klik her for at komme til forsiden    

 

Vinoversigtens Bibliotek

Aramon

Denne blå druesort er et levn fra den tid hvor meget var godt og kvalitet var snot. Den bredte sig over hele Frankrig i 1800-tallet og først i 1960 blev den overhalet som landets mest plantede druesort. De vigtigste årsager til denne enorme udbredelse er dens voldsomme produktivitet (op til 400 hl./ha. i Languedoc-Roussillon) og dens store modstandskraft mod meldug. Derudover har den stort set kun dårlige egenskaber. Den er meget udsat for forårsfrost fordi den springer tidligt ud, men omvendt modnes den også så sent at det kan være problematisk.
  Medmindre Aramon plantes på mager jord og beskæres voldsomt, giver den vine der er så lyse at de dårligt kan kaldes rødvine. Hertil kommer at de indeholde lav alkoholstyrke, få smagsstoffer og helt mangler karakter. Man har kompenseret for farven ved at blande Alicante Bouschet i den lyse vin, men det har aldrig hjulpet på smagen. Heldigvis er den i dag på tilbagegang over det meste af Frankrig, hovedsageligt fordi EU giver støtte til at trække de ubrugelige vinplanter op. Aramon findes også i Argentina og Algeriet, men ingen af stederne gør den noget væsen af sig og den er også i tilbagegang der.

Synonymer: Aramon, Ugni Noir.