klik her for at komme til forsiden    

 

Vinoversigtens Bibliotek

Kina

Kina er et enormt land og klimaet varierer meget, men generelt generes mulighederne for vindyrkning her, af de meget kolde vintre, som er hårde ved vinstokkene. Traditionelt har kineserne dyrket nogle krydsningssorter, der har kunnet klare frosten, og som har givet farverige, bastante og alkoholfyldte vine. I de senere år har flere og flere internationale vinfirmaer dog investeret penge i kinesiske vinmarker. Virksomhederne ser muligheder på det store kinesiske marked, og de har plantet flere internationalt kendte sorter, med god succes. Især Chardonnay, Muscat og Riesling har klaret sig godt, og det ser ud som om der er en del gode hvide og mousserende vine på vej fra det store land.