klik her for at komme til forsiden    

 

Vinoversigtens Bibliotek

Denominazione di Origine Controllata (DOC)

DOC blev indført i 1963 som svar på det franske AOC system, og er således en kontrolleret oprindelsesgaranti. Vinene fra denne klassifikation skal komme fra et afgrænset geografisk område og indeholde bestemte druesorter. Hertil kommer at der stilles en lang række tekniske krav, bl.a. regler om lagringstid, udbyttemængde, minimum alkoholprocent osv. Umiddelbart skulle dette sikre at vinene er af højere kvalitet end bordvinene i IGT og VdT klassifikationerne, men allerede fra starten opstod der problemer: Man vedtog at fastlægge kravene til DOC vine efter hvilke druer, der stod på markerne, i stedet for at vælge dem, der gav den bedste vin. Dette udhulede DOC betegnelse og gjorde, at den i mange år var temmelig uanvendelig. I dag har man dog tilpasset og strammet op mange steder, så vinene generelt lever bedre op til de kvalitetskrav forbrugerne, med rette, burde forvente for en højt klassificeret vin. I dag er der mere end 300 DOC vine i Italien.

Klassifikationer i Italien Beskrivelse
Denominazione di Origine Controllata (DOC) DOC blev indført i 1963 som svar på det frans...
Denominazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG) Da man reviderede den italienske vinlovgivnin...
Indicazione Geografica Tipic (IGT) Denne klassifikation indeholder vine, der er ...
Vino da Tavola (VdT) Vino da Tavola er den laveste italienske vink...