Kendskabet til vin kom til Danmark i middelalderen sammen med de kristne munke. Disse prøvede at plante vin ved deres klostre, men det var uden sønderligt held. Klimaet var for koldt til de druesorter de havde taget med sig sydfra og druerne modnede ikke. Det betød naturligvis, at vinen blev meget sur og produktionen i landet stoppede igen.
I 1930'erne havde man ikke råd til at importere vin og derfor forsøgte man sig med forskellige slags frugtvin. Det blev ingen succes, for vinene var godt nok alkoholrige, men de smagte forfærdeligt. I slutningen af 1930'erne prøvede man at lave mousserende vin efter champagne metoden (egengæring i flasken). Dette skete omkring Furesøen, og resultatet kom frem i 1938. Det var ganske gode vine, men det blev ikke til mere end 500 flasker det første år. Efter anden verdenskrig fortsatte produktionen af mousserende vin, men det var ikke hvert år at der var modne druer nok til at lave vin overhovedet, og i de gode år kunne man kun producere 1000 flasker. I midten af 1950'erne blev vinstokkene revet op og produktion blev stoppet igen.
Op gennem 1970'erne og 80'erne observerede man, at der blev produceret gode vine i England, og hvis man kunne lave vin der, så måtte man også kunne herhjemme. Det førte til at man i 1993 skabte "Foreningen af Danske Vinavlere". Foreningen blev dannet for at man kunne dele erfaringer. I dag er der omkring 600 vinavlere i Danmark og de bruger nogle lidt specielle, druer som er skabt specielt til at kunne klare klimaet under de nordlige himmelstrøg. Det drejer sig om druer som Orion, Perle de Czaba, Malingre, Maréchal Foch og Rondo.
Umiddelbart er det danske klima bedst til mousserende vine og hvidvine, præcis som i de andre lande lige syd for os. Alligevel forsøger de fleste sig med rødvine og de første resultater på især Rondo druen tegner lovende. Det bliver spændende at følge dansk vinavl i fremtiden. |
