klik her for at komme til forsiden    

 

Vinoversigtens Bibliotek

Rousette

Denne grønne drue er den mest spændende sort der dyrkes i Savoien. Druens oprindelse står hen i det uvisse, men dens vækst minder meget om Furmint fra Ungarn. Planten vokser langsomt, men den er modstandsdygtig overfor råd og dens vin bliver (ligesom Furmints) eksotisk parfumeret. Endvidere besidder vinen en god syre og har et godt lagringspotentiale. Rousette blandes ofte med Chardonnay, men den kan også sagtens være solo og stå bag såvel hvide som mousserende vine.

Synonymer: Rousette, l'Altesse, Altesse.