I anden halvdel af 1800-tallet oplevede vinbønder over hele verden en katastrofe. Vinstokkene visnede ganske enkelt og man havde ingen forklaring på fænomenet. Det startede i Frankrigs Rhône dal, og bredte sig derfra meget hurtigt til det meste af verden. Først efter flere års undersøgelser opdagede man, at det var vinlus larver der åd stokkenes rødder, og dermed fik dem til at gå ud på en meget effektiv måde.
Nu var gode råd dyre. Man prøvede at oversvømme markerne for at drukne larverne, men det virkede ikke. Man prøvede at sprøjte dem med alle mulige slags gift, også uden resultat. Først efter nogle år opdagede man så, at den amerikanske vinstok ikke blev angrebet af vinlus. Amerikas Vitis Labrusca stokke gav forfærdeligt dårlig vin, i modsætning til den europæiske Vitis Vinifera. Derfor havde ingen interesseret sig for Vitis Labrusca stokkene indtil nu. Det ændrede sig da man fandt på, at pode Vitis Vinifera planter på Vitis Labrusca stokke og på den måde effektivt satte en stopper for vinlusens hærgen.
Podningen sker ved at man "svejser" rod og stilk sammen, før de sættes i jorden. Man kan også plante Vitis Labrusca og når den så har slået rødder, kan man skære den ned og pode Vitis Vinifera i jordhøjde.
Det krævede dog lang tids overtalelser (og voldsom hærgen fra vinlusens side) før man fik franskmændene med på ideen. Herefter gik det stærkt og i dag er næsten alle verdens vinstokke podet på Labrusca rødder. Amerikanerne tog straks æren for at have reddet verdens vinavl, men det holdt kun indtil man fandt ud af at vinlusen var blevet bragt til Europa fra U.S.A. Det var sket i 1860'erne hvor man havde fået så hurtige skibe, at lusene kunne overleve turen over Atlanterhavet.
Havde man tænkt sig godt om, kunne noget af katastrofen måske have været undgået. Man havde fundet ud af at de europæiske vinstokke ikke kunne vokse i U.S.A., men ingen vidste hvorfor. Man mente det var jordbunden, klimaet eller guds vilje, men ingen fandt det ulejligheden værd at undersøge fænomenet nærmere. Havde man gjort det var vinlusen blevet opdaget noget tidligere, og dermed kunne man have forberedt sig på dens hærgen og måske have forhindret det i større udstrækning.
I dag er vinlusen igen blevet et problem. Paradoksalt nok er det i U.S.A. den har slået til, og siden begyndelsen af 1990'erne har den udrettet betydelig skade. Man har stadig ingen anden løsning end at rive alt op og nyplante med passende rodmateriale.
Man ved i dag at vinlusen findes både i en rodsugende (larver) og en bladsugende form. Den bladsugende form har vinger og har dermed en god chance for at sprede sig hastigt. Den kan dog kun flyve nogle få hundrede meter, så hvis vinmarkerne ligger spredt reducerer det naturligt dens hærgen. |
