click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Bourgogne

Bourgogne er, sammen med Bordeaux, verdens mest berømte vinområde. Bourgogne magien er dog sværere at fange end den fra Bordeaux. I Bourgogne er det kun to til tre gange i et gennemsnits årti at den svære Pinot Noir drue arter sig perfekt, og dermed skaber nogle af verdens ypperste rødvine. Dette forhold har ført til meget svingende priser fra årgang til årgang og dette har igen medført en overproduktion, idet der er gode penge at tjene på alt hvad der kommer fra en af disse super årgange.
  Vinmæssigt deles Bourgogne op i fem hovedregioner. ¤Côte d'Or/¤, Côte Chalonnaise, Mâcon og Beaujolais ligger i forlængelse af hinanden fra Dijon til Lyon. Det sidste område Chablis, ligger 100 km. nordvest for de fire andre regioner.
  I Bourgogne bruges hovedsageligt to blå druer til rødvine: Pinot Noir og Gamay. Rød Bourgogne skal ifølge AOC'en altid være Pinot Noir (der findes dog én undtagelse). De grønne druer i Bourgogne er Chardonnay og Aligoté men det er klart Chardonnay der frembringer de bedste resultater og det er derfor også klart den dominerende grønne drue i området.
  Hvis du er interesseret i tabeller over de forskellige årgange, har Vinoversigten en årgangstabel for Beaujolais, Bourgogne og Rhône.

The region Bourgogne is in Frankrig.