click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Auxerrois Blanc

Auxerrois er en kompliceret størrelse i det navnet kan dække over den blå Malbec drue eller en grøn drue, som primært dyrkes i Alsace og Luxembourg. Her tager vi fat i sidstnævnte grønne drue som er en selvstændig sort som blev udviklet i vininstituttet i Metz i det nord østlige Frankrig en gang i 1800-tallet. I dag findes Auxerrois Blanc stadig i Loire, men den er langt mere udbredt i Luxembourg, hvor den er værdsat fordi den giver vine med lav syre, selv så højt mod nord. Druen kan give spændende og fyldige vine hvis udbyttet holdes nede, men det sker ganske sjældent. De bedste vine er værd at gemme på, og efter nogle år danner de en duft med toner af honning som kunne minde lidt om en moden Chablis.
  I Alsace er Auxerrois også ganske udbredt og kendt som den "grå eminence" fordi den dyrkes lidt over det hele og giver gode udbytter, men temmeligt kedelige vine. Man ser sjældent Auxerrois på etiketterne fra Alsace, men den anvendes alligevel hyppigt til at give fylde til tyndbenede vine på Pinot Blanc og Pinot Gris.

Synonyms: Auxerrois Blanc.