfalz), Østrig, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Schweiz, Spanien (især i Peñedès) og i Italien (hovedsageligt i Trentino). I den nye verden har Gewürztraminer haft succes i New Zealand, Oregon, Washington, Californien og i Argentina. |
| Synonyms: Gewürztraminer, Traminer Musque, Traminer Parfumé, Tramini, Traminer Aromatique, Traminac, Drumin, Pinat Cervere, Rusa, Mala Dinka, Traminer Aromatico. |
Giró
| Giró er en blå druesort der anvendes til søde og Liquoroso vine på Sardinien i Italien. Sorten er formenlig kommet til Sardinien fra Spanien i det 15. århundrede, men i dag er den ved at være ret sjælden, da markedet for de søde og forstærkede vine som sorten anvendes til, er gået meget tilbage. |
| Synonyms: Giró, Giró di Cagliari, Gliata, Zirone, Gea, Girò Arzu, Girò Chiaro, Giro di Spagna. |
Goldriesling
| Denne grønne drue er en klon på Riesling og Muscat, og den blev fremavlet i slutningen af 1800-tallet i Alsace i Frankrig. Sorten har aldrig nået særlig stor udbredelse, men den findes i dag primært i Sachsen i Tyskland og den dyrkes også på forsøgsbasis i Danmark. Sorten er ikke særligt modstandsdygtig overfor svampesygdomme, men den giver et godt udbytte. Desværre er vinen ofte ganske neutral, tenderende til kedelig. |
| Synonyms: Goldriesling, Riesling Doré. |
Gouais Blanc
| Denne grønne druesort er i dag ganske sjælden, men den var ganske udbedt i Frankrig i Middelalderen. Efter sigende skulle den give en meget ordinær, næsten sur vin og det er årsagen til at den stort set er forsvundet. |
Graciano
Denne parfumerede mørkeblå druesort var engang meget udbredt i Rioja i Spanien. I dag er den dog ret sjælden, fordi den giver et lavt udbytte, men derved har Rioja mistet en vigtig smagsingrediens. Det er en plante, der springer sent ud og har en tendens til vinskimmel, men den kan give vine med stor karakter og ekstrakt, dog med lidt for meget garvesyre mens den er ung.
Graciano dyrkes i dag hovedsagelig i Rioja og Navarra i Spanien, i det franske område Languedoc-Roussillon, Mendoza i Argentina, Californien og Australien, hvor den kaldes for Xeres. |
| Synonyms: Graciano, Graciana, Xeres, Morrastel, Tinta Miúda, Tinto Miúda. |
Grand Noir
| Grand Noir er en blå drue der dyrkes sparsomt i Frankrig, Portugal og Australien. Det pompøse navn er lidt en farce, for druen er en klon lavet af mindre gode sorter som Aramon. Grand Noir giver et meget højt udbytte og har rødt frugtkød, men den er modtagelig overfor meldug og frostskader, og det har heldigvis hæmmet dens udbredelse. |
| Synonyms: Grand Noir, Grand Noir de la Calmette. |
Grechetto
| Denne karakterfulde grønne druesort findes mest i Umbrien, hvor den indgår i Orvieto. Vinplanten er resistent mod vinskimmel og er kraftig nok til at man kan skabe søde dessertvine på dens druer. Grechetto blandes typisk med Trebbiano, Verdejo og Malvasia Blanc, men der er også skabt stor succes ved at blande den med Chardonnay. |
| Synonyms: Grechetto, Greco Spolentino, Greco Bianca de Puglia. |
Greco Bianco
| Dette er en ædel grøn drue af græsk oprindelse, der i øjeblikket dyrkes i det sydlige Italien. I Greco di Tufo i Campania skabes der fyldige og tørre hvidvine på ren Greco Bianco, men ellers bruges den mest til forskellige blandingshvidvine i Basilicata, Puglia og Calabria. |
| Synonyms: Greco Bianco, Greco di Tufo. |
Greco Nero
| Dette er en ædel blå drue af græsk oprindelse, der især dyrkes i det sydlige Italien. Greco Nero er den mest plantede "Greco" sort i Italien, hvor den er plantet på omkring 3000 hektar. Sorten er især udbredt i Calabria, hvor den ofte blandes med Gaglioppo. |
| Synonyms: Greco Nero, Greco. |
Grenache
Denne blå drue, der stammer fra Spanien, er i dag verdens næstmest plantede. Den er mest kendt for sine præstationer i Rhône i Frankrig, men oprindeligt stammer den formentligt fra Aragon, hvorfra den bredte sig til Rioja og Navarra. Grenache blev Spaniens mest plantede blå druesort, og derfra har den så bredt sig ind i det sydlige Frankrig, hvor den blandt andet udgør en væsentlig del af vinene fra Châteauneuf-du-Pape og alle de forskellige former for Côtes du Rhône.
Det er en nøjsom plante, der vokser bedst ved rimeligt høj varme og på tørre, gerne golde, skråninger. Druerne modner tidligt og giver et ret højt alkoholindhold, og selvom de mangler lidt syre har de til gengæld en fyldig frugtrigdom med peber-undertoner. Dette giver ofte svagt aromatiske vine, med en frugtagtig duft der besidder en god krop, men ikke megen farve.
I Spanien dyrkes Garnacha især i nord og øst, og den er særligt vigtig i områder som Rioja (hvor den ofte blandes med Tempranillo), Navarra, Cariñena, La Mancha, Peñedès, Somontano, Tarragona, Utiel-Requena og sidst, men ikke mindst Priorat. Det er i Priorat at Garnacha yder noget af sit ypperste, og der er mange beviser fra dette område på, at Garnacha kan lægge ryg til store, dybe, mørke og kraftige rødvine.
Udenfor Spanien og Frankrig har Grenache's evne til at modstå tørke og varme gjort den meget populær i den nye vinverden. I Californien er Grenache den tredjemest plantede sort og i Australien forsøger en flok meget ambitiøse producenter at bruge den til flotte vine i områder som f.eks. Barossa Valley. Til sidst skal det nævnes at Grenache's mangel på farve har gjort den populær til rosévine, og f.eks. er den berømte vin fra Tavel i Frankrig skabt på denne drue. |
| Synonyms: Grenache Noir, Garnacha Tinta, Garnacha, Cannonau, Cannonau de Sardegna, Tocai Rosso, Vernaccia Nera. |
Grenache Blanc
| Dette er den grønne version af den meget kendte Grenache. Den er først sidst i 1980'erne blevet overhalet af Sauvignon Blanc, som den fjerdemest plantede drue i Frankrig, men selvom den er i tilbagegang er den stadig langt den vigtigste grønne druesort i Languedoc-Roussillon. Der producerer den fede, bløde hvidvine med masser af smag. Grenache Blanc bruges ofte til blandingsvine med Marsanne, Roussanne, Viognier og Rolle, som den bidrager til med smidig frugt. Udover sin store udbredelse i Languedoc-Roussillon, er Grenache Blanc den vigtigste grønne druesort i Châteauneuf-du-Pape og den dyrkes hyppigt i det sydlige Rhône. Udenfor Frankrig er Grenache Blanc hovedsagelig begrænset til Alella, Priorat, Tarragona, Rioja og Navarra, der alle ligger i Spanien. |
| Synonyms: Grenache Blanc. |
Grenache Gris
| Grenache Gris er en grønlig mutant af Grenache Blanc, som primært findes i det sydlige Frankrig hvor den primært anvendes til hvidvin og rosé. Grenache Gris er – som navnet antyder – en mellemting mellem en grøn og en rød drue og modner til lyserød eller grå. På den måde minder den lidt og Gewürztraminer. Vinene på Grenache Gris minder ellers meget om vinene på Grenache Blanc, og det er som regel bløde vine med god og fyldig frugt. I Frankrig anvendes Grenache Gris primært i Rhône og i Languedoc-Roussillon, men den findes også i det nordlige Spanien. |
| Synonyms: Grenache Gris, Grenache Rose, Grenache Rosé. |
Grignolino
Denne blå drue stammer fra Piemonte og dyrkes i dag næsten udelukkende her. På samme måde som Dolcetto er Grignolinoens opgave at skaffe vin, der kan drikke helt ung. Den lyse farve og det ret lave alkoholindhold (11-12%) kan snyde, og samtidig får vinen meget garvesyre fra de mange kerner i Grignolino druen ("Grignole" betyder druekerner).
Vinplanten foretrækker tør, porøs jordbund, men den plantes hyppigere og hyppigere på tunge og mere fugtige jorde. Grignolino er modtagelig overfor sygdomme og dens tendens til sen og ujævn modning har gjort dens fremtid usikker. Hertil kommer at den holder af de samme jordtyper som Barbera og Nebbiolo, som der internationalt er langt flere penge i at dyrke. Generelt giver Grignolino tørre, let bitre og lyse rødvine, der skal drikke let afkølet og som passer fortræffeligt til parmaskinke og frisk brød. |
Grillo
| Denne grønne drue skal, som navnet antyder, dyrkes i varme områder og i dag dyrkes den stort set kun på Sicilien. Grillo har vist et rimeligt godt potentiale, men den har været i tilbagegang siden starten af 1980'erne. |
Gropello
| Denne blå drue dyrkes i begrænset omfang i Italiens provinser Lombardiet og Veneto. I Veneto er den tilladt i Valpolicella vinene, mens den i Lombardiet kan anvendes i flere forskellige DOC vine. Gropello giver generelt en tør vin med medium fylde og en nøddeagtig finish. |
| Synonyms: Gropello, Rossignola. |
Grüner Veltliner
| Denne drue er nationaldruen i Østrig og den anvendes stort set kun i dette land. Vinplanten er produktiv og ret hårdfør, men druerne modnes for sent til at kunne trives i Nordeuropa. Mange steder i Østrig når den let op på at producere 100 hl/ha., men dens kvalitet er langt bedre, hvis den begrænses i sin produktivitet. Normalt giver Grüner Veltliner tørre og syrerige vine med en vis fylde og en krydret smag af svampe og peber. Det er vine der kombinerer smag af parfume og substans, som ikke er ulig vinene fra Alsace. Det er dog normalt ikke en drue der har den store danske interesse, da dens vine ofte bliver lidt kedelige i længden. |
| Synonyms: Grüner Veltliner, Veltlin Zelene, Veltlinske Zelené, Zöldveltelini. |
Huxelrebe
| Denne druesort blev fremavlet i starten af 1900-tallet af Dr. Scheu (der også stod bag sorter som Faber og Scheurebe) via en krydning mellem Chasselas (Gutedel) og en forfader til Maréchal Foch. Huxelrebe kan give enorme mængder druer af lav kvalitet, men hvis den beskæres kraftigt og plantes på god jord, kan den give rimelig vin med højt sukkerindhold. Smagen minder mere om Muscat end om Riesling, men vinen er ofte ligeså neutral og kedelig som vine på Müller-Thurgau. Huxelrebe findes i dag i Tyskland hvor den især dyrkes i Pfalz og Rheinhessen, men den er også populær i England fordi den kan give sukker til vine, der ellers let opnår et meget højt syreniveau. |
Incrocio Bruni
| Denne grønne sort blev fremstillet i 1936 af Bruno Bruni ved at krydse Sauvignon Blanc og Verdicchio. Incrocio Bruni modner tidligt, men er meget modstandsdygtig overfor råd, hvilket betyder at druerne ofte kan sidde længe og bruges til Passito vine. I dag findes sorten primært i Marche i Italien, men den har også fået en vis udbredelse i Umbrien. Sorten er dog ikke videre udbredt og man skønner at der findes under 20 ha. i hele Italien. Den anvendes normalt i blandinger med Pecorino, Trebbiano og Verdicchio, men når den vinificeres alene giver den friske vine med god struktur. Vinen er aromatisk, tør og med en let bitter finish. |
| Synonyms: Incrocio Bruni, Incrocio Bruni 54, Dorico, Sauvignon x Verdicchio, Incrocio. |
Incrocio Manzoni
| Dette er en af de mere spøjse druesorter man kan møde, fordi den faktisk kan dækker over hvad som helst. "Incrocio" betyder krysning på italiensk og Manzoni var en professor der eksperimenterede med at krydse alle mulige sorter. Så Incrocio Manzoni kan være en plante der er en krydsning mellem Riesling og Pinot Blanc, men det kan f.eks. også være en krydsning mellem Prosecco og Cabernet Sauvignon. Planterne dyrkes hovedsageligt i det nordøstlige Italien og de findes især i Veneto. |
| Synonyms: Incrocio Manzoni, Incrozio Manzoni. |
Incrozio Terzi
| Incrozio kommer af "Incrocio" der betyder "krydsning" på italiensk og denne blå drue er da også en krydsning mellem Barbera og Cabernet Franc. Incrozio Terzi dyrkes i dag stort set kun i den lille DOC Cellatica, der ligger i Lombardiet i Italien. Druen giver en rødvin, der er typisk for den nordøstlige del af Italien, med en grøn, græsagtig og frugtfyldt duft. Smagen er ligeledes græs og frugt, med en eftersmag, som er temmelig bitter. Den smager ofte underligt på danske breddegrader, men de lokale er glade for den. |
| Synonyms: Incrozio Terzi. |
Inzolia
| Inzolia er en grøn druesort der især dyrkes på Sicilien og i Toscana. Druen er især populær på det vestlige Sicilien, som en aromatisk ingrediens i deres tørre hvidvine. De bedste eksemplarer af disse har et vist nøddepræg, men der er ofte langt mellem dem. Mange vinbønder har med succes lavet blandingsvine med Inzolia og Catarretto. |
| Synonyms: Inzolia, Ansonica, Anzonica, Insolia. |
Isabella
| Denne drue er en sær krydsning af ukendt oprindelse og den har fået navn efter en skøn kvinde. Planten kan klare tropiske og subtropiske forhold og den er især udbredt i Portugal, Ukraine og Japan. I Brasilien er Isabella den førende druesort, men også her giver den vine med en markant smag af våd rævehale. |
| Synonyms: Isabella, Isabelle, Bangalore Blue. |
Jaen
| Jaen er en blå drue der er temmelig udbredt i Portugal, specielt i området Dão. Overalt giver druen alkoholrige vine som mangler syre, og derfor blandes den ofte med sorter som Tourriga Nacional og Alfrocheiro. Der findes også en smule Jaen (under navnet Mencía) i Spaniens Galicien. |
Johanniter
| Johanniter er en forholdsvis ny grøn drue, som er udviklet i Tyskland i starten af 1990'erne, men den blev først godkendt til vinavl i EU i 1997. Først i 2001 godkendte tyskerne selv sorten. Ideen med Johanniter var at skabe en frost resistent sort med høj resistens mod svampeangreb, som samtidig giver en fyldig, sprød og velsmagende vin. Det gjorde man så ved at krydse Riesling med Pinot Gris og Chasselas og de foreløbige resultater er ganske lovende. Sorten er endnu meget ny men prøvesmagninger i Tyskland har gjort at forhåbningerne til den er meget store, og den er under hastig udbredelse i nordlige zoner som f.eks. Danmark hvor visse producenter kalder den for "Nordens Riesling", men også i Schweiz og Tyskland eksperimenteres der en del med Johanniter. |
Kadarka
| Dette er den mest berømte rødvinsdrue fra Ungarn, hvor den især bruges til de såkaldte "tyreblods" vine. Druen er dog nu i tilbagegang og er i vid udstrækning blevet erstattet af den mere modstandsdygtige Kékfrankos (Blaufrankisch). Kadarka planten er meget produktiv men har en tendens til råd, og det har begrænset dens udbredelse til nogle få særligt gunstige områder. Fuldmoden Kadarka kan være en fin, garvesyrerig vin med stor krop og som tåler langvarig lagring. Desværre produceres disse vine i dag kun i meget små mængder. Ofte får vinplanten lov til at overproducere og druerne plukkes mens de stadig mangler farve og smag. Dette har betydet at Kadarka i dag ikke længere er rygraden i den ungarske vinproduktion. Udover Ungarn findes der lidt Kadarka i Østrig og i balkanlande som Rumænien og Bulgarien. |
| Synonyms: Kadarka, Gamza, Cadarca. |
Kerner
Denne druesort er en af tysk vinindustris succeshistorier. Kerner blev først udviklet i 1969 via krydsninger mellem Scheurebe, Faber og Huxelrebe, men allerede i starten af 1990'erne overhalede den Sylvaner, som den tredjemest plantede grønne drue i Tyskland. Årsagerne til succesen er mange, men vinavlerne er glade for Kerner, fordi sorten springer relativt sent ud og derfor ikke er så modtagelig overfor frostskader. Hertil kommer at Kerner er forholdvis resistent overfor sygdomme og at den kan vokse næsten overalt. Sammenlignet med Müller-Thurgau modnes Kerner lidt senere (nogenlunde samtidig med Sylvaner) og den giver altid mere syre og omkring 20% mere sukker. Begge dele sikrer en mere velsmagende vin. Det eneste problem med Kerner er, at planten vokser ret kraftigt og at den skal derfor trimmes ofte i løbet af vækstperioden.
Vine på Kerner smager lidt henad Riesling, uden dog at have den samme elegance. Forskellen i smag er primært, at Kerner har en lidt grønne tone som minder lidt om blade / stilke og en lidt grovere struktur.
Kerner er i dag meget udbredt i Tyskland, hvor den er særligt populær i Rheinhessen, Pfalz og Württemberg. Udover Tyskland, er der også plantet en smule Kerner druer i Sydafrika og England. |
Klevener
| Denne sjældne grønne druesort er en specialitet som kun findes omkring byen Heiligenstein i Alsace. Druen blev indført af en af byens borgmester tilbage i 1710 og det synes sikkert, at han hentede den i Italien. Det er en lokalt tilpasset klon på Traminer, og den giver gode, tørre, frugtagtige og elegante hvidvine. |
| Synonyms: Klevener, Klevener de Heiligenstein, Klevner, Clevener, Clevner. |
Lacrima
| Lacrima betyder "tårer" og denne blå sort har fået navnet fordi druerne, når de er fuldt modne, let afgiver små dråber af saft. Lacrima dyrkes hovedsageligt i Marche i Italien, hvor den har fået stor fremgang siden den fik sin egen DOC Lacrima di Morro d’Alba. I 1985 var der således under 1 ha. Lacrima i Italien, men i dag der over 100 ha. af denne sort. Vinene har ofte en duft af jordbær og kirsebær og de modner forholdsvis hurtigt. De har ofte en forfriskende syre som sammen med den lette frugt, gør dem gode at drikke mens vinen er ganske ung. Lacrima bliver også let ramt af Botrytis og derfor anvendes den ofte også til Passito vine. |
| Synonyms: Lacrima, Lacrima di Morro d'Alba. |
Lagrein
| Denne blå drue dyrkes hovedsageligt i Trentino i Italien. Ifølge de lokale stammer den fra Lagrein-dalen i Trentino, og den omtales i skrifter allerede i 1600-tallet. Druen giver traditionelt ret bitre vine og bruges ofte til blandinger sammen med især Pinot Nero (Pinot Noir) og Schiava (Trollinger). I de senere år har flere producenter dog forædlet lagrein vinene, og i dag fremstilles der en del flotte vine på ren lagrein. Som regel besidder de en fin duft af græs og hindbær, og en spændstig, krydret smag med en bitter finish. |
Lambrusco
Lambrusco er en blå druesort og synonym med de Lambrusco vine der var så populære i starten af 1980'erne. Druen dyrkes især i Emilia-Romagna, hvor den bl.a. anvendes i fire DOC'er: Lambrusco Di Sorbera, Lambrusco Grasparossa Di Castelvetto, Lambrusco Reggiano og Lambrusco Salamino Di Santa Croce. Lambrusco druen findes dog også i Piemonte, Trentino og Basilicata. Lambrusco har mindst 30 kendte undersorter og den er kendt for sin usædvanlige produktivitet. Man opnår let omkring 200 hl./ha..
Normalt vinificeres Lambrusco druen til en berusende frugtig rød vin (ikke rødvin) der dufter af hindbær og som skal drikkes ung. Den Lambrusco man køber i dag er som regel fremstillet af store kooperativer eller kommercielle vinerier der satser på kvantitet og det er gået hårdt ud over kvaliteten. |
Laski Riesling
| Denne grønne drue er vidt udbredt i det meste af Østeuropa, og findes således i lande som Slovenien, Østrig, Serbien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Rumænien og Slovakiet. Det er en variant af Riesling druen der er tilpasset klimaet på de kanter og som kan give sprøde og lækre aromatiske vine. Desværre er der ikke mange af de gode vine på markedet, da mange af disse lande først nu er ved at omstille sig til vinproduktion med moderne udstyr. |
| Synonyms: Laski Riesling, Latski Riesling, Laski Rizling, Welschriesling. |
Len-de-l'El
| Len-de-l'El er en grøn druesort, der næsten udelukkende findes i Sydvestfrankrig. Den var engang en førende og nu en tvungen mindre ingrediens i hvidvinene fra Gaillac. Vinen er kraftig og karakterfuld, men den kan være noget slap. |
| Synonyms: Len-de-l'El, Len-de-l'Elh. |
Léon Millot
Denne interspecifikke blå druesort blev fremavlet i Frankrig allerede i 1882, men den har aldrig vundet stor udbredelse i landet. I stedet har den fået en del succes i lande som Schweiz, England, Norge, Sverige, Danmark og Canada, hvor den har vist sig som en stabil sort i koldt klima.
Léon Millot er en forholdsvis frodig plante med god resistens mod sygdomme, men den giver små druer med mange kerner, hvilket gør udbyttet forholdsvist lavt. Vinen bliver sædvanligvis rimeligt god og koncentreret med toner der går i retning af solbær. Farven er som regel næsten lilla, og den er bedst som helt ung. |
| Synonyms: Léon Millot, Millot, Kuhlmann194-2. |
Liatiko
| Denne ældgamle blå drue stammer fra Kreta, hvor den anvendes i blandinger til søde rødvine. I middelalderen gjorde dens sukkerindhold disse vine velegnede til transport og venetianske købmænd eksporterede Liatiko vine til det meste af Europa. I dag drikkes det meste dog lokalt. |
Llander Pelut
| Llander Pelut er en blå druesort der minder meget om Grenache i både vin og plante. Druen er officielt tilladt i Languedoc-Roussillon, og den besidder den fordel at den er mindre modtagelig overfor råd end Grenache. Dens popularitet er dog dalende som en konsekvens af at dens navn er nærmest ukendt internationalt. |
| Synonyms: Llander Pelut, Grenache Poilu, Velu, Lladoner Pelut. |
Loureiro
| Loureiro er en grøn druesort der dyrkes i Vinho Verde i det nordlige Portugal, men den kendes også som Loureira i Rías Baixas i Spanien. Druen giver temmelig aromatiske, laurbærduftende hvidvine, der ofte har god kvalitet. |
| Synonyms: Loureiro, Loureira. |
Macabeo
Denne grønne druesort er den mest plantede i det nordlige Spanien. Hertil kommer at den er blevet så populær i Languedoc-Roussillon, at den i dag er Frankrigs ottende mest plantede grønne sort. Når Macabeo plukkes tidligt (som i f.eks. Côtes du Roussillon) bliver den enten en ret karakterløs hvidvin, en nyttig ingrediens i rosévin eller (som i Spanien) et middel til at lysne kraftige rødvine. Plukkes druerne når de er mere modne, får vinen en tendens til let blomstersmag og ret lav syre.
Det er en meget kraftfuld vinplante, der sætter knopper ret sent, hvilket er praktisk i egne med frost om foråret. Den kan være temmelig produktiv og så længe efteråret er tørt er der ikke fare for råd. Vinen på Macabeo besidder en evne til at modstå oxidering, og det har gjort den meget populæri i Rioja, hvor den (under navnet Viura) har udkonkurreret Malvasia Blanc og Grenache Blanc. Udover sin enorme popularitet i Rioja dyrkes den også en del i Peñedès, hvor den ofte anvendes i de mousserende Cava vine. I Frankrig bruges Macabeo næsten altid til blandingshvidvine, og ofte anvendes den sammen med druerne Bourboulenc og Grenache Blanc. |
| Synonyms: Macabeo, Maccabéo, Mallebeu, Viura, Maccabeu, Macabeu. |
Maceratino
| Maceratino er en sjælden grøn italiensk drue som primært findes i DOC Colli Maceratesi i Marche. I mange år troede man at den var identisk med Greco Bianco, men DNA analyser har vist at den snarere er i familie med Verdicchio. Sorten er ikke så stærk, påvirkes let af meldug og påvirkes meget af frost. Men vinen lavet på druerne er nu ganske udmærket og de bedste har en flot syre med en let blomsterduft, som nogle gange glider over i mandel og anis toner. |
| Synonyms: Maceratino, Bianchetta Montecchiese, Greco delle Marche, Greco Maceratino, Maceratese, Matelicano, Montecchiese, Ribona, Uva Stretta, Verdicchio Marino, Verdicchio Tirolese. |
Madeleine Angevine
| Denne tidligt modnede grønne druesort fra Frankrig er vidt udbredt som spisedrue, men den anvendes også til vinavl i køligt klima som i f.eks. Danmark, Sverige, England, Kirgisistan og Washington i U.S.A.. Når det er sagt skal det også nævnes at navnet Madeleine Angevine dækker over et utal af kloner med forskellige egenskaber. Nogle giver sprøde vine med floral duft, mens andre giver tyk skal og god fylde. Som hovedregel er vinene dog gulgrønne, tørre, med en god syre og toner af pære og valnødder. Vinen har en lidt speciel smag, som gør at Madeleine Angevine kun sjældent blandes med andre sorter. Enkelte producenter i Washington har også formået at producere glimrende vine ved at fadlagre Madeleine Angevine. |
| Synonyms: Madeleine Angevine, Madl. Angevine 7672. |
Malagousia
| Denne grønne drue har været dyrket i Grækenland i århundreder, men det er først indenfor de sidste tyve år, at den er blevet anerkendt som en selvstændig sort. Tidligere mente man at den var identisk med Malvasia Blanc, men ampelografiske undersøgelser har vist, at der kun er et fjernt slægtskab. Malagousia giver elegante, parfumerede og blomsterduftende vine med stor krop. I dag regnes den som en af de bedste hvidvinsdruer i Grækenland. |
| Synonyms: Malagousia, Malagoussia. |
Malbec
Malbec er en blå druesort der tidligere var meget populær i Bordeaux, men som i dag forbindes med Argentina og Cahors. Druen har uhyggeligt mange synonymer og den komplette liste løber op i over 400 forskellige navne.
I Frankrig har Malbec's popularitet været dalende fordi den har de samme dårlige egenskaber som Merlot (svaghed for coulure, frost, meldug og andre svampesygdomme) uden at kunne give bedre vin end denne konkurrent. Ofte smager fransk Malbec som en rustik, kortlevende version af Merlot. Når Malbec dyrkes på de mindst frugtbare højtbeliggende kalkstensvinmarker i Cahors kan man godt forstå at englænderne kalder den for "den sorte vin". Appellationsreglerne i Cahors kræver at Malbec udgør 70% af vinen, men ellers spiller Malbec kun en rolle i få andre franske områder som Bergerac, Côtes de Buzet, Côtes de Duras, Côtes du Frontonnais, Côtes du Marmandais og Pécharmant. I Bordeaux findes der i dag kun ganske små mængder Malbec og det er hovedsagelig i områder som Côtes de Bourg, Côtes de Blaye og Entre-Deux-Mers. Det sidste sted i Frankrig hvor der i dag anvendes Malbec er i Loire, hvor den nogle steder indgår i blandinger med Cabernet Sauvignon og Gamay.
Malbec har dog klaret sig langt bedre i Sydamerika og især resultaterne i Argentina har gjort druen berømt. Malbec vinene fra Argentina har mange smagsfællestræk med de franske af slagsen, men de er mere modne, bløde og kan tåle længere tids lagring. Det er ofte sorte kraftbomber der i struktur minder om de Syrah vine der fremstilles i Australien. Malbec er den tredjevigtigste drue i Chile, men den chilenske version er mere garvesyrerig end den argentinske og chilenerne blander den ofte med Merlot og Petit Verdot. Den store succes i Sydamerika har betydet, at der i dag eksperimenteres med Malbec over det meste af den nye vinverden, men indtil videre med begrænset succes. |
| Synonyms: Malbec, Auxerrois, Côt, Cot, Malbeck, Pressac. |
Malingre
| Denne grønne drue er mest udbredt i kølige områder som Tyskland og Danmark. Det er en langsomt voksende plante med middelstore klaser med små tyndskallede gulgrønne druer. Planten er modtagelig overfor en række sygdomme, og især meldug plager den ofte. Dertil kommer at den ikke giver noget særligt stort udbytte og at de druer der kommer, indeholder mange kerner. Malingres gode egenskaber er, at den tåler frost og at den giver en elegant og neutral hvidvin. De danske versioner har ofte en god smag og en flot syre, som gør dem ganske lækre. Det er en sort som i mange år har været anvendt som mur-drue i Danmark og som fortsat især anvendes således. |
| Synonyms: Malingre, Malingre Précose, Malingre Précoce, Précoce de Malingre, Dr Schmidtmanns. |
Malvasia Blanc
| Denne grønne drue er meget anvendt i Italien, men den stammer oprindeligt fra Grækenland. Druen Malvasia kan optræde under utallige navne og disse dækker over en hel familie af kloner. Generelt gælder det for dem at det er druer som producerer karakterfulde vine med højt alkoholindhold og ofte meget restsukker. Druen er en af Italiens hyppigst plantede grønne druer og den gør sig i stort set alle italienske provinser. Størstedelen findes dog i Toscana og Umbrien, hvor den ofte blandes med Trebbiano. Denne type vin har dog tabt terræn til internationale druer som f.eks. Chardonnay siden 1970'erne. |
| Synonyms: Malvasia Blanc, Malvasia Bianco, Malmsey, Malvasia Toscano, Malvasia Istriana. |
Malvasia Nero
| Malvasia Nero er en karakterfuld blå drue som anvendes sammen med andre druer. Druen er hovedsageligt plantet i Italien, hvor den i Puglia anvendes som mindre partner til Negroamaro. I Toscana bruges den som et vigtigt supplement til Sangiovese hvor den bidrager med både farve og parfume. I Piemonte er der flere appellationer der udelukkende tillader Malvasia Nero, men det er ikke områder der nyder større international bevågenhed. Generelt smager denne drues vine af pinje og bitter, mørk chokolade (desto dårligere kvalitet desto mere bitter). Bortset fra i Puglia er Malvasia Nero i stærk tilbagegang over det meste af Italien, hvor den skiftes ud med mere kendte sorter. |
| Synonyms: Malvasia Nero, Malvasia, Monemvasia, Malmsey, Monovasia, Monemvasitiko, Malvasia di Casorzo, Malvasia di Schierano, Malvasia di Castelnuovo Don Bosco. |
Mammolo
| Denne tungt parfumerede blå druesort anvendes hovedsageligt i mellem Italien hvor den giver vine der dufter af violer. Den er tilladt i Chianti, men den er ret sjælden i dag. Derudover findes der en smule Mammolo i Vino Nobile di Montepulciano. |
Mandilaria
| Mandilaria er formentligt Grækenlands tredjemest plantede blå drue og den findes næsten udelukkende her. Druen har mørke skaller, så vinen bliver mørk og den besidder et højt garvesyreindhold. Generelt bruges Mandilaria i blandingsrødvine, der ofte er tørre eller søde. |
Manseng
| Manseng er en baskisk druesort, der har ansvaret for den fyldige hvidvin med bid, som produceres i Sydvestfrankrig. Disse hvidvine har opnået en renæssance hos forbrugerne, og derfor er Manseng en af de få druer, der har øget sin andel af de franske vinmarker de senere år. |
| Synonyms: Manseng, Gros Manseng, Petit Manseng. |
Manto Negro
| Dette er den førende drue i Binissalem på Mallorca, hvor den giver duftende og lette rødvine, der dog tidligt oxiderer og bliver for gamle. Typisk gør den sig bedst i blandinger med mere strukturerede druesorter. |
Manzoni
| Denne grønne druesort er en krydsning mellem Riesling og Pinot Blanc, der blev skabt af en professor G. Manzoni. Druen anvendes specielt i det nordlige Italien, men den har sine højborge i Trentino og Veneto, hvor den især har skabt gode resultater i DOC Colli di Conegliano. |
Maréchal Foch
Denne blå druesort er opkaldt efter en berømt fransk general fra Første Verdenskrig. Det er en fransk udviklet hybrid, som blev frembragt af Eugene Kuhlman i Alsace. Planten er meget frodig og har små tætsiddende klasser med små rødblå druer, der er domineret af kerner. Derudover er den meget hårdfør og tåler således frost og har en stor modstandskraft overfor diverse sygdomme og råd. Tidligere blev den dyrket meget i Loire og den er stadig populær i U.S.A., Canada og Schweiz.
Druen giver frugtige vine med en let, men stærkt promoveret, lighed med Pinot Noir. Maréchal Foch var en af de første druer der blev anbefalet til frilandsdrift i Danmark og derfor er den formentlig en af vores hyppigst plantede druer. Desværre tillader klimaet sjældent virkeligt gode resultater på denne drue og derfor anbefales den ikke længere til vinavl herhjemme. Dette skyldes at druerne sjældent modner helt og det gør det ofte vanskeligt at lave vin på denne drue, der ellers er let at dyrke. De danske Maréchal Foch vine har typisk en kraftig farve, aromaer som surkirsebær og en karakteristisk stil med et blåt skær i glasset. |
Marsanne
| Marsanne regnes for en af de fornemmeste grønne druer i verden, men dette gælder vel at mærke kun når den har vokset i Rhône dalen i Frankrig. Her anvendes den til hvidvine i områder som Saint-Joseph, Saint-Péray, Crozes Hermitage og til en vis grad også i selve Hermitage. Plantens relative produktivitet og det faktum at moderne vinifikationsteknikker har mindsket dens tendens til fedme har bidraget til dens popularitet. Ofte blandes Marsanne med druer som Roussanne, Viognier og Rolle og den giver vinene en dyb farve, en stor krop og en berusende aroma af lim, der af og til nærmer sig mandler. Hertil kommer at Marsanne ofte modner godt på egetræsfade, og det betyder at den også kan gemmes rimeligt længe for en hvidvin. Udenfor Rhône findes der en del Marsanne i Californien, Australien og Schweiz. |
| Synonyms: Marsanne, Ermitage Blanc. |
Marzemino
| Marzemino er en spændende blå druesort der dyrkes i meget begrænset omfang i Italiens provinser Lombardiet, Veneto og Trentino. Tidligere var Marzemino meget anvendt og også kendt udenfor lokalområdet, men druen er gået stærkt tilbage. En del af årsagen er at planten ikke er særligt modstandsdygtig overfor svampesygdomme, men hertil kommer at Marzemino giver ret dårlige vine, hvis ikke udbyttet begrænses. Mange steder får den stadigvæk lov til at producere i et væk og så bliver resultatet derefter. De steder hvor udbyttet reduceres giver Marzemino ofte livlige vine med god frugt. Druen kan sagtens stå alene, men i Lombardiet blandes den ofte med Barbera og Schiava (Trollinger). |
Mavro
| Mavro betyder "sort" på græsk og det er det almindelige navn på den mest udbredte druesort på Cypern. Druen giver ikke markante vine, men de besidder da masser af garvesyre og er robuste og alkoholrige. Det er normalt ikke elegante eller interessante vine. |
Mavrodaphne
| Mavrodaphne er en mørkskallet druesort der dyrkes på Peloponnes i Grækenland, hvor den bruges til en portvinlignende dessertvin der er velegnet til fadlagring. Det er en aromatisk og kraftfuld drue, der af og til også bruges som blandingskomponent i tørre rødvine. Nogle mener at Mavrodaphne er identisk med Mavrud, men det er ikke bevist. |
Mavrud
| Denne blå druesort findes på Balkan, hvor den især anvendes i Bulgarien. Det er en plante med små druer der giver lavt udbytte og som normalt vokser i små uordentlige buske. Druerne kan give intense, garvesyreholdige vine der er velegnet til fadlagring. |
| Synonyms: Mavrud, Mavroud. |
Mayolet
| Mayolet er en rosa druesort, der udelukkende anvendes til rødvine i DOC ¤Valle d'Aosta/¤ i Italien. Her benyttes den til både blandings og enkeltsortsvine, der normalt ikke er videre spændende. |
Mencia
| Denne blå drue dyrkes hovedsageligt i det nordvestlige Spanien, hvor den
den giver aromatiske og urtede vine og i mange år troede man, at det var en klon af Cabernet Franc, men ampelografiske undersøgelser har påvist, at det ikke er tilfældet. De fleste steder giver Mencia som sagt urtede vine der kan minde lidt om vinene fra Loire dalen i Frankrig, men når Mencia kommer fra Bierzo, er den dog ofte mere røget, animalsk og floral end ellers, og tankerne kan let ledes hen mod Syrah fra det nordlige Rhône.
|
Merlot
Merlot er den mest plantede blå druesort i Bordeaux og herfra har den bredt sig til resten af verden. Normalt anvendes Merlot som partner for den mere strenge og aristokratiske Cabernet Sauvignon. For mange vinbønder i Bordeaux udgør Merlot desuden en slags forsikring mod dårligt vejr. Den knoppes, blomstrer og modner mindst en uge før Cabernet Sauvignon, men disse positive egenskaber kan dog også være en bagdel, da det udsætter planten mere for frost. Merlot planten er heller ikke så kraftig som Cabernet Sauvignon og dens løsere klasser med større og mere tyndskallede druer, gør den modtagelig for råddenskab og svampesygdomme. Planten er også følsom overfor vinmeldug og derfor kan den sjældent dyrkes uden sprøjtning.
På trods af disse umiddelbart negative egenskaber, har Merlot den fordel at den nemmere modnes og giver et bedre udbytte end Cabernet Sauvignon. Vinen på Merlot er meget svær at beskrive og det eneste som næsten alle kan blive enige om er, at den er meget glat og blød. Fransk Merlot besidder ofte en typisk duft der nærmer sig det urteagtige, men andre steder i verden kan der opnås mørkere chokoladeagtige duftindtryk fra vinen.
I Frankrig dyrkes Merlot i dag over hele den sydlige del af landet og det er den tredjemest plantede blå drue. Merlot er dog blevet berømt for sine præstationer i Bordeaux områder som Saint-Émilion, Pomerol, Côtes de Bourg, Côtes de Blaye og Fronsac, og især den berømte Pétrus (der udelukkende fremstilles på Merlot) har promoveret druen. De fleste Bordeaux vine på Merlot har mindre farve, garvesyre og syre end de der fremstilles på Cabernet Sauvignon. Udenfor Bordeaux er Merlot især gået frem i områder som Bergerac og Languedoc-Roussillon.
I Italien vokser der i dag Merlot i 14 ud af de 20 provinser, og mange steder laves der fantastiske vine på denne drue. Især producenter i Toscana, Umbrien og Friuli har på det seneste skabt super Merlot vine der snildt kan måle sig med vinene fra Bordeaux. Mange italienske bønder mener at Merlot går særligt godt sammen med Sangiovese og den blanding har de indtil videre haft succes med.
Merlot spiller i dag også en stor rolle i lande som Schweiz, Slovenien, Rumænien, Bulgarien, Moldova og på det seneste også i Spanien. Udenfor Europa er Merlot også blevet meget populær i Californien (hvor den dyrkes med meget stor succes), Argentina, Uruguay, Chile (hvor den ofte blandes med Carmenère), Australien, New Zealand og Sydafrika. |
| Synonyms: Merlot, Merlot Noir. |
Misket
| Misket er en grøn druesort der findes på Balkan og som stammer fra Bulgarien. Misket er en krydsning mellem Dimiat og Riesling og den giver ofte lidt specielle, parfumerede hvidvine. |
Molette
| Denne grønne druesort er meget almindelig i Seyssel og Savoien, hvor den hovedsagelig anvendes til mousserende vine. Den bruges også til en basis hvidvin der er ret neutral og denne vin forbedres kraftigt ved tilsætning af Rousette. |
Molinara
| Molinara er en blå druesort der hovedsageligt dyrkes i Veneto i det nordvestlige Italien. Den anvendes især i Valpolicella hvor den giver vine med megen syre, men er langt mindre plantet end den mere populære Corvina. |
Montepulciano
Denne blå druesort er plantet i store dele af det centrale Italien. Montepulciano er også navnet på en by i Toscana i centrum af den zone, hvor de berømte Vino Nobile di Montepulciano vine fremstilles (dog ikke på Montepulciano druen). Druen er hyppigst anvendt i Abruzzo, hvor den bla. anvendes til de ofte fremragende ¤Montepulciano d'Abruzzo/¤ vine. Derudover spiller den en stor rolle i Marche, Molise og Puglia.
Montepulciano druen modnes generelt så sent, at det tidligere blev anset for umuligt at den kunne vokse nordligere i Italien, men i de senere år har den vist at den kan give dybt farvede vine med et ganske godt alkoholniveau i Toscana og Umbrien. |
| Synonyms: Montepulciano, Montepulciano d'Abruzzo, Cordisco, Morellone, Primaticcio, Uva Abruzzi. |
Moreto
| Moreto er en blå drue der er meget udbredt i Portugal, specielt i Alentejo. Overalt hvor den dyrkes, giver den rimeligt kedelige vine, der mangler nerve. |
Moristel
| Denne blå drue er en specialitet fra Somontano i det nordlige Spanien. Det er en ret sart vinplante der giver en let rødvin, der let oxiderer og som smager lidt af loganberry. Dette gør den bedre egnet til blandingsvine end til at stå alene. |
Moschophilero
| Denne drue minder en del om Gewürztraminer i det den har mørkt lyserøde skaller og giver kraftige, krydrede hvidvine, hvis smag også har en vis lighed med vine på Muscat. Moschophilero dyrkes især på højsletten på Peloponnes i Grækenland, hvor der er køligt nok til at druerne ikke bliver kogt. Nogle gange anvendes Moschophilero også til en frugtig rosé med et fint syreniveau. Denne rosé er ganske anvendelig til blandinger med vine fra andre områder af Grækenland, hvor de lokale vine har problemer med syreniveauet, på grund af varmen. |
| Synonyms: Moschophilero, Moschofilero. |
Mourisco Tinto
| Mourisco Tinto er en lille blå drue, der primært anvendes til Portvin i Portugal. Udover Portvin bruger portugiserne den også til rødvine, der er ret lyse i farven og som ofte har en ret skarp smag. |
| Synonyms: Mourisco Tinto. |
Mourvèdre
Denne blå drue har meget små og kompakte drueklasser, og stammer fra Spanien, hvor den kaldes Monastrell. Druen er i dag Spaniens næstvigtigste drue og den er også plantet over det meste af den sydlige del af Frankrig. Druen er afgjort lettest at dyrke i Spanien, da den springer sent ud og modner ekstremt sent, hvilket betyder at den skal have en lang og varm vækstperiode for at trives. Generelt laves der berusende vine med et højt alkoholindhold af de tykskallede druer, og vinen har en tendens til en vildtagtig smag mens den er ung. Traditionelt skal en solo Mourvèdre have lagret på egetræsfade for at den rigtigt kan komme til sin ret. Derefter skal den ligge en del år på flaske, for at blive ordentligt afbalanceret. Det betyder naturligvis at den slags vine bliver dyre og derfor ser man kun sjældent Mourvèdre alene, selvom disse vine i dag er i fremgang. Generelt spiller den anden violin i blandingsvine, hvor den ofte blandes med Grenache (f.eks. i Spanien og i Provence) eller Cinsault (Sydvestfrankrig).
De fleste steder skabes der mest anonyme vine på denne drue, men i Bandol i Frankrig, skabes der nogle af verdens bedste og fyldige rødvine. Druen kan her skabe mørke, krydrede rødvine med en let pebret smag. Mourvèdre druen anvendes også til at skabe rimeligt holdbare rosévine. I resten af Provence har flere og flere bønder i de senere år vist meget flotte resultater med Mourvèdre og det har øget dens popularitet i dette område.
I den nye verden kaldes Mourvèdre ofte for Mataro, men der har den aldrig rigtig fået succes. Det er først for nylig at der rigtigt er kommet gang i produktionen af rigtigt gode Mourvèdre vine i f.eks. Californien og Australien og her står den sjældent alene, men blandes med Grenache og Syrah. |
| Synonyms: Mourvèdre, Monastrell, Mataro, Esparte. |
Muscadelle
Dette er den berømte tredje drue der, sammen med Sémillon og Sauvignon Blanc, står for de søde hvidvine, der fremstilles i Bordeaux og Bergerac. I Bordeaux er Muscadelles popularitet dalende og det samme gælder i Bergerac, men der spiller den dog fortsat en ret stor rolle.
Muscadelle er ikke beslægtet med nogle af Muscat druerne, men den har en svag druearoma til fælles med disse. Det er en meget produktiv plante, der springer sent ud og modner tidligt, men som aldrig har givet vine med nogen udsøgt finesse. Nogle gange kan rene Muscadelle vine udvise et vist bid, men den bruges næsten udelukkende i blandinger hvor druen bidrager med en vis ungdommelig frugtsmag til søde vine.
Muscadelle dyrkes en hel del i Østeuropa, men det er kun i Australien at druen har taget sig godt ud. Der bruges den til mørke, sirupsagtige, fadlagrede koncentrater der er mest velegnet til at nyde efter middagen. I dag er druen dog også her i tilbagegang. |
Muscadet
Denne grønne druesort findes stort set kun i Frankrigs Loire dal. Druen stammer oprindeligt fra Bourgogne, hvorfra den dog blev forvist i 1700-tallet. Det er ikke en ædel drue, men den er modstandsdygtig overfor kulde og den producerer stabilt store mængder. Druen har haft god fremgang fra 1980'erne og frem, fordi den er meget anvendt i de populære Muscadet vine.
I disse vine er Melon den vigtigste ingrediens og den gør dem tørre og meget neutrale. Når Melon druen er værst giver den en svækket, vandet og tør hvidvin, med eller uden en let perlen. Når den er bedst indeholder den essensen af Frankrigs nordatlantiske kyst og er en autentisk, let, skarp og mørk vin der passer til alt godt fra havet. |
| Synonyms: Muscadet, Melon, Melon de Bourgogne. |
Muscardin
| Dette er en lys, rød druesort der er meget sjælden og stort set kun anvendes i ganske små mængder i blandingsvinene fra Châteauneuf-du-Pape i Frankrig. Måske er det en klon på Muscat druen. |
Muscat
Muscat er ikke, som man ellers skulle tro, navnet på en enkelt grøn druesort. Faktisk er den en hel familie af druer, hvor nogle er meget gode (Muscat Blanc à Petit Grains) og andre kloner er af ringe kvalitet (f.eks. Muscat Hamburg). Druernes farve kan også variere mellem lys grøn og mørkeblå. Her vil vi dog koncentrere os om det man generelt kalder en Muscat drue, nemlig en ældgammel grøn sort.
Muscat er formentligt den ældste kendte drue i verden. Den blev formentlig bragt til Frankrig af grækerne og den var højt skattet i Languedoc-Roussillon allerede i 1300-tallet. I Piemonte er det den ældste dokumenterede druesort og i Tyskland var den kendt som Muskateller allerede i 1100-tallet.
Muscat druen er en lille rund drue, der besidder en god krydret smag og en antydning af orangeblomster. Det er en sart plante, der er ret følsom overfor sygdomme, men som alligevel er verdens tolvte mest plantede drue. Traditionelt bruges den til søde, lyse og krydrede appelsinsmagende dessertvine, som i f.eks. Piemonte, Grækenland, Spanien og store dele af Frankrig. I Piemonte laves der tillige en sød boblende vin (Asti Spumante) på denne drue. I Frankrig er man dog også begyndt at lave tørre hvidvine, som er er gode og lette oplevelser for ganen.
Muscat druen (i sine mange former) dyrkes i dag over det meste af verden. Dette gælder fra de fleste vinproducerende lande i Europa til U.S.A., Argentina, Australien og til de tidligere Sovjetrepublikker som Rusland, Ukraine, Kasakhstan osv. Kvaliteterne er svingende fra klon til klon og fra land til land. |
| Synonyms: Muscat, Muscat Blanc, Muscat Blanc à Petit Grains, Muscat d'Alsace, Muscat Hamburg, Muscat of Alexandria, Muscat Romain, Muscat Ottonel, Moscato, Muscat Frontignan, Muskateller, Muscat Canelli, Moscadel, Musdakel, Muscadello, Moscatel do Duoro, Moscatel Roxo, Moscatel de Setúbal, Orange Muscat, Gulabi, Zibibbo. |
Müller-Thurgau
Denne grønne druesort bliver af flere kaldet for tysk vinindustris forbandelse. Det er en middelmådig krydsning mellem to slags Riesling og ikke, som flere af dens synonymer ellers lægger op til, en blanding mellem Riesling og Sylvaner. Müller-Thurgau modner tidligt og kan stort set dyrkes alle vegne, hvor den giver enorme mængder yderst triste, laskede vine. Druen har normalt en svag aromatisk kvalitet, men denne forsvinder ofte i de højtydende tyske vinmarker.
I Tyskland gik dens udbredelse voldsomt frem efter Anden Verdenskrig, og i begyndelsen af 1970'erne overhalede den endda antallet af Riesling stokke i landet. I dag bruges den i stort set alle de billige konsumvine der produceres hos vores sydlige nabo. Det gælder vine som Liebfraumilch, Bernkasteler eller Piesporter. Udenfor Tyskland kan Müller-Thurgau give helt acceptable vine, og især i Trentino og på New Zealand klarer den sig godt. Derudover er den meget plantet i Schweiz, Østrig, Slovenien, Slovakiet og Ungarn. Müller-Thurgau er tillige den mest plantede sort i England og Luxembourg. |
| Synonyms: Müller-Thurgau, Rivaner, Risling, Sylvaner, Rizling, Zilvani, RieslingxSylvaner. |
Nasco
| Nasco er en grøn drue der stort set kun findes på Sardinien, hvor den giver bløde hvidvine og har sin egen DOC for forstærkede vine, i form af Nasco di Cagliari. På Sardinien regner man Nasco for at være en indfødt sort, men selvom sorten har været på øen i umindelige tider, stammer den formentlig fra Grækenland. |
Nebbiolo
Nebbiolo er uden tvivl den vigtigste drue i Piemonte og det på trods af at den kun står bag ca. 3% af områdets vinproduktion. Den har været beskrevet og hyldet siden 1200-tallet og i middelalderen var straffen hængning eller dekapitation af højre hånd, hvis man fældede en Nebbiolo plante. Druens navn kommer af "Nebbia" der betyder "tåge" og dette er da også et hyppigt fænomen i Piemonte i oktober, hvor druerne høstes.
Nebbiolo druen modner sent og høsten varer som regel til midten af oktober, og derfor skal den helst stå på de mest gunstige skråninger der vender mod syd eller sydvest. Planten er meget sart og jordbunden spiller en stor rolle for dens vins kvalitet. Kalkholdig mergel jord er helt perfekt til den, og da denne hovedsageligt jord findes i Barolo og Barbaresco, er det her den når sit ypperste. Det er fremragende, aromatiske vine med en fyldig smag der balancerer med den ret høje syre og kraftige garvesyre den indeholder. Generelt besidder den lille Nebbiolo drue masser af frugt og syre. Den har noget blomme og kirsebær over sig når den er ung og med alderen udvikler smag af både trøfler og violer.
Udenfor Piemonte dyrkes der lidt Nebbiolo i ¤Valle d'Aosta/¤ og Lombardiet, men ingen steder når den op på de højder den har i Piemonte. Netop disse store vine har gjort at man i dag eksperimenterer med Nebbiolo over det meste af den nye vinverden. Succesen lader dog vente på sig, selvom producenter i Washington, Californien og Australien på det seneste har vist, at der er muligheder også udenfor Piemonte. |
| Synonyms: Nebbiolo, Spanna, Picoutner, Picutener, Chiavanesca. |
Negrara
| Denne blå druesort stammer fra det nordøstlige Italien, hvor den hovedsageligt anvendes i Lombardiet, Trentino og Veneto. Druen er mest kendt for at være tilladt i DOC Bardolino, men den er i dag i stærk tilbagegang og det er vist godt det samme. Negrara giver ikke specielt spændende vine og har længe blot fungeret som fylddrue. |
| Synonyms: Negrara, Negrara Trentina. |
Négrette
| Dette er en blå druesort, der findes i Frankrig nord for byen Toulouse. Den anvendes især i Côtes du Frontonnais, hvor den skal dominere blandingerne. Négrette er en ret sart plante, der er modtagelig overfor meldug og råddenskab og det er årsagen til at den stort set kun findes i det tørre, hede klima omkring Toulouse. Vin på Négrette er meget spændstig, parfumeret og indsmigrende. Den er bedst når den drikkes ung med sin frugtsmag, der bedst kan beskrives som let dyrisk og som ikke kan undertrykkes ved kraftig lagring på egefade. |
Negroamaro
| Denne blå druesort findes hovedsagelig i det sydlige Italien. Det er landets sjettemest plantede blå drue og den er især udbredt i Puglia, hvor den står bag de sorte og bitre vine der skabes i f.eks. Salice Salentino. Negroamaro betyder også "sort / bitter", og ud over disse egenskaber giver den vine, der har en sødmefuld duft, som ofte giver mindelser om portvin. |
| Synonyms: Negroamaro, Negroamato, Negro Amaro. |
Neretto
| Denne blå drue dyrkes næsten udelukkende i Piemonte i Italien, hvor den under DOC Pinerolese anvendes i en blandingsvin kaldet Ramie. Druen giver ikke særligt markante vine, men de er fine når de er unge og har en frisk kirsebærfrugt. |
| Synonyms: Neretto, Neretta Cunese, Neretto di Bario, Neretta Cuneense. |
Nero d'Avola
| Nero d'Avola er en af de bedste blå druesorter der anvendes på Sicilien. Druen har en god krop og et godt gemme potentiale, der kan forstærkes ved fadlagring. |
| Synonyms: Nero d'Avola, Calabrese. |
Neuburger
| Neuburger er en grøn drue, der næsten udelukkende dyrkes i Østrig, hvor den er den sjette mest plantede grønne drue. Sorten er formentlig en naturlig krydsning mellem Pinot Blanc og Sylvaner, og dens vin minder om en meget fyldig Pinot Blanc. Der findes også en smule Neuburger i Rumænien. |
Nosiola
| Denne grønne druesort anvendes hovedsageligt i Trentino i Italien, hvor den bruges til både hvidvin og Vin Santo. I hvidvinen blandes den sædvanligvis med Müller-Thurgau, Pinot Blanc eller Sylvaner og vinen besidder generelt mere aroma end krop, med en let bitter eftersmag. Udbyttet er meget højt og det betyder at den nøddeagtige smag druerne kan indeholde ("Nocciola" betyder "hasselnød" på italiensk), alt for sjældent viser sig i smagen. |
Nuragus
| Dette er den grønne druesort, der dominerer på Sardinien, hvor den bruges til ikke særligt bemærkelsesværdige strågule og tørre hvidvine. |
| Synonyms: Nuragus, Nuragus di Gagliari. |
Ondec
| Denne drue var tidligere en vigtig druesort i Gaillac og hele Sydvestfrankrig. Dens popularitet er dog dalet, fordi den er meget modtagelig overfor råd. |
| Synonyms: Ondec, l'Ondec. |
Orion
| Orion er den grønne druesort, der i dag er den mest plantede i de danske vingårde. Druen er også plantet i Tyskland, England og i det østlige Europa. Det er en meget frodig plante der giver middelstore klaser af grønne druer. Planten er meget resistent overfor sygdomme og den kan derfor dyrkes uden brug af sprøjtemidler. Orion modner relativt sent, men den giver et højt og stabilt udbytte. Vinen på den er frugtig og fyldig i stil med Sauvignon Blanc, selvom dens frugtaroma er lidt anderledes. Druen anbefales i dag til både kommerciel og hobby vinavl i Danmark. Dens eneste problem er at den modner lige lovligt sent og druerne kan således blive udsat for frost. |
Ortega
| Denne grønne drue er en klon på sorterne Müller-Thurgau og Siegerrebe er fremavlet i Tyskland og findes i dag i lande som Tyskland, England, Danmark og Canada. Ortega er en ganske frodig plante som dog har det svært med meldug og andre skimmel sygdomme. Udbyttet er ganske udemærket, og vinen bliver som regel ganske nydelig med toner af grape og muskat. |
| Synonyms: Ortega, Wü 48-21-4. |
Ortrugo
| Denne sjældne grønne drue dyrkes hovedsageligt i Italiens Emilia-Romagna provins. Ortrugo blandes hyppigt med Malvasia Blanc og anvendes især i områderne Trebbiano Val Trebbia og ¤Monterosso Val D'Arda/¤. |
Pais
| Pais er den mest almindelige drue i Chile og den er identisk med den drue, der i Mexico og Californien kaldes Mission, og i Argentina går under navnet Criolla. Druen stammer fra 1500-tallet, hvor den formentlig er blevet bragt med af spaniere i form af kernerne i de vindruer de har spist på den lange sørejse. I Chile er druen især udbredt i de sydlige områder Maule og Bio-Bio, men ingen steder laves der særligt spændende vine på den. |
| Synonyms: Pais, Mission, Criolla, Negra Peruana, Monica. |
Palomino
| Palomino er en grøn drue der hænger uløseligt sammen med produktionen af Sherry i det sydlige Spanien, hvor den står bag hovedparten af produktionen. Det er en plante der er ret følsom overfor vinskimmel og derfor har det bedst i varm og tør jord. Palomino giver et højt og stabilt udbytte af søde druer som smager glimrende, men mangler syre for at være rigtigt gode til almindelig vinproduktion. Denne egenskab er dog perfekt til produktion af forstærkede Sherry vine, fordi den har let ved at oxidere. Udover den store betydning Palomino spiller for Sherry dyrkes den også i Rueda og på de Kanariske Øer, hvor den er den mest plantede sort. Udenfor Spanien findes Palomino i Frankrig (under navnene Listán og Listán de Jerez), Portugal (Perrum og Malvasia Rei), Sydafrika (Fransdruif og White French), Californien, Australien, New Zealand, Argentina og på Cypern. |
| Synonyms: Palomino, Listán, Listán de Jerez, Perrum, Malvasia Rei, Fransdruif, White French, Assário, Assario Branco, Arinto do Dao. |
Parellado
| Denne grønne druesort stammer fra det nordlige Spanien, hvor den sammen med Macabeo og Xarello står bag det meste af landets Cava produktion. I Peñedès er det den mindst udbredte af de tre sorter, men den er gået frem siden 1960'erne hvor nogle producenter begyndte at betale bonus for den. Parallado kan producere fin kvalitetsvin når den dyrkes på relativt dårlig jord, men den har en tendens til at give mere ordinære vine på frugtbar jord. Planten har store, løse klaser og en god resistens mod klaseråd. I dag er Parellada især vigtig i Cariñena, Costers del Segre og Peñedès. |
| Synonyms: Parellado, Parellada. |
Pascal Blanc
| De grønne druer fra sorten Pascal Blanc var i tidligere tider forholdvis udbredt i Provence i Frankrig, men da sorten er meget følsom for vinskimmel og råd, er den i dag næsten uddød. |
Pascale di Cagliari
| Denne blå drue er noget af en specialitet fra Sardinien hvor den indgår i forskellige blandinger. Den er ikke kendt for at give kvalitetsvin. |
| Synonyms: Pascale di Cagliari. |
Passerina
| Passerina er endnu en gammel grøn druesort fra Adriaterhavskysten i Italien hvor den er kendt for sit store udbytte. Faktisk henviser mange af druens synonyme navne til netop det store udbytte. "Pagadebito" henviser til at betale sin gæld, "Cacciadebiti" er at nedbringe gældsbyrden og Uva d'Oro henviser til sorten som "den gyldne drue". Desværre betyder det høje udbytte, at kvaliteten ikke er særligt høj, men de steder hvor producenter formår at begrænse udbyttet giver den glimrende friske vine med æble og pære toner, samt en krydret og let bitter eftersmag. Sorten anvendes primært i Marche hvor den især er kendt fra Falerio dei Colli Ascolani og Offida. |
| Synonyms: Passerine, Cacciadebiti, Caccione, Camplese, Pagadebito, Scacciadebito, Trebbiano di Teramo, Uva d'Oro, Uva Fermana. |
Pecorino
| Pecorino er mest kendt som en ost lavet af fåremælk (et får er "Pecora" på italiensk), men det er også navnet på en ganske gammel grøn drue der stammer fra Marche i Italien. Pecorino stammer formentlig fra lokale vilde vinplanter, den modner tidligt og har god modstandsdygtighed mod meldug. Sorten anvendes mest i blandinger og findes i dag i regioner som Abruzzo, Umbrien, Toscana, Lazio og Ligurien, men den har størst betydning i Marche. Her fremstilles der enkelte vine hvor Pecorino står alene og f.eks. fra Offida kan man smage at Pecorino giver friske, lemonagtige vine med en frisk syre og en fin mineralsk smag. |
| Synonyms: Pecorino, Arquitano, Norcino, Pecorina Arquatanella, Pecorino di Osima, Promotico, Uva delle Pecore, Uva Pecorina, Vissanello. |
Pedro Ximénez
| Den grønne Pedro Ximénez forbindes uundgåeligt med de sydlige Spanien, hvor den især anvendes til Sherry og lignende forstærkede vine. Traditionelt tørres druerne i solen for at få så højt sukkerindhol som muligt, og derefter fremstilles intenst søde, fyldige og rosinagtige vine på dem. Nogle laver dog også almindelige hvidvine på Pedro Ximénez, men disse er som regel både tynde og sjaskede. Udenfor Sherry området findes Pedro Ximénez især i Valencia, men der er spredt beplantninger over hele det sydlige af landet. Udenfor Spanien findes der lidt af sorten i Portugal, Australien og Sydafrika. |
| Synonyms: Pedro Ximénez, PX, Pedro, Pedro Jiménez. |
Pelaverga
| Pelaverga er en sjælden blå drue, der næsten udelukkende dyrkes i Piemonte i Italien, hvor den giver vine med god jordbæragtig frugt. |
| Synonyms: Pelaverga, Pelaverga Piccolo, Verduno. |
Peloursin
| Denne blå druesort fra Sydfrankrig er i dag stort set uddød, men sorten huskes fordi sorten Durif blev selekteret fra Peloursin. Senere hen er det også blevet påvist at der er en del genetiske overenstemmelser mellem Peloursin og Petite Sirah. |
Periquita
| Denne blå druesort dyrkes overalt i det sydlige Portugal, hvor den kendes under adskillige navne. Periquita er nok det mest kendte og det betyder "papegøje" på portugisisk. Det er en ganske alsidig sort, der kan give fyldige og frugtfyldte rødvine, som kan drikkes både helt unge og med lidt alder på. Som regel har vinen en tone af røde bær, hvor især kirsebær synes at være den mest gennemgående. |
| Synonyms: Periquita, Castalao Francés, João Santarém, Mortágua, Trincadeira Preta. |
Perle de Czaba
| Perle de Czaba blev fremavlet i Ungarn i 1904, men den spredte sig hurtigt til Tjekkiet, Slovakiet og Tyskland hvor den i dag er hyppigt dyrket. Derfra har den bredt sig til de fleste vinlande, hvor den især anvendes som spisedrue. Det er en svagtvoksende plante der har middelstore klaser og grøngule druer med et hvidt skær. Desværre har den en meget dårlig resistens overfor meldug og råd i klaserne, og den kan således ikke dyrkes uden sprøjtning. Hertil kommer at den er udsat for frost fordi den springer tidligt ud og giver et lavt og svingende udbytte. Druens fordel er at den giver en god, mild og syresvag vin med en frugtig muscat aroma. Den er især god til at blande med andre sorter der har en høj syre, fordi Perle de Czaba aldrig besidder megen syre. Planten er på papiret en god sort at dyrke i Danmark fordi den springer tidligt ud. Desværre er der mange problemer med dens manglende resistente egenskaber, og derfor anbefales den ikke længere til dyrkning i stor stil på friland i Danmark. Det er en dejlig spisedrue, der dog kræver nogen varme for at modne. |
| Synonyms: Perle de Czaba, Csabas Perle, Csabagyöngye, Zalas Perle, Perle von Zala, Zalagyöngye. |
Petit Rouge
| Dette er en sjælden blå druesort der hører hjemme i ¤Valle d'Aosta/¤, hvor den er den mest plantede sort. Petit Rouge anvendes stort set ikke udenfor ¤Valle d'Aosta/¤, hvor den giver fine rødvine med en vegetal og græsagtig tone i både duft og smag. |
| Synonyms: Petit Rouge, Oriou Gris. |
Petit Verdot
| Petit Verdot er en af de klassiske blå druesorter i Bordeaux. Den plantes og findes ikke i stor udstrækning, men den har oplevet en mindre renæssance på visse kvalitets ejendomme. Druen modner senere end Cabernet Sauvignon og da dens skaller er lige så tykke som dennes, er den lige så modstandsdygtig mod råd. Petit Verdot giver dybt farvede, garvesyrerige vine og i de gode år er den en vigtig del af nogle af de gemmeværdige vine fra Médoc. Udenfor Bordeaux findes Petit Verdot især i Chile og Californien, hvor den er i stor fremgang i især Napa Valley. Flere producenter i Australien har også taget druen til sig i et forsøg på at kopiere Bordeaux. |
Petite Arvine
| Denne grønne drue stammer oprindeligt fra Schweiz, hvor den især anvendes i Valais, men den er også tilladt i Italiens ¤Valle d'Aosta/¤. Som regel er det spændende vine med stor koncentration og en smag der ofte har et pift af grapefrugt og salt. |
Petite Sirah
| Petite Sirah er navnet på en blå drue, der er en klon mellem Syrah og den næsten uddøde franske druesort Durif, der igen er selekteret fra Peloursin. Petite Sirah er i dag en vigtig drue i Californien, hvor den især er populær i Monterey Bay Area, som en garvesyreholdig blandingspartner til Zinfandel. På det seneste er druens popularitet faldet i takt med at den ægte Syrah har vundet frem, men da Petite Sirah stokkene er ganske gamle og derfor giver vin af høj kvalitet, har druen bestemt ikke udspillet sin rolle. I stedet er enkelte avlere begyndt at vinificere den alene, og de har bevist at den kan give mørke, kraftige og velafbalancerede rødvine med en meget behagelig smag. Udover Californien anvendes Petite Sirah også i Argentina, Brasilien og Mexico. |
| Synonyms: Petite Sirah, Petit Shiraz, Petite Syrah, Sirah. |
Picardan
| Dette er en af de sjældne grønne druesorter, der er tilladt i Châteauneuf-du-Pape. Druen anvendes kun som en lille del af områdets vine og den er meget neutral i sit udtryk. |
Picolit
| Denne drue stammer fra Friuli i det nordlige Italien og den har sit navn efter de små ("piccolo") mængder af druer, som planten giver, fordi den har en meget ringe bestøvningsevne. Normalt bruges den til søde dessertvine, der tidligere har været meget værdifulde, men som konsekvens af megen snyd i 1970'erne er dens ry blevet lidt blakket. Normalt er det heller ikke en overdådig dessertvin, men snarere en blød og imødekommende vin med en nydelig floral duft, og en let sødmefuld smag med nuancer af ferskner og abrikoser. |
| Synonyms: Picolit, Piccolit, Piccolito. |
Picpoul
| Picpoul findes i flere versioner men det er den grønne der er mest plantet og det er den vi koncentrerer os om her. "Piquepoul" betyder "læbebider" og navnet hentyder til mostens høje syreindhold. Druen anvendes udelukkende i Languedoc-Roussillon, hvor den kan give gode grøngyldne citronduftende vine (alene) eller give syre og friskhed til blandingsvinene. Plantens manglende modstandskraft overfor svampesygdomme og dens lave udbytte har gjort, at den ikke er videre populær. |
| Synonyms: Picpoul, Piquepoul, Piquepoul. |
Pignola
| Denne sjældne grønne drue dyrkes næsten udelukkende i Lombardiet i Italien. Her er det tilladt at blande lidt Pignola i de ellers Nebbiolo baserede vine fra Valtellina og Valtellina Superiore. |
Pignoletto
| Pignoletto er en grøn drue der er blevet dyrket i Italiens Emilia-Romagna provins i århundreder. Plinius den Ældre nævner druen "pino lieto" i et værk fra det første århundrede og druen nævnes hyppigt fra 1600-tallet og frem. Pignoletto anvendes især i Colli Bolognesi, hvor den ofte kaldes for "Kongen". Der skabes både tørre, søde, stille og mousserende vine på druen, men fælles for dem er at de bedste er livlige og sprøde vine, med en klar gul farve og en nydelig frugtfyldt duft, med toner af tjørnebusk blomster. |
Pignolo
| Pignolo er en blå drue der hovedsageligt dyrkes i Friuli i det nordlige Italien, hvor den har vist lovende takter. Druen omtales allerede i 1600-tallet og i 1700-tallet var den "fremragende, sorte vin" højt værdsat af munkene i området. Pignolo gik i mange år kraftigt tilbage fordi den giver et lille udbytte, og da EU's landbrugsordninger betalte pr. liter, var druen en dårlig forretning for bønderne. I dag har den dog fået en mindre renæssance fordi den beskedne mængde vin er af ganske god kvalitet. De fyldige, mørke pignolo vine har vist sig at være velegnede til lagring på små egefade, og resultaterne er ganske opmuntrende. |
Pinot Blanc
Denne grønne drue, der stammer fra Bourgogne, er blevet mere og mere populær i de senere år. Den dyrkes ikke meget i Bourgogne i dag, men den er vidt udbredt i Alsace, Italien, Tyskland, Østrig (Wessburgunder) og i mange af de nye oversøiske vinlande.
Pinot Blanc er en klon på Pinot Gris og det er ofte en livskraftig og forholdsvis produktiv plante. Den ligner Chardonnay meget i marken og den har en evne til at give et godt sukkerindhold, selv ved et højt udbytte. Pinot Blanc har ingen skarp aroma, men dens duft kommer nærmest i en sky. Det er ofte vine med en stor krop og alle disse egenskaber gjorde, at man i mange år forvekslede den med Chardonnay.
I Bourgogne er Pinot Blanc kun tilladt i de almindelige AOC Bourgogne vine og i Mâcon, men disse steder er den ved at være sjælden. Til gengæld er den blevet meget almindelig i Alsace, hvor den er blevet en vigtig ingrediens i mange hvidvine. I Italien er der mere Pinot Blanc end Chardonnay og Pinot Gris, og druen dyrkes især i Trentino, Alto Adige, Veneto, Friuli og Lombardiet. Desværre bruger italienerne den ofte til kedelige, almindelige konsumvine. Østrig har meget Weissburgunder og druen dækker omkring 5% af landets vinmarker. De bruger den både til tørre hvidvine og søde dessertvine i stil med Sauternes. Derudover findes der en del Pinot Blanc i Slovenien, Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Californien. |
| Synonyms: Pinot Blanc, Pinot Bianco, Weissburgunder, Clevner, Beli Pinot. |
Pinot Gris
Pinot Gris er en meget udbredt og mere og mere populær druesort, der anvendes til hvidvin. Druen er en mutation af Pinot Noir og stammer derfor fra Bourgogne. I modsætning til Pinot Noir, der er mørkeblå og Pinot Blanc der er grøngul, kan Pinot Gris have alt fra gråblå til lyserøde druer. Disse farveforskelle kan endda forekomme på samme plante, ja endda i samme klase druer. På disse druer laves der ofte bløde, let parfumerede hvidvine der besidder farve og substans.
I dag dyrkes der ikke meget Pinot Gris i Bourgogne og det der dyrkes anvendes hovedsagelig som tilsætning til Pinot Noir vine. Den franske højborg for Pinot Gris er i dag Alsace. Der bruges den til tørre og meget fyldige madvine, uden kraftig duft. Ellers er Pinot Gris meget udbredt i Italien og det især i provinserne Friuli og Lombardiet. Disse steder anvendes den hovedsagelig til få karakterfulde vine og mange kedelige tørre hvidvine med svag aroma og en påfaldende syre. Udover Frankrig og Italien dyrkes der Pinot Gris i Tyskland, Østrig, Slovenien, Ungarn, Rumænien, Rusland, Moldova, Oregon, Californien, New Zealand og Australien. |
| Synonyms: Pinot Gris, Pinot Grigio, Pinot Beurot, Grauburgunder, Tokay d'Alsace, Ruländer, Szürkebarát, Tokay. |
Pinot Meunier
Dette er, hvad der nok kommer bag på de fleste, en af Frankrigs mest plantede blå druesorter. Druen er formentlig en klon på Pinot Noir og i dag anvendes den hovedsagelig i Champagne. Dette skyldes at den springer sent ud, modnes tidligt, er stabilt produktiv, har et højt syreindhold og giver en god alkoholprocent. Det er en drue som giver en god krop og fylde, men står den alene mangler den den stringente renhed, som er en nødvendighed for at skabe en rigtig god flaske mousserende vin.
Normalt anvendes Meunier i den traditionelle Champagne blanding, hvor den giver ungdommelig frugt til Pinot Noirs tyngde og Chardonnay's finesse. Udover sin store udbredelse i Champagne dyrkes der Meunier i Loire, Tyskland, Schweiz, Østrig, Australien og Californien. Langt de fleste steder anvendes den til mousserende eller rosévine, men enkelte producenter har også fået interessante rødvine ud af den. |
| Synonyms: Meunier, Pinot Meunier, Müllerrebe, Schwarzriesling. |
Pinot Noir
Denne ædle blå drue er mere end verdensberømt for at stå bag alle de store rødvine fra Bourgogne. Pinot Noir er voldsomt utilregnelig, svær at dyrke og svær at vinificere. Det er en lille sort drue med en tyk skal, men som på trods af at den er så vanskelig at have med at gøre, er blevet udbredt til hele verden. Alle steder søger man at efterligne de store Bourgogner fra ¤Côte d'Or/¤.
Der findes i dag 46 godkendte Pinot Noir kloner i Frankrig, men det er en drue der muterer let og derfor findes der formentlig langt flere forskellige undersorter. Generelt springer Pinot Noir tidligt ud og den er således modtagelig overfor frost og Coulure. Den giver lavt udbytte og er modtagelig overfor meldug, råd og alle mulige former for virus. Planten har det bedst på kalkholdig jordbund og i relativt køligt klima, hvorved druen ikke provokeres til overmodning. Det er meget svært at karakterisere hvordan Pinot Noir smager, men generelt afspejler den ofte jordbunden som planten står på. Dens eneste særlige kendetegn er en sød frugtighed, lys farve og et mindre indhold af garvesyre end Cabernet Sauvignon og Syrah. Ellers kan den smage meget forskelligt på grund af den svingende kvalitet i vinene. Det kan variere fra hindbær over blommer til kål. Det er ofte meget charmerende, bløde og elegante vine der kan drikkes som unge, men som også er en fornøjelse med nogle år på bagen.
Udenfor Bourgogne er Pinot Noir meget anvendt i Champagne hvor den, sammen med Pinot Meunier og Chardonnay, står bag mange store mousserende vine. Den dyrkes i hele det østlige Frankrig, men den blandes kun sjældent med andre druer og når det sker er det som regel med Gamay. I Alsace er Pinot Noir reelt den eneste anvendte blå drue og her kan den producere ganske mørke, parfumerede og sødlige rødvine i de gode år. Ofte anvendes den dog til en udmærket rosé.
Udenfor Frankrig er Pinot Noir meget udbredt i Tyskland hvor den står bag de fleste af landets ædle rødvine. Druen anvendes også i Østrig, men her giver den ofte søde og underligt klæbrige vine. Derudover anvendes Pinot Noir meget i det østlige Europa og især i Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien og Ungarn skabes der ofte nydelige vine på den. På det seneste har visse producenter i Spaniens Somontano og Italiens ¤Valle d'Aosta/¤, Trentino og Friuli også vist rimelige resultater på Pinot Noir.
I den nye vinverden har man siden slutningen af 1980'erne haft store ambitioner med Pinot Noir. Især i Oregon og Californien er det lykkes at skabe usædvanligt gode Pinot Noir vine, der sagtens kan konkurrere med Bourgogne. Visse producenter har også skabt store vine på denne drue i Sydafrika, men også New Zealand og Australien er begyndt at vise tænder. Begge steder forsøger man sig både med mousserende og rødvine. |
| Synonyms: Pinot Noir, Pinot Nero, Spätburgunder, Blauburgunder, Blauer Burgunder, Clevner, Klevener, Pommard, Pinot Negro, Modri Pinot. |
Pinotage
Denne drue er en specialitet der stort set kun findes i Sydafrika. Druen blev udviklet i 1920'ernes Stellenbosch, ved en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Planten er meget nem at dyrke og den er usædvanlig produktiv. Pinotage kan med lethed yde 120 hl./ha., men de bedste vine kommer fra ældre stokke, med et udbytte på omkring 50 hl./ha..
Tidligere blev der set meget ned på Pinotage fordi den ofte gav en grov rødvin med en alt for overdådig sødlig og malingsagtig smag. I dag er den kendt for at producere gode fyldige, længelevende og mørke vine, hvis vilde frugtagtighed dæmpes af tiden og gode egefade. Dens nuvundne popularitet skyldes at man i 1990'erne begyndte at behandle druen med større omhu og med nye gæringsmetoder. Siden er den blevet anerkendt som en af de store klassiske sorter og i dag er der stor mangel på gode Pinotage druer i Sydafrika. |
Plant Robert
| Plant Robert er en blå drue, der blev udviklet i Lavaux i Schweiz i begyndelsen af 1900-tallet. Sorten begyndte at bredde sig en smule 1960'erne, men først i de senere år er man begyndt at lave rigtig nydelige rødvine på denne sort. Når vinen er ung er den meget mørk og potent, og derfor skal den som regel lige ligge et par år, før den er klar til at drikke, men derefter er den mørke, urteagtige vin ganske nydelig og minder mest af alt om en mere kraftig udgave af Gamay. På den anden side har den også mørke toner, som mere retter tankerne hen imod en let Syrah. Denne specialitet dyrkes hovedsagelig i Lavaux og specielt i Epesses laves der flere gode eksemplarer. |
| Synonyms: Plant Robert, Plant Robaz, Plant Robez. |
Plavac Mali
| Denne blå druesort har meget små druer og den dyrkes hovedsageligt ved Adriaterhavet i lande som Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Serbien. Den producerer intense rødvine med et stort indhold af garvesyre, alkohol og farve. Dens DNA har mange lighedspunkter med Zinfandel, men en sammenhæng er aldrig bevist. |
Poulsard
| Denne blå druesort er en sjælden specialitet fra Jura i Frankrig og den er gennem århundreder blevet tilpasset klimaet og jordbunden i det område. Det er store, aflange tykskallede druer der giver let farvede vine, som kendetegnes ved en stærk duft. Selvom det er en blå drue indeholder den så få farvepigmenter at den også kan bruges til hvidvin og er noget nær perfekt til rosé. Poulsard giver særligt gode blandingsvine i selskab med druerne Trousseau og Pinot Noir. |
| Synonyms: Poulsard, Plousard. |
Prié Blanc
| Denne grønne druesort er en specialitet, der kun dyrkes i Italiens ¤Valle d'Aosta/¤. Her giver den vine med en udpræget floral duft, som nogen mener minder meget om alpeenge. |
| Synonyms: Prié Blanc, Blanc du Valdigne, Blanc de Morgex. |
Prosecco
| Denne grønne druesort stammer fra Italien, hvor den hovedsageligt anvendes i Veneto. Her bruges den ofte til perlende eller mousserende vine, men den vinificeres også som hvidvin. Især de mousserende eller perlende vine er meget populære i Italien pga. deres egenskaber som tørstslukkere. De besidder næsten altid et bittert element, som minder lidt om grapefrugt. De hvide vine er normalt ikke videre spændende, men enkelte eksemplarer er dog interessante pga. deres autensitet. Udenfor Italien dyrkes der en smule Prosecco i Sydamerika, specielt i Argentina. |
Quagliano
| Quagliano er en sjælden, ret neutralt smagende druesort, der stort set kun findes i Piemonte i Italien. Italienske udvandrere har dog bragt den med sig til Argentina, men den har ikke vundet større udbredelse. |
| Synonyms: Quagliano, Quagliane, Quaian, Quajan, Qualiano. |
Rabo de Ovelha
| Denne grønne drue dyrkes over hele Portugal, hvor den anvendes til ret neutrale vine. Det sjoveste ved Rabo de Ovelha er, at navnet betyder "fårehale", hvilket skulle hentyde til formen på klaserne. I Vinho Verde og Duoro synes bønderne at klaserne mere ligner en "kattehale", og derfor har de kaldt druen Rabigato i stedet. |
| Synonyms: Rabo de Ovelha, Rabigato. |
Raboso
| Raboso er en ret hårdfør blå druesort fra Veneto i det nordøstlige Italien. "Rabbioso" betyder "vred" på italiensk, og det kunne være en hentydning til forbrugernes reaktion på vinen, der besidder en umådeligt højt indhold af syre og grove garvesyrer. Det er en drue der har stor modstandskraft mod sygdomme og råd, men som desværre har et forholdsvis lavt alkoholindhold, der ikke kan kompensere for den høje syre og den gør den lidt streng som ung. Der er dog producenter som ved hyppig omstikning og langvarig fadlagring har skabt markante vine på Raboso og det har fået nogle til at kalde den for Veneto's svar på Nebbiolo fra Piemonte og Sangiovese fra Toscana. Alligevel er mængden af Raboso planter blevet næsten halveret siden starten af 1980'erne. |
| Synonyms: Raboso, Raboso Piave. |
Ramisco
| Den blå Ramisco dyrkes hovedsageligt i Colares i Portugal, og fordi områdets sandede jord gør det umuligt for vinlusen at skade planterne, er Ramisco en af de meget få druesorter i verden der aldrig er blevet podet. Druen giver meget spændede røvine, der besidder et højt tanninindhold mens de er unge og frske, men som udvikler en blød fyldighed, efter et par år på flaske. |
Rcatsiteli
| Denne grønne druesort af russisk oprindelse er vidt udbredt i de tidligere Sovjetrepublikker som Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan, men den findes også i både Bulgarien, Rumænien og visse egne af Kina. Sortens store udbredelse skyldes primært, at den kan klare meget kolde vintre samtidig med, at den giver et stort udbytte. Om druen kan give rigtigt gode vine står hen i det uvisse, men mosten har som regel både højt sukkerindhold og et godt indhold af syre. |
| Synonyms: Rcatsiteli, Rkatsiteli, Baiyu. |
Rebo
| Denne blå sort blev skabt i 1948 som en krydsning mellem Merlot og Marzemino. Rebo har dog ikke opnået stor udbredelse, og i dag anvendes den kun i Italiens Trentino og Marche. |
| Synonyms: Rebo, Incrocio Rigotti. |
Refosco
| Denne blå druesort stammer fra det nordlige Italien, og den kvaliteter blev rost allerede i romertiden. I dag dyrkes den hovedsageligt i Friuli, hvor den giver kraftige rødvine med en flot mørk farve, og en meget let genkendelig blommet duft. Smagen er som regel fyldig med en tone af mandler og masser af syre. Specielt det høje syreindhold er ofte et problem for vinen, og derfor har bønderne i de senere år forsøgt mange ting, for at få bedre styr på syreindholdet. Et af disse forsøg har været at lagre vinen på nye egefade, men umiddelbart giver det kun endnu mere syrede vine. Udenfor Friuli kendes Refosco også i Emilia-Romagna (kaldet Cagnina), Slovenien (Terran) og Kroatien (Teran). |
| Synonyms: Refosco, Teran, Terrano, Cagnina. |
Regent
| Regent er en interspecifik blå druesort som blev fremavlet i Tyskland. Sorten har opnået en rimelig udbredelse hvor man forsøger at dyrke vin i køligt klima, og den findes i dag overvejende i lande som Tyskland, Danmark, Schweiz og Sverige. Regent har høj resistens mod skimmelsvampe som meldug og den er forholdvis modstandsdygtig overfor frost. Vinene bliver som regel kraftige og aromatiske, og minder på mange måder om vine fra Friuli i Italien. |
| Synonyms: Regent, Gf. 67-198-3. |
Reichensteiner
Reichensteiner er en grøn drue der stammer fra Tyskland, hvor den blev fremavlet i slutningen af 1930'erne. Sorten blev skabt ved at krydse tyske Müller-Thurgau med franske Madeleine Angevine og den italienske Early Calabrese (en klon fra ¤Nero d'Avola/¤), og da den kom frem blev den solgt som den første sort var klonet på tværs af 3 landegrænser. Reichensteiner har løsere klaser en Müller-Thurgau og det gør den mindre modtagelig mod råd, men omvendt giver den heller ikke så interessante vine som sin fader. Vinene er ofte meget neutrale, men i gode år kan den give fine resultater.
I dag dyrkes Reichensteiner hovedsageligt i Tyskland hvor man især finder den i Rheinhessen, men den er også meget populær i England, hvor den er den næstmest plantede sort. |
| Synonyms: Reichensteiner. |
Rhoditis
| Denne drue er en lyserød sort, der var vidt udbredt i Grækenland før vinlusen kom. Rhoditis er særlig følsom for meldug, modner sent og besidder en god syre, på trods af det varme klima den ofte dyrkes i. Normalt anvendes Rhoditis til blandingsvine og den mest kendte er Retsina. |
Ribolla
| Denne grønne druesort dyrkes hovedsageligt i Friuli i Italien. Ribolla omtales første gang i 1300-tallet, og op gennem tiden har mange forfattere omtalt den som leverandør af nogle af de bedste hvidvine fra Friuli. Druen blev dog delvist glemt efter vinlusens angreb i 1800-tallet, for da man genplantede foretrak de fleste vinavlere internationale sorter, frem for de lokale af slagsen. I dag er Ribolla forholdsvis sjælden i Friuli og den giver lette vine med en fin floral aroma og god balance, men uden personlighed. Nogle producenter har forsøgt at tilføje personlighed til vinen ved at bruge nye egefade, men foreløbigt mangler vi at se resultaterne. Udenfor Friuli dyrker der lidt Ribolla på Sardinien, i Slovenien og i Grækenland. |
| Synonyms: Ribolla, Ribolla Gialla, Ribolla Verde, Rebula, Robola. |
Riesling
Denne grønne drue er vel nok verdens mest undervurderede druesort. Riesling er en tysk drue, som i betragtning af dens alsidighed og hvor længe dens vine kan leve, må betegnes som en ædlere drue end selv Chardonnay. Druen har en uforlignelig stil og den er tillige i stand til at afspejle den jord den har vokset på. I 1960'erne og 1970'erne blev Riesling nærmest i skældsord fordi der blev lavet enorme mængder ligegyldige vine af vekslende og ofte tvivlsom kvalitet.
I slutningen af 1800-tallet var den tyske Riesling ellers lige så værdsat og kostbar som de store franske rødvine. Men mange producenter lavede, op gennem 1900-tallet, vine med alt for megen restsukker og da Riesling samtidig har et ret lavt alkoholindhold og ikke har det godt med egetræ, er dens popularitet faldet voldsomt.
Riesling planten er kendetegnet ved et hårdt ved, som gør at de i særlig grad tåler kulde. Hertil kommer at den besidder kompakte klaser med små druer, der gør den modtagelig for ædel råddenskab. Druerne modnes temmelig tidligt og den har det bedst i køligt klima, hvor den kan få en langsom modningstid, så der kan opnås maksimal smag og en fast syre. Alle Riesling vine er kendetegnet ved en kraftig, skarp aroma der kan beskrives som blomster, stål, honning og alle mulige mineraler fra de enkelte vinmarker. Druens markante aroma er normalt nøje afstemt med Rieslings naturlige skarphed.
I Tyskland og Frankrig har man sikkerhed for at druen har været kendt siden 1400 tallet i Rheingau og Alsace. Den klassiske store tyske Riesling er ofte vine med varierende sukkerindhold, der sagtens kan konkurrere med Sauternes. Tyskerne har endda lavet et system der tydeligt fortæller hvor meget sukker der er tilbage i den enkelte vin. I Alsace laves der derimod tørre, aromatiske madvine på Riesling druen. Det er ofte vine med en karakteristisk fristende parfume og en smag, der er knastør og indeholder en god mængde alkohol (op til 12%).
Riesling dyrkes også i Østrig, Schweiz, Friuli, Alto Adige, Slovenien, Ungarn, Bulgarien, Rumænien og mange andre steder i Europa. Druen har dog skabt store resultater udenfor Tyskland i f.eks. Australien, New Zealand og Californien. De australske Riesling vine har en meget større krop og alkoholstyrke end andre, men de bedste af dem har deres egen skarpe og citonduftende stil, som kan klare årtier på flaske. I New Zealand udviser druen en stor elegance og fremragende syre, men det er i Californien at druen på det seneste har vist stort potentiale. De californiske Riesling vine kan være alt fra meget søde dessertvine til tørre madvine. Det der har gjort dem berømte er dog de særlige let perlende, syrlige og meget sprøde hvidvine, som visse producenter har frembragt. |
| Synonyms: Riesling, Rhein Riesling, Weißer Riesling, Riesling Renano, Rizling Rajinski, Rhine Riesling, Johannisberg Riesling, White Riesling, Petit Rhin, Riesling Italico. |
Robin Noir
| Denne blå drue stammer fra Frankrig, men den dyrkes i dag kun ganske få steder. Den giver ikke særligt interessante vine, men den er meget sund og har således god modstandsdygtighed mod råd og sygdomme. Derfor klones den tit med andre sorter for at frembringe resistente planter, der samtidig giver udbytte af høj kvalitet. F.eks. er Robin Noir en af fadrene til sorten Diolinoir. |
| Synonyms: Robin Noir, Rouge de Diolly, Sasteigne. |
Rolle
| Denne lækre og aromatiske grønne drue stammer oprindeligt fra Italien, hvor den i dag er meget udbredt på Sardinien. Druen er dog for længst nået til Frankrig, hvor den har fået stor udbredelse i Provence, Languedoc-Roussillon og på Korsika (hvor indbyggerne kalder den for Malvasia de Corse). Den mest berømte hvidvin på Rolle kommer dog fra Bellet, hvor der er meget fine traditioner, for at skabe velsmagende vine på netop denne drue. Generelt giver denne ædle drue meget aromatiske og sprøde vine, men dens problem er at den har et lavt syreindhold. På Sardinien har det fået bønderne til at plukke den tidligt for at beholde noget af syren, men andre steder har man valgt at blande den med andre druer, som f.eks. Ugni Blanc Trebbiano, Viognier, Roussanne, Marsanne og Grenache Blanc. |
| Synonyms: Rolle, Vermentino Blanc, Rollo, Malvasia de Corse. |
Romorantin
| Denne grønne druesort stammer fra Loire og den er hurtigt ved at forsvinde fra Frankrigs vinmarker. Dette skyldes at den er svær at dyrke og at dens vin mangler den nødvendige kvalitet. |
Rondinella
| Rondinella er en blå druesort der stammer fra Veneto i det nordøstlige Italien, hvor den især anvendes i Valpolicella. Druen giver et rigeligt udbytte og det har gjort den meget populær hos vinavlerne, men dens vin får sjældent tilstrækkelig smag til at behage forbrugerne. |
Rondo
| Rondo er en forholdsvis ny rødvinsdrue der er fremavlet i Tyskland og sendt på markedet i 1990'erne. Druen er fremavlet med henblik på at give konstant udbytte i kølige vindistrikter og den anvendes i dag især i Tyskland, England og Danmark. Planten har en frodig vækst med store hjerteformede blade. Druerne farves tidligt blå og de bliver bløde når de er modne. Det er en meget sund plante der er resistent mod vinskimmel og har god modstandskraft mod meldug, selvom den dog kan angribes af gråskimmel. Plantens eneste reelle problem er, at den springer tidligt ud og derfor er udsat for maj frost. Vinen på Rondo har en fyldig harmonisk og koncentreret smag. Dens farve er kraftigt rubinrød og vinens behagelige frugtsmag gør den velegnet til både blandinger og til at stå alene. Rondo har det godt med fadlagring og den har, hvis udbyttet har været begrænset, et godt lagringspotentiale. |
Rotgipfler
| Rotgipfler er en ædel grøn drue, der næsten udelukkende dyrkes i Thermenregionen i Østrig. Som regel blandes Rotgipfler med sorten Zierfandler, for at fremstille ekstraktfyldte, alkoholrige og velduftende vine, som kan udvikle sig i mange år på flasken. |
Roupeiro
| Denne grønne druesort dyrkes hovedsageligt i Alentejo i Portugal, hvor den hovedsageligt anvendes til hvidvin. Det er normalt ret ordinære vine, der skal drikkes mens de er helt unge og friske. |
| Synonyms: Roupeiro, Tamarez d’Algarve, Codega, Codéga, Alva. |
Rousette
| Denne grønne drue er den mest spændende sort der dyrkes i Savoien. Druens oprindelse står hen i det uvisse, men dens vækst minder meget om Furmint fra Ungarn. Planten vokser langsomt, men den er modstandsdygtig overfor råd og dens vin bliver (ligesom Furmints) eksotisk parfumeret. Endvidere besidder vinen en god syre og har et godt lagringspotentiale. Rousette blandes ofte med Chardonnay, men den kan også sagtens være solo og stå bag såvel hvide som mousserende vine. |
| Synonyms: Rousette, l'Altesse, Altesse. |
Roussanne
Roussanne er en berømt grøn drue, hvis navn formentlig kommer af den rødlige "roux" farve druerne har. Det er en af to druesorter der er tilladt i de hvidvine der fremstilles i Hermitage, Crozes Hermitage og Saint-Joseph. I alle disse områder er Marsanne den traditionelle partner til Roussanne. Marsanne er da også langt mere udbredt end Roussanne og dette skyldes den sidstes uregelmæssige udbytte, sårbarhed overfor meldug og råd, og dens ringe modstandskraft mod blæst.
Vinen på Roussanne har en ganske særlig aroma der minder om forfriskende urtete og dens syre gør at den ældes bedre end Marsanne. Den kan dog drikkes både ung og gammel. I det sydlige Rhône er Roussanne tilladt i Châteauneuf-du-Pape og her har visse producenter vist at Roussanne også nyder godt af lagring på egefade. Roussanne er også plantet i Provence (men er ikke identisk med Roussanne du Var) og Languedoc-Roussillon, og disse steder blandes den ofte med Marsanne, Rolle og Chardonnay. Udenfor Frankrig dyrkes der lidt Roussanne i Toscana, Australien og Californien, men generelt har Roussanne aldrig været rigtig værdsat udenfor Frankrig. |
| Synonyms: Rousanne, Roussanne, Rousanne Blanc. |
Roussanne du Var
| Denne lyserøde drue fra Provence er ikke den samme, som den drue der ellers kendes som Roussanne. Det er en mindre drue, der har en lidt rødligere tone end sine navnebror, der er en klart grøn drue. Roussanne du Var bruges mest til rosé, men er også tilladt i rødvin fra Côtes de Provence. Den bruges dog mest til ordinære Vin de Pays og lignende bordvine. |
| Synonyms: Roussanne du Var. |
Ruby Cabernet
| Denne blå druesort er en krydsning mellem Carignan og Cabernet Sauvignon. Krydsningen blev foretaget i Californien og ideen var at kombinere de gode smagsmæssige egenskaber fra Cabernet Sauvignon, med Carignans produktivitet og varmeresistens. Ruby Cabernet havde sin glansperiode i 1960'ernes Californien, men siden er den gået tilbage fordi vinen er en smule speciel. Det er som regel friske vine der domineres af masser af frugtsyre og røde ribs. Udover Californien dyrkes Ruby Cabernet af en del producenter i Australien og Sydafrika. Selvom sorten oprindeligt var fremavlet til varmt klima, er bedste resultater blevet skabt i mere kølige egne. |
Rubyred
| Rubyred er en drue med rødt frugtkød, som blev fremavlet i 1950'erne og i dag er det den sjettemest plantede blå druesort i Californien. Sortens fineste egenskaber er dens produktivitet og dybe farve, som er specielt nyttig i blandingsvine, hedvin og druesaft. Rubyred har det bedst i varme områder og derfor benyttes sorten også flere steder i Australien. |
| Synonyms: Rubired, Rubyred. |
Ruché
| Denne blå druesort dyrkes næste udelukkende i Piemonte i Italien, hvor den har sin egen DOC Ruché di Castagnole Monferrato. Ruché giver en parfumeret vin med en bitter og tanninrig eftersmag. De lokale mener at druen stammer fra Bourgogne, men indtil videre er det ikke blevet bevist. |
| Synonyms: Ruché, Rouchet, Roche. |
Rufete
| Denne blå druesort dyrkes primært i Portugal, hvor den anvendes til Portvin og lette, frugtige rødvine. Der findes også en smule i Spanien, men den er ikke særligt udbredt. |
| Synonyms: Rufete, Tinta Pinheira. |
Räuschling
Sagrantino
Sagrantino er en livlig og ofte garvesyreholdig blå druesort, der især dyrkes i Umbrien i Italien. Druens oprindelse er uvis. Nogen hævder at den har været dyrket i Umbria siden romertiden, mens andre mener at den blev bragt til af munke i Middelalderen. Navnet Sagrantino kommer fra Sacro (hellig) og hentyder til at vinen traditionelt har været anvendt som altervin, så det er sikkert at der er en vis forbindelse til munkene.
Sagrantino er svær at dyrke og den giver små tykskallede druer med masser af farve, syre, sukker og tanniner, hvilket resulterer i mørke og voldsomme rødvine, med masser af garvesyre og et alkoholindhold på 14-15%. Druen er især anvendt i vinene fra Montefalco, hvor den endda har fået sin egen DOCG Sagrantino di Montefalco, hvor Sagrantino for lov at stå alene. Udenfor DOCG'en blandes Sagrantino ofte med Sangiovese, hvilket giver også gode resultater. |
Sangiovese
Denne blå drue regnes som Italiens nationaldrue og den dækkede hele 10% af landets vinmarker i 1990. Selve vinstokkene stammer formentligt fra Toscana og navnet (som betyder Jupiters Blod) tyder da også på at den er ældgammel. Tidligere havde man dog en del problemer med Sangiovese, fordi man ikke kunne tæmme dens skarphed. Det lykkedes dog i 1880'erne da man opfandt Chianti vinen ved at blande Sangiovese med Canaiolo Nero. I dag er lagring på egefade en udmærket måde at tæmme druens skarphed på.
Sangiovese modner langsomt og sent. I gode år giver den alkoholiske og længelevende vine, men i kølige år giver den sene modning problemer med højt syreindhold og hårde garvesyrer. Hvis man lader planten give et højt udbytte bliver vinens syrlighed understreget og farven lysnes, ligesom vinen har let ved at oxidere og blive brun i en ung alder. Sangioveses skaller er ret tynde og det gør den modtagelig overfor råd, især i kølige og fugtige år. Hertil kommer at Sangiovese ofte har en følsom struktur, og mangler lidt kød, som man så må opnå ved at blande den med andre sorter. Generelt er Sangiovese nem at genkende på en meget kraftig og typisk, lidt jordagtig duft.
Toscana er Sangioveses højborg hvor den især anvendes i vine som Brunello di Montalcino, Chianti, Vino Nobile di Montepulciano og alle de forskellige supertoscanere, hvor druen ofte blandes med Cabernet Sauvignon eller Merlot. I Umbrien er Sangiovese også vidt udbredt og den giver især gode resultater i Torgiano. Der er dog også flere og flere producenter i Umbrien, som forsøger at kopiere supertoscanerne ved at blande Sangiovese med internationale druer. Ellers kan man finde både gode og dårlige Sangiovese vine overalt i Italien fra Campania i syd til Lombardiet og Valpolicella i nord.
Udenfor Italien er Sangiovese især anvendt i Mendoza i Argentina, men den vin der skabes der har ikke mange lighedspunkter med den italienske vin. I Californien blev Sangiovese populær sidst i 1980'erne og siden har man plantet intensivt i Napa Valley og Sonoma County. De første resultater fra disse områder tyder godt, fordi de besidder balance og struktur og nogle af dem har den blomsteragtige aroma, der kan genkendes fra Chianti og Brunello di Montalcino. |
| Synonyms: Sangiovese, Prugnolo Gentile, Morellino, Brunello, Niellucio. |
Sankt Laurent
| Denne blå druesort dyrkes hovedsageligt i Østrig, hvor den hyppigst anvendes i Burgenland og Niederösterreich. Sankt Laurent er genetisk set tæt beslægtet med Pinot Noir og er på mange måder næsten ligeså vanskelig at have med at gøre. Den udvikler let råd, men i gode årgange kan den give glimrende resultater. Det er som regel mellemfyldige vine med en vis frugtsyre og tannin, og som i næsen præges af mørke bær og bitre kirsebær. Vinene kan dog blive meget kraftige og de er specielt gode når de har fået fad. Enkelte producenter har haft held med at lave flotte vine på blandinger mellem Sankt Laurent og sorter som Cabernet Sauvignon, Blauburgunder (Pinot Noir) og Blaufrankisch. Østrigerne regner selv denne drue for at have et stort potentiale, men uden for alpelandet dyrkes der kun en smule Sankt Laurent i Pfalz i Tyskland, Alsace i Frankrig og i Tjekkiet. |
| Synonyms: Sankt Laurent, St.-Laurent, Skt. Laurent, Vavrinecke, Svotovarinecke. |
Saperavi
| Saperavi er en blå russisk druesort, der er udbredt i det meste af det tidligere Sovjetunionen, og den anvendes således i lande som Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan. Saperavis styrke er dens evne til at overleve meget kolde vintre, hvilket er en stor fordel i de områder hvor den vokser. Omvendt giver den en vin med masser af garvesyre, der gør at den skal lagre meget længe, før den smager rigtig godt. Det høje syreindhold dog være et problem, specielt i køligere egne eller i kolde år, hvor syren kan blive direkte ubehagelig. |
Sauvignon Blanc
Sauvignon Blanc er en af verdens mest udbredte og berømte grønne druesorter, og den står bag både søde og tørre hvidvine overalt i verden. Druen stammer oprindeligt fra Bordeaux i Frankrig, hvor dens hyppigste blandingspartner er Sémillon. Den står bag mange tørre almindelige hvide Bordeaux vine, men den er især kendt for sine tørre resultater i Entre-Deux-Mers, Graves og de søde fra Sauternes. Druens øjeblikkelige popularitet skyldes dog især resultater i Frankrigs Loire dal og New Zealands Marlborough.
Sauvignon Blanc er genetisk stamfader til Cabernet Sauvignon og de har da også en særlig urteduft til fælles. Ellers er Sauvignon Blanc kendt for sin let genkendelige og gennemtrængende duft der indeholder nuancer af græs, moskus, stikkelsbær og asparges. Vinens smag matcher ofte duftens nuancer i en flot symfoni af spændstig mundrensende syre og frisk frugt. Flere producenter har haft succes med at lagre Sauvignon Blanc på egetræsfade, og disse vine skal helst modne et par år på flaske. Generelt er de fleste vine på denne drue friske og sprøde vine der skal drikkes unge.
Det er en meget kraftigt voksende plante der gror så voldsomt, at hvis den ikke beskæres, når den ikke at producere modne druer. Det har givet problemer i både Loire og New Zealand, fordi vinen på sådanne vildtvoksende stokke, smager forfærdeligt. Sauvignon Blanc sætter knopper efter ¤Sémillon¤, men den blomstrer før og det har gjort at planten er særligt modtagelig overfor meldug og sort råd. Derfor er man nød til at sprøjte ret ofte for at kunne dyrke Sauvignon Blanc. Heldigvis er druerne også modtagelig overfor den ædle råddenskab botrytis, som giver de søde vine fra især Sauternes.
I Loire møder man hyppigst de reneste Sauvignon Blanc vine, som især stammer fra Pouilly-Fumé og Sancerre. Det er ofte kraftfulde og aromatiske hvidvine, som altid er tørre og sprøde. I resten af Frankrig findes druen især i Anjou / Saumur, men den har også bredt sig til Chablis. På den anden side af Alperne skaber italienerne gode hvide vine i Friuli og Alto Adige, hvor vinene begge steder udviser en fin frugt og renhed. Ellers findes druen især i lande som Slovenien, Serbien, Rumænien, Moldova, Spanien og Østrig. Sorten dyrkes også i sydligere europæiske egne helt ned til Israel, men vinen har en tendens til at få en uheldig olieret smag hvis klimaet er for varmt.
Udenfor Europa er det især i New Zealands Marlborough provins at druen har fået stor succes. Det er faktisk for køligt til druen her, men det tvinger den til at udvikle et ekstra lag i skallen, som giver en særlig god smag. Udover nyslået græs og stikkelsbær opnår druen her ofte en duft med masser af citrus, asparges, hyld og et eksotisk pift (f.eks. lichi). Der fremstilles også rigtig gode Sauvignon Blanc vine i Australien, Chile, Californien og Sydafrika. |
| Synonyms: Sauvignon Blanc, Sauvignon, Blanc Fumé, Muskat Silvaner, Fumé Blanc. |
Savagnin
| Denne lunefulde og særprægede druesort har små lyse druer og anvendes næsten udelukkende i Jura i Frankrig. Her bruges den til alle områdets hvidvine, men især er den kendt for at være ingrediens i den sherry lignende nøddeagtige dessertvin "Vin Jaune". Planten har gennem meget lang tid tilpasset sig klimaet i Jura, og de indfødte betragter den som deres egen druesort. Visse forskere hævder dog at Savagnin er en klon på Traminer, som bare har været isoleret for sig selv i mange år. |
| Synonyms: Savagnin, Naturé. |
Scheurebe
| Denne grønne druesort er en af de mest udbredte i Tyskland, hvor den blev fremavlet i 1900-tallet gennem en krydsning mellem Riesling og Sylvaner. Druen kan producere vine af topkvalitet, men den er samtidig mere produktiv end Riesling og den kan give op til 100 hl./ha. Alligevel har Scheurebe et højt sukkerindhold (hvis den når at modne ordentligt, hvilket ofte kan være et problem) der giver en fin balance til vinens syre og den kan klare mange år på flaske. Desværre er de unge planter ret sarte overfor frost og det har givet den en vis tilbagegang de sidste tyve år. Alligevel lykkedes det ofte for ambitiøse vindyrkere at bruge ældre stokke (som er mere modstandsdygtige mod frost) til at producere søde vine som QmP Beerenauslese og QmP TrockenBeerenauslese. Druen anvendes også i Østrig, hvor den kan give fine, søde vine. |
| Synonyms: Scheurebe, Sämling 88. |
Schioppertino
| Schioppertino er en blå druesort der stammer fra Friuli i det nordøstlige Italien, hvor den har været dyrket i århundreder. Efter vinlusens angreb i 1800-tallet foretrak bønderne at plante franske sorter som Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot i stedet for Schioppertino, og druen syntes dømt til at uddø. I 1978 blev den dog godkendt til kvalitetsvin af EU og siden er det gået frem for Schioppertino, som i dag især dyrkes i Colli Orientali. Der giver den dybt farvede vine med en violfyldt duft, fin krop og en nydelig aromatisk fylde med en pebret tone. Vinene kan meget let forveksles med en af blandingsvinene fra Rhône i Frankrig. |
| Synonyms: Schioppertino, Schioppettino, Ribolla Nera. |
Sciaciarello
| Denne blå druesort er en specialitet fra Korsika, hvor den står bag lyse, men kraftige rødvine og fine rosevine. Vinplanten har en god resistens mod sygdomme og den trives særligt godt på granitjorden på øens sydlige del. Planten sætter knopper og modnes sent, og meget tyder på, at den blev indført på øen af romerne. Selvom druen ofte giver gode vine, har internationale sorter vundet frem på øen og Sciaciarello har været på støt tilbagegang siden 1970'erne. |
| Synonyms: Sciaciarello, Sciacarello, Sciaccarello. |
Semidano
| Semidano er en grøn drue - formentlig af græsk oprindelse - som i dag stort set kun findes på Sardinien, hvor den anvendes i DOC Sardegna Semidano. Vinen er ofte lys, med forholdsvis høj alkoholprocent. Desværre er det sjældent at Semidano giver flotte vine, og for det meste er det diskrete og neutrale vine, der kommer ud af anstrengelserne. |
| Synonyms: Semidano, Semidano di Sardegna. |
Sémillon
Dette er den gyldne drue, der står bag det meste hvidvin fra Bordeaux. Sammen med Sauvignon Blanc, står den bag stort set alle de berømte hvidvine fra dette område, fra Sauternes til Graves. Sémillon er en lille drue, der modnes sent. Druen blandes ofte op med andre druer, fordi den i sig selv har en tendens til fedme og selv om den har potentiale for lagring, har den ikke megen aroma i sin ungdom. Derfor er Sauvignon Blanc med sin stærke aroma, høje syre, men mangel på substans, et oplagt valg der på glimrende vis udfylder disse huller ved Sémillon.
Sémillon kan dog godt stå alene, som den f.eks. ofte gør det i Sauternes (hvor den bliver angrebet af den ædle råddenskab, og giver en sød vin), eller i Graves, Lower Hunter Valley og Upper Hunter Valley i Australien. Når der laves god solo Sémillon, er der i den unge vin en duft af æbler og når den lagres, udvikler den en syrlig orangesmag. Generelt er Sémillon dog gået af mode, og i dag er der plantet langt mere Chardonnay og Sauvignon Blanc i verden, end Sémillon. På trods af dette kan Sémillon findes i stort set hele verden i dag, men især i Chile, Argentina, Sydafrika og Australien dyrkes der stadigvæk en del Sémillon, selvom kvaliteten varierer kraftigt. |
Sercial
| Denne grønne drue findes stort set kun i Portugal, hvor den især anvendes til forstærkede vine på øen Madeira. Sorten modner sent og vinen er berømt for sin evne til at bevare et højt syreindhold. På Madeira anvendes Sercial især til lette, tørre, syreholdige og friske forstærkede vine, der kan være årtier om at modnes. |
| Synonyms: Sercial, Cerceal, Cercial, Esgana, Esgana Cão, Esgana-Cão. |
Seyval Blanc
| Dette er en speciel grøn hybrid sort der er udviklet i Frankrig. Planten er meget produktiv og den modner tidligt, hvilket gør den særdeles velegnet til køligt klima. Seyval Blanc er mest udbredt i England, hvor den i udredelse kun overgås af Müller-Thurgau. Englænderne har med stor succes lavet sprøde hvidvine på den og de har vist at den oven i købet kan vinde ved fadlagring. Desværre for de engelske vinproducenter er sorten endnu ikke godkendt til europæisk kvalitetsvin (fransk lobbyisme i EU?), fordi den indeholder amerikanske gener. Udenfor Europa dyrkes Seyval Blanc især i Canada og New York State. |
Siegerrebe
| Denne sjove rødlige drue er formentlig en klon på Madeleine Angevine og Gewürztraminer, og som sin ene fader er den også en mellemting mellem en blå og en grøn drue. Siegerrebe er udviklet i Tyskland og dyrkes i dag på forsøgsbasis i Tyskland, England og Danmark. Vinen er som regel ganske krydret og aromatisk, og minder således en del om Gewürztraminer. |
| Synonyms: Siegerrebe, Sieger, Az 7957. |
Sirius
| Sirius er en forholdsvis ny grøn sort som er udviklet i Tyskland og dyrkes på forsøgsbasis i Tyskland, Schweiz, Danmark og Sverige. Det er en forholdsvis modstandsdygtig plante som giver en udemærket frisk hvidvin. Desværre ændrer vinen ofte hurtigt karakter på flasken og bliver ganske ubehagelig kort tid efter den er flasket. |
| Synonyms: Sirius, Gf. Ga-58-30. |
Sousão
| Sousão er en blå drue, der næsten udelukkende dyrkes i Portugal, hvor den hovedsagelig bruges til Portvin. De fleste producenter bruger noget Sousão i deres Portvin, fordi den giver vinene en fin farve og frugt. På grund af druens vigtighed i portvinsproduktionen, har vinproducenter i Australien og Californien, der har specialiseret sig i den type vin, også plantet Sousão, og det med ganske stort held. |
| Synonyms: Sousão, Vinhao, Sousao, Vinhão. |
Sultana
| Denne kernefrie grønne druesort findes hovedsagelig i Californien, hvor den i dag næsten udelukkende anvendes til rosiner, destillation eller druekoncentrat. Den er Californiens klart mest udbredte sort, men i 1960'erne og 1970'erne blev den stadig anvendt til hvidvin. Den giver dog langt bedre rosiner end vin og derfor bruges den i dag sjældent til at drikke. Sultana dyrkes som spisedrue overalt på kloden, men især Tyrkiet har store arealer. |
| Synonyms: Sultana, Thompson, Thompson Seedless. |
Sylvaner
Denne grønne druesort dyrkes hovedsageligt i Tyskland, men den menes at stamme fra Østrig, hvorfra den har bredt sig til det meste af Europa. Man mener at Silvaner bredte sig ind i Tyskland allerede i Middelalderen og det vides med sikkerhed at den ankom til Franken i 1659.
Det er en kraftfuld plante der knoppes nogle dage før Riesling og derfor er mere udsat for forårsfrost. Den er ikke særlig sygdomsresistent, men dens produktivitet kompenserer for det. Generelt giver den vine med et naturligt højt syreindhold, men som ofte mangler noget krop. Hvis udbyttet holdes nede kan Silvaner give en passende neutral basisvin, der er i stand til at afspejle den lokale geografi, men den er ikke kendt for at give længelevende vine.
Mange af de fineste Silvaner vine stammer fra Franken, hvor Riesling har svært ved at modne. Disse hvidvine kan være gode og intense oplevelser, der er nærmest perlende i munden. Bortset fra Franken er Silvaner dog stort set i tilbagegang i hele Tyskland, fordi den store mængde intetsigende vine har givet den et dårligt ry. Udenfor Tyskland er Silvaner hovedsageligt plantet i Alsace, Tjekkiet, Slovenien, Ungarn, Rusland, Schweiz, Californien, Australien og Italiens Alto Adige provins. |
| Synonyms: Silvaner, Sylvaner, Johannisberger, Grüner Silvaner, Rhin, Gros Rhin, Österreicher. |
Syrah
Syrah duren er en af de klassiske franske druer og samtidig en af de ædleste i verden. Der har været mange diskussioner om hvor Syrah druen stammer fra. Navnet tyder på Syracuse på Sicilien eller byen Shiraz i oldtidens Persien. En DNA analyse tyder dog på, at den er fremavlet i Rhône gennem en krydsning mellem flere lokale sorter.
Netop Rhône er berømt i kraft af de fantastiske Syrah vine der skabes i Hermitage og på Côte Rôtie. Planten er rimeligt produktiv og resistent mod sygdomme. Den sætter knopper og modnes sent, men heldigvis ikke så sent at de giver problemer. Under de bedste forhold og med begrænset udbytte giver Syrah en mørk, alkoholrig og kraftig vin der indeholder så meget garvesyre, at vinen er endog meget holdbar. Som en tommelfinger regel siges det at man ikke skal drikke de store Syrah vine fra Rhône før tidligst 10 år efter høståret, mens mindre ædle vine fra f.eks. Crozes Hermitage (der ofte kaldes for "fattigmands-Hermitage") og Saint-Joseph kan drikkes allerede 5 år efter høståret. Syrah vine som drikkes før de er fuldt flaskemodne, kan smage tarveligt og surt og endda lugte af brændt gummi.
Når Syrah er bedst smager og dufter den af violer, mørk chokolade og varme solbær og med alderen udvikler den en røget og krydret undertone. Der er dog meget forskel på den traditionelle franske Syrah vin og den vin som stammer fra Australien hvor druen kaldes Shiraz. Dernede kan den veksle fra en brun, kogt og tynd dagligdagsvin til prægtige blæksorte knaldperler, der virkelig sætter smagsløgene og maven på arbejde. Australierne har også haft ganske stor succes med at blande Syrah med Cabernet Sauvignon, for derved at få en blødere og lettere tilgængelig vin.
Udover Rhône og Australien er Syrah meget udbredt i Châteauneuf-du-Pape, Provence, Languedoc-Roussillon, Schweiz, Californien, Sydafrika, Argentina og i det nordlige Italien. Druen går voldsomt frem i øjeblikket efter at vine på den år efter år kåres som verdens bedste. Desuden virker dens kompleksitet og ynde, som en magnet på både vinbønder og vinelskere. |
Tannat
| Denne hårdføre blå druesort er hovedingrediens i de berømte vine fra Madiran i Frankrig, men den stammer oprindeligt fra Spaniens baskerland. I Madiran mildnes dens naturlige snerpende egenskaber gennem blanding med Cabernet Franc, Fer og Cabernet Sauvignon, samt minimum 20 måneders fadlagring. Ung Tannat vin kan besidde så meget garvesyre og have så dyb en farve at den ofte forveksles med Nebbiolo druen. Druen findes, udenfor Madiran, hovedsageligt i det nordlige Spanien, Argentina og Uruguay, hvor til den er blevet bragt af baskiske emigranter. |
| Synonyms: Tannat, Harriague. |
Tarrango
| Tarrango er næsten synonym med Beaujolais lignende vine fra Australien. Sorten blev udviklet i Victoria in 1960'erne ved at klone Sultana og Tourriga Nacional, med det formål at skabe en drue som modner langsomt og giver vine med masser af frugtsyre og kun meget lidt tannin. Det lykkedes ganske flot og dag er Tarrango meget benyttet i Victoria hvor den næsten altid anvendes til at lave lette og frugtfyldte vine i stil med Beaujolais. |
Tazzelenghe
| Tazzelenghe er en blå druesort, der dyrkes i sparsomt omfang i Friuli i Italien. Den findes især i DOC Colli Orientali, hvor den giver vine der prikker let på tungen. Navnet Tazzelenghe betyder da også: "bidende på tungen". |
Tempranillo
Tempranillo kaldes ofte for Spaniens svar på Cabernet Sauvignon, fordi denne spanske drue indgår i en stor del af de spanske vine, der nyder international respekt. "Temprano" betyder "tidlig" på spansk og navnet hentyder til at de tykskallede druer modnes tidligt. Ofte modner Tempranillo et par uger før dens hyppigste blandingspartner Garnacha (Grenache). Tempranillo's vin er dybt farvet og længelevende, men uden ret meget alkohol. Det er generelt vine med en lav syre, hvis smag ofte karakteriseres som jordbær, krydderier og læder. Desværre er Tempranillo ofte for svag i sig selv og derfor blander spanierne den ofte med andre og mere parfumerede sorter.
I Rioja er det især Garnacha (Grenache), Mazuelo (Carignan) og Graciano der blandes i den lyse Tempranillo vin. I Peñedès er dens hovedpartner Monastrell (Mourvèdre), i Valdepeñas blandes den med grønne druer og i Ribera del Duero er det importerede Bordeaux sorter, den smelter sammen med. Tempranillo dyrkes således over det meste af Spanien og den er klart en af landets vigtigste blå druer både hvad angår kvantitet og kvalitet. I Portugal vinder Tempranillo fortsat frem og især i Duoro og Dão har den vist gode resultater. Tempranilla er druens navn i Argentina, men resultaterne derfra er ikke just imponerende. Det er resultaterne dog i både Californien og Australien og begge steder plantes der for øjeblikket Tempranillo med god succes. |
| Synonyms: Tempranillo, Cencibel, Tinta de Toro, Tinto del Pais, Tinto Fino, Roriz, Ull de Llebre, Ojo de Liebre, Tempranilla, Aragonez, Tinta Roriz, Olho de Lebre. |
Teroldego
| Denne blå drue dyrkes næsten udelukkende på Rotaliano sletten i Italiens Trentino provins. I mange år blev den anset for endnu en uddøende italiensk specialitet, men i starten af 1990'erne fik den et comeback, da vin på denne drue fik de magiske tre glas i Gambero Rosso. Siden er flere kvalitetsproducenter kommet til, og der skabes nu en snes store vine på Teroldego. Druen giver dybt farvede, frugtige og meget livlige vine, med et ret lavt garvesyreindhold. Vinene skal helst drikkes unge, da de bliver kedelige efterhånden som alderen for dem til at smide det friske og frugtige i dem. |
| Synonyms: Teroldego, Teroldego Rotaliano. |
Terret
| Terret er en af de ældste druesorter fra Languedoc-Roussillon, og den har haft rigelig tid til at mutere til alle mulige former, der varierer mellem grønne og blå druer. Den blå version dyrkes i dag i begrænset omfang, men er blandt andet tilladt i Coteaux de Pierrevert og Châteauneuf-du-Pape. Det er en drue der besidder en god struktur og som bevarer sin syre godt og længe. |
Tibouren
Denne blå drue kaldes af nogle for "den provençalske drue". Den dyrkes nemlig stort set kun i Provence, hvor den har en lang historie bag sig. Tibouren bruges næsten udelukkende til at producere gode rosévine, hvori mange mener at de kan dufte Provence. Det er som regel friske, frugtagtige og alkoholrige vine, med ringe farve. Nogle vælger at blande Tibouren med Cinsault i deres rosé, og det har også givet gode resultater.
Oprindeligt stammer Tibouren fra Mellemøsten, hvorfra romerne eller grækerne udbredte den. |
Tinta Amarela
| Tinta Amarela er en meget produktiv blå druesort, der hovedsagelig dyrkes i Portugal hvor den anvendes til Portvin. Druen giver velduftende vine, men den er i tilbagegang, fordi den er alt for modtagelig for råd. |
| Synonyms: Tinta Amarela, Trincadeira Preta, Tinta Amarella. |
Tinta Barroca
| Denne blå drue dyrkes hovedsagelig i Duoro dalen i Portugal. Tinta Barroca giver bløde, frugtfyldte vine med en lidt sødmefuld aroma og planten er så hårdfør, at den selv under tørke, producerer masser af druer. Der findes også en smule Tinta Barocca i Sydafrika, hvor den både bruges til forstærkede vine og rødvine. |
| Synonyms: Tinta Barroca, Tinta Barocca. |
Tinta Cervalha
| Tinta Cervalha dyrkes udelukkende i Portugal, hvor den anvendes til meget tynde og neutrale rødvine. |
| Synonyms: Tinta Cervalha, Tinta Carvalha. |
Tinta Negra Mole
| Denne blå drue er langt den mest udbredte sort på Madeira i Portugal. Tinta Negra Mole giver ret store mængder forholdsvis sød rødvin, som på Madeira bliver brugt til røgfarvede forstærkede vine. Inde på kysten dyrkes den især i Algarve, hvor den giver markante og lidt specielle rødvine. Udenfor Portugal dyrkes Tinta Negra Mole især i Spanien, hvor den kaldes Negramoll. |
| Synonyms: Tinta Negra Mole, Negramoll, Negra Mole. |
Tinto Cão
| Tinto Cão betyder "rød hund" på portugisisk, og druen dyrkes da også næsten udelukkende i Portugal, hvor den regnes som en af de fineste druer til Portvin. I mange år var den i tilbagegang fordi den ikke er specielt produktiv, men efter at dens smagsmæssige kvaliteter er blevet anerkendt, vinder den nu frem igen. |
| Synonyms: Tinto Cão, Tinta Cão. |
Tocai
| Denne grønne drue er meget populær og udbredt i Friuli i Italien, og den anvendes også i Lombardiet. Tocai har intet at gøre med Tokay d'Alsace (der er identisk med Pinot Gris), men er helt sin egen. Den står bag store mængder basisvin fra Friuli og der udgør den mere end 30% af den samlede mængde plantede grønne druer. Når vinene er bedst er det lyse og lette vine med en fin blomsteraroma og en markant mandelduft og smag. De er klart bedst når de drikkes unge, så friskheden er bevaret. |
| Synonyms: Tocai, Tocai Friulano, Trebbianello, Tocai Italiano, Sauvignonasse, Sauvignon Vert. |
Torbato
| Denne grønne drue stammer oprindeligt fra Sardinien i Italien hvor den primært bruges til hvidvine, men den anvendes også en del i Languedoc-Roussillon i Frankrig hvor den står bag hvidvine fra f.eks. AOC Côtes du Roussillon, men den er også anvendt i hedvine som AOC Banyuls. |
| Synonyms: Torbato, Tourbat, Malvoisie du Roussillon. |
Torrontes
| Denne grønne drue har gennem det seneste ti år fået stadig stigende betydning i Spanien og specielt i Argentina. Druen stammer oprindeligt fra Spanien, hvor den især anvendes i Ribeiro og Rioja, men findes over det meste af den nordvestlige del af landet. Alle disse steder giver Torrentes nydelige og lette hvidvine, men det er i Argentina - specielt i Cafayate Valley - at den har fået sit gennembrud. Dér giver den sprøde og stringente vine med en let krop og et højt syreindhold. Det er ofte forfriskende sager med toner af stikkelsbær og grapefrugt. |
| Synonyms: Torrontes, Torrontés, Torontés, Torontel. |
Tourriga Francesca
| Denne robuste og fine druesort er stort set kun plantet i Portugal hvor den anvendes til portvin. Touriga Francesca er vidt udbredt i Duoro dalen og den er klassificeret som en af verdens bedste portvinssorter, kun overgået af Tourriga Nacional. Vinene er kendt for deres duft og lange frugtsmag. |
| Synonyms: Tourriga Francesca. |
Tourriga Nacional
| Dette er Portugals mest værdsatte drue til portvin, men på det seneste har den også lagt ryg til en del fine og tørre rødvine. Touriga Nacional har meget få druer i små klaser og den dyrkes hovedsagelig i Duoro og Dão. Alle steder giver den dybt farvede, meget garvesyreholdige og koncentrerede vine. |
| Synonyms: Tourriga Nacional, Touriga Nacional, Castelao Nacional. |
Trajadura
| Trajadura er en grøn drue, der hovedsageligt anvendes i Vinho Verde i Portugal. Den giver vine med en fin krop og klar citruskarakter, men den bliver let overmoden, så høsttidspunktet er altafgørende. Der anvendes også Trajadura i Galicien i Spanien, hvor den dyrkes under navnet Treizadura. |
| Synonyms: Trajadura, Treizadura. |
Traminer
| Denne grønne druer er mest kendt for at være stamfader til den langt mere aromatiske Gewürztraminer, men Traminer kan også selv. Den stammer formentlig fra byen Tramin i Italiens Alto Adige provins, og den dyrkes da også stadigvæk i store dele af Italien, hvor den hovedsagelig anvendes i de hvide landvine. Ellers dyrkes der Traminer i Tjekkiet, Tyskland, Østrig og Rumænien, men alle steder er den i tilbagegang. |
| Synonyms: Traminer, Prinç. |
Trebbiano
Denne drue er en af de mest plantede druer i både Frankrig og Italien, og dens produktive egenskaber har også gjort den til den tredjemest plantede drue i verden. Druens høje udbytte har gjort, at det er denne drue der står bag den største del af Frankrigs Cognac produktion. Udover Cognac, anvendes den også til en række hvidvine og nogle steder er den også tilladt i rødvin og rosé (F.eks. i appellationen Côtes de Provence). Ofte skabes der dog mest kortlevende gullige, alkoholsvage hvidvine med et godt indhold af syre på denne drue. Generelt er disse vine dog forholdsvis kedelige, og man kan ikke beskylde druen for at være en af de ædleste på denne klode.
Druen stammer oprindeligt fra Italien, hvorfra den formentlig er blevet indført til Frankrig i forbindelse med den katolske kirkes skisma i 1300-tallet. I Italien er Trebbiano klart den mest udbredte grønne druesort, og mere end en tredjedel af landets samlede hvide DOC produktion skabes på denne drue. Trebbianos højborg er klart mellemitalien hvor den har været dyrket siden 1300-tallet, og fortsat i dag står bag langt de fleste hvidvine. |
| Synonyms: Trebbiano, Ugni Blanc, Thalia, Clairette Ronde, Talia, Tália, Trebbiano Toscano, Castelli Romani, Procanico. |
Trincadeira das Pratas
| Denne grønne drue dyrkes overalt i Portugal, men den er særligt udbredt i Estremadura, Ribatejo og Terras do Sado. Hvis udbyttet holdes nede giver den sprøde og delikate hvidvine, men oftest er udbyttet højt og vinene ordinære. |
| Synonyms: Trincadeira das Pratas, Tamarez d’Azeitao. |
Trollinger
| Denne blå drue er i dag meget almindelig i Tyskland, men den menes at stamme fra Italiens Alto Adige, hvor den stadig dyrkes under navnet Schiava. I Tyskland er Trollinger især populær i Württemberg, hvor den kendes helt tilbage fra 1300-tallet. I Württemberg lægger den hovedsagelig ryg til modne, søde og ret kedelige rødvine. Bønderne lader planterne give enormt store udbytter og det går ud over kvaliteten. |
| Synonyms: Trollinger, Schiava, Vernatsch, Black Hamburg. |
Trousseau
| Trousseau er en af de førende blå druesorter i Frankrigs Jura område. Den er mere mørk og robust end Poulsard, men alligevel er den i tilbagegang fordi Pinot Noir og Chardonnay vinder frem. Trousseau er meget modstandsdygtig mod forårsfrost, fordi den springer meget sent ud, men alligevel giver den ofte ret svingende udbytte. Vinen er kun sjældent rigtig god og det bidrager til dens tilbagegang. I Portugal kendes druen som Bastardo, og her bruges den specielt i Duoro-dalen, som en praktisk og produktiv ingrediens i Portvin. |
| Synonyms: Trousseau, Bastardo. |
Uva Rara
| Uva Rara er italiensk og betyder "den sjældne drue". Navnet dækker dog over en blå drue der ikke er så sjælden igen. Uva Rara anvendes i store mængder i Lombardiet i Italien til at blødgøre de lidt hårde vine på Nebbiolo. |
Vaccerèse
| Denne sjældne blå druesort anvendes næsten kun i ganske små mængder i Châteauneuf-du-Pape. Den minder meget om Cinsault og anvendes vist kun af traditionelle årsager. |
Verdejo
| Denne karakterfulde grønne drue med et blåt skær er Spaniens Rueda områdes stolthed. Den har indtil videre beholdt sin position som den mest anvendte i områdets berømte hvidvine, men det ser ud som om dens blandingspartner Sauvignon Blanc vinder lidt ind på den. Vinen er aromatisk og præget af en sær urteagtig duft, der minder lidt om laurbær. Den har dog stor substans og mange gode smagsnuancer, der gør at den ældes smukt til at få en næsten nøddeagtig karakter. |
| Synonyms: Verdejo, Verdello. |
Verdelho
| Verdelho er en grøn druesort, der især kendes fra Madeira i Portugal. Planten har dog været i tilbagegang, og de planter der er tilbage giver små, hårde druer og en syrerig most. Dette afspejles i vintypen Verdelho fra Madeira, som ikke er nær så tør som Sercial og ikke nær så sød som Boal. Verdelho dyrkes også i Duoro-dalen i det nordlige Portugal (hvor den kaldes Gouveio) og i Spanien (under navnet Godello). Udenfor den Iberiske halvø kendes Verdelho fra Umbrien i Italien (verdello) og fra Australien, hvor den har haft stor succes i form af friske hvidvine. |
| Synonyms: Verdelho, Verdello, Gouveio, Godello. |
Verdicchio
| Denne grønne drue anvendes næsten udelukkende i Italiens Marche provins. Her står den bag de to DOC vine Verdicchio Dei Castelli di Jesi og Verdicchio Di Matelica. Verdicchio druen giver generelt tørre hvidvine, med en citronagtig frisk syre i munden og toner af bitre mandler i eftersmagen. Kvaliteten på vinene er dog stærkt svingende fra producent til producent. Der fremstilles stadigvæk store mængder kedelige og kønsløse Verdicchio hvidvine, selvom de bedste producenter har vist druens gode potentiale. Den gennemsnitlige kvalitet på de mousserende vine, der fremstilles på Verdicchio druen, er dog ganske høj og det er som regel behagelig og interessante vine. |
Verdiso
| Denne grønne druesort dyrkes næsten udelukkende i Veneto i det nordøstlige Italien. Her giver den livlige og friske hvidvine, der desværre ofte mangler kompleksitet. |
| Synonyms: Verdiso, Verdisio. |
Verduzzo
| Verduzzo er en grøn druesort der næsten udelukkende dyrkes i Italien. Dens hovedområde er Friuli, hvor den dyrkes overalt og giver både tørre hvidvine og søde dessertvine. De søde vine er de mest spændende og de er ofte gyldne og fede, med en lækker duft af honning. De tørre hvidvine er væsentligt mere ordinære og druens garvesyre har en tendens til at give den en snerpende karakter. |
| Synonyms: Verduzzo, Verduzzo Friulano, Verduzzo Giallo. |
Vernaccia
| Denne grønne druesort findes udelukkende omkring byen San Gimignano i det centrale Toscana. Her laves en glimrende hvidvin på Vernaccia di San Gimignano som har opnået DOCG status. Druen omtales i byens arkiver allerede i 1200-tallet, men siden hen blev den ret sjælden og mange betragtede den blot som en kuriositet, indtil den fik DOC status i 1966. Vinene er i dag virkeligt gode og langt bedre end de sædvanlige toskanske hvidvine, der laves på Malvasia Blanc og Trebbiano. Vernaccia giver meget sprøde og forfriskende vine, der besidder et strejf af nødder og et pift af honning før den bitre finish. |
Vespolina
| Denne lavtydende blå druesort dyrkes næsten udelukkende omkring Gattinara i Piemonte. Her bruges den, som Bonarda, til at blødgøre de lidt hårde Nebbiolo vine. Vespolina bruges også nogle ganske få steder i Lombardiet, hvor den går under navnet Ughetta. |
| Synonyms: Vespolina, Ughetta. |
Vidal
| Denne grønne franske hybridsort er vidt udbredt i Canada, hvor dens kulderesistens er meget værdsat. Vidal er en krydsning mellem Aramon og Seyval Blanc og ligesom den sidste har den altid en udpræget smag af våd rævehale. Den langsomme, støtte modning og tykke skaller gør den særdeles velegnet til søde, senthøstede vine som Ice Wine. |
Vien de Nus
| Denne sjældne blå druesort anvendes næsten udelukkende i Italiens ¤Valle d'Aosta/¤, hvor den benyttes til rødvine kaldet "Valle d'Aosta Nus". Vinene når stort set ikke udenfor området, men de lokale er så glade for sorten, at de hvert år afholder en fest til dens ære. |
Viognier
Denne grøngule drue blev i 1990'erne en af verdens mest efterspurgte sorter og den er gået voldsomt frem over hele kloden. Dens store fremgang skyldes næsten udelukkende de fantastiske vine den kaster af sig i Condrieu, Château Grillet og Côte Rôtie i det nordlige Rhône.
Det er en kraftig plante der er modstandsdygtig mod tørke, men lidt sart overfor meldug. Den giver kraftigt farvede vine der besidder et stort alkoholindhold og en helt speciel duft af abrikoser, ferskner og appelsiner. Den besidder dog ikke megen syre og Condrieu er formentlig en af de få kostbare hvidvine der bør drikkes ung, før syren fordufter.
Udenfor Rhône har Viognier især vundet frem i Languedoc-Roussillon og Provence, mens dens store resultater udenfor Rhône kommer hovedsageligt fra Californien, Australien og Italien. De fleste af disse steder står Viognier ikke alene, men blandes med Roussanne, Marsanne, Rolle og Chardonnay. |
Viosinho
| Denne grønne drue dyrkes hovedsageligt i Trás-os-Montes i Portugal. Viosinho kan give glimrende og sprøde vine, men som regel er de udvandede og neutrale. |
Vital
| Vital er en grøn druesort, der dyrkes intensivt i Estremadura og Duoro i Portugal. Normalt bliver udbyttet ikke begrænset, og derfor bliver vinene kedelige og udvandede. |
| Synonyms: Vital, Malvia Fina. |
Vitovska
| Synonyms: Vitovska, Vitovska Grganja, Garganja . |
Vranac
| Vranac er en blå druesort som hovedsageligt dyrkes i det østlige Europa, hvor den er kendt fra bl.a. Kroatien, Slovenien, Makedonien og Serbien. Den giver dybt farvede vine som af og til indeholder mange smagsstoffer og som har det godt med at lagre på egefade. Det giver vinen et element af forfriskende bitterhed, som giver mindelser om mange norditalienske vine. |
Xarello
| Denne grønne druesort dyrkes hovedsageligt i Peñedès i det nordlige Spanien hvor den anvendes både til hvide og mousserende vine. Den er dog klart mest berømt for, sammen med Parellado og Macabeo, at udgøre grundstammen i de mousserende Cava vine. |
| Synonyms: Xarello, Xarel-Lo, Pansa Blanca. |
Xinomavro
| Xinomavro dyrkes næsten udelukkende i Grækenland, hvor den hovedsagelig findes i landets nordlige regioner. Navnet betyder "syrlig sort" og vinene kan være meget skrappe som unge, men de modnes ganske fint. Traditionelt har den været brugt til blandingsvine, men flere producenter har fået øjnene op for druens mange fællestræk med Nebbiolo, og er derfor begyndt at vinificere den alene. Den skrappe syre i den unge vin, den orangerøde farve og selv duften har fællestræk med Nebbiolo, og de bedste Xinomavro vine - som har fået lidt alder - kan sagtens forveksles med vine fra Barolo. |
| Synonyms: Xinomavro, Xynomavro. |
Zierfandler
| Zierfandler er en grøn drue, der hovedsagelig dyrkes i Thermenregionen i Østrig, hvor den ofte blandes med Rotgipfler for at fremstille glimrende hvidvine. Zierfandler modnes meget sent og giver vin med masser af syre, som gør at den kan udvikle sig i mange år på flasken. Zierfandler findes også i Ungarn, hvor den går under navnet Cirfandli. |
| Synonyms: Zierfandler, Cirfandli. |
Zilga
| Zilga er en blå druesort som blev udviklet i 1964 i Letland. Sorten modner tidligt og er temmelig resistent mod sygdom og råd. Hertil kommer at den giver ret meget og det har naturligvis gjort den populær i Baltikum. Desværre er mosten meget sart overfor oxidation, og det gør det ret svært at lave gode vine på Zilga. Når mosten behandles ordentligt giver den en fint lilla vin med duft af tranebær og med mineralle overtoner og et touch af rævehale. Vinificeret som rosé, er der mere jordbær over den, men igen bliver den let oxideret og får dette mystiske touch af våd hund. Alene er den lidt svær at blive klog på i glasset, men blandes den med sorter som Maréchal Foch er der straks lidt mere ved vinen. Zilga dyrkes primært i Letland. |
Zinfandel
Primitivo og Zinfandel var officielt to forskellige druer, indtil en DNA test i 1990'erne afslørede at de to druer faktisk er identiske. Zinfandel er den drue der har gjort Californien berømt og Primitivo er længe blevet dyrket i den syditalienske provins Puglia. Nu strides de to områder så om, hvem der har importeret planten fra hverandre.
I Italien er Primitivo i dag den niendemest plantede drue og her anvendes den oftest til at fremstille mørke, saftige, kraftige vine med et højt alkoholindhold. Tidligere var druen hyppigt anvendt til at blande med nogle af landets lettere vine, for at give disse mere tyngde.
Den californiske Zinfandel blev først virkelig populær i vinindustrien i 1880'erne, fordi den var meget produktiv. Guldfeberen hærgede og derfor skulle man kunne lave store mængder. Siden hen gik druen af mode og i mange, mange år var den overset og undervurderet. Det var først i starten af 1990'erne at Zinfandel for alvor blev genopdaget og man begyndte at lave seriøse og flotte vine på den.
Zinfandels problem er at druerne ofte modnes ujævnt, således at der på den samme klase kan sidde både bitre grønne druer og fuldmodne blå. Så snart druerne modne begynder de at tørre ud og de skal således plukkes hurtigt. Planten egner sig bedst til et varmt, men heller ikke for varmt, klima og trives særligt godt i højderne.
Druen er blevet anvendt til alt fra rose til en plump, tyk portvin, men i dag anvendes den hovedsagelig til tørre, solide, men kraftfulde rødvine der dufter af solbær og har en levetid på op til over ti år. Den bruges sjældent i blandinger, for den klarer sig udmærket selv. Zinfandel kommer godt overens med egefade og alt i alt er dens popularitet i U.S.A. i dag øget til højder som betyder at de bedste producenters priser er så høje, at vi sjældent ser disse vine i Europa. Zinfandel er i de senere år blevet plantet i Sydafrika og i Australien, hvor den faktisk også har givet ganske gode resultater. |
| Synonyms: Primitivo, Primotivo, Zinfandel. |
Zweigelt
| Denne blå drue er den mest plantede blå sort i Østrig, hvor Dr. Zweigelt i 1920'erne krydsede sig frem til den via Blaufrankisch og Sankt Laurent. De bedste eksemplarer har både frugt, fylde og bid og kan gemmes længe, men de fleste er noget tynde i det. Alligevel har druen fået så stor succes i Østrig, at den er plantet på forsøgsbasis i England og Tyskland. |
| Synonyms: Zweigelt, Zweigeltrebe, Blauer Zweigelt. |
|
|
|
