| Bourboulenc er en ældgammel grøn druesort, der formentlig stammer fra Grækenland, men som er blevet dyrket i det sydlige Frankrig i århundreder. Druen modner sent, men besidder alligevel en del syre. Den er tilladt i både Provence og Rhône (også i Châteauneuf-du-Pape), men dér bruges den sjældent som dominerende sort. Bourboulenc anvendes også hyppigt i Languedoc-Roussillon og i Minervois, hvor den ofte udgør over 50% af blandingerne. Den kan give rigtigt pæne vine, som besidder en snert af røg, men ofte er det der laves på den ret kedeligt. |
| Synonyms: Bourboulenc, Bourbourlenc. |