klik her for at komme til forsiden    

 

Vinoversigtens Bibliotek

Mendoza

Mendoza, og dette områdes mange underområder, er klart det største vindistrikt i Argentina. Næsten trefjerdele af landets vinstokke står her og områdets vinareal er i sig selv halvanden gange større end hele Tysklands vinareal. Klimaet her er ganske anderledes end i Chile på den anden side af Andes bjergene, og Mendoza har således typisk fastlandsklima. Der er varme somre med kolde vintre, og det regner så lidt at man er tvunget til at kunstvande. Smeltevand fra bjergene gør dog, at der er rigeligt med vand og da jorden er sandet og let at arbejde i, er det helt perfekt til vin.
  Alle argentinas druesorter er repræsenteret her i Mendoza, men især Malbec fra underområdet Luján de Cuyo, Cabernet Sauvignon fra Maipú og Sauvignon Blanc fra Tupungato er værd at gå efter. Generelt er der meget stor forskel på kvaliteterne i området. Kun omkring 5% af vinavlerne har fået stillet produktionen om til moderne vinproduktion, så der er mange kedelige vine i mellem.

Regionen Mendoza ligger i Argentina.

Vindistrikter i Mendoza Beskrivelse
Luján de Cuyo Dette område er et underområde i Mendoza og d...
Maipú Maipú forveksles ofte med det chilenske områd...
Tupungato Tupungato ligger i Mendoza og området er, af ...