klik her for at komme til forsiden    

 

Vinoversigtens Bibliotek

Colli di Conegliano

Denne DOC findes i det østlige Veneto og den blev oprettet i 1993 for at dække de vine fra Conegliano Valdobbiadene, der ikke er mousserende. Området er ganske spændende, fordi vinene hovedsageligt fremstilles af lokale sorter som Incrocio Manzoni og Marzemino, og det har generelt ganske høj kvalitet. Den lokale hvidvin fremstilles af 30-70% Incrocio Manzoni tilsat Chardonnay, Pinot Bianco (Pinot Blanc), Sauvignon Blanc og / eller Riesling og det er ofte ganske spændende sager med masser af frisk frugt og en god livlighed. Hvis vi bliver ved de hvide vine, fremstilles her også en glimrende sød Passito kaldet Torchiato di Fregona, baseret på Prosecco og Verdiso samt andre lokale sorter. Den lokale rosso rødvin er også nydelig, og den fremstilles på en blanding af Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og / eller Marzemino, tilsat en smule Merlot eller Incrocio Manzoni.

Colli di Conegliano ligger i regionen Veneto i Italien.