click here to go to the frontpage    

Wine Library

Navarra

Denne DO ligger i Ebro Dalen og er nabo til Rioja. Navarra strækker sig fra det flade lavland i syd, til Pyrenæerne i nord, og området er en af vinverdenens nye stjerner. Spaniens ældste kommercielle vineri ligger i Navarra og det blev grundlagt af romerne i det 2. Århundrede. Efter romertiden, blev Navarra et selvstændigt kongerige, som i mange århundreder styrede alt hvad der foregik helt op til Bordeaux i Frankrig. Området blev berømt som landbrugsproducent, og allerede i 1800 tallet var vin den vigtigste afgrøde.
  Da Frankrig blev ramt af vinlusen, blomstrede Navarra op, men det visnede ligeså hurtigt igen da vinlusen kom hertil. Genplantningen efter katastrofen gik rimeligt hurtigt, og man slog sig sammen i en mængde kooperativer og helt op i 1970'erne var Navarra næsten helt uden private vinerier. I mange år var områdets største kunde, naboen Rioja. De købte al det rødvin de kunne få, også solgte de det videre som Rioja vin. Da Spanien søgte om optagelse i EU, blev franskmændene bange for konkurrencen fra de spanske vinmarker, så de sørgede for at der kom skærpet kontrol med kvalitetsområderne. Franskmændene fremhævede direkte forholdet mellem Rioja og Navarra, så den trafik stoppede brat.

  Resultaterne af anstregelserne er ikke udeblevet. Forsøgene har vist at Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay gjorde sig særdeles godt i Navarra. Derfor er disse druer blevet tilladt i DO'en, på lige fod med de tradtionelle druer Garnacha (Grenache) og Tempranillo. Dette har medført at Navarra har nået internationale højder, og nogle omtaler området som Spaniens "Californien", fordi man retter sig efter hvad forbrugerne ønsker.
  I dag er det dog stadigvæk Garnacha (Grenache) der dominerer vinmarkerne i Navarra, og der laves meget god rosévin på den, men der kommer mere og mere velsmagende, mørk og saftig Vino Joven på Garnacha (Grenache) druen. Ryggraden i deres Vino de Crianza vine er Tempranillo druen, men deres bedste vine af international klasse er deres blandinger på Cabernet Sauvignon og Tempranillo. Disse to druer klæder hinanden rigtig godt, og de kan både drikkes unge og lagres. De kommende stjerner fra Navarra er uden tvivl deres rene Merlot vine. Klimaet her er helt perfekt til denne drue, og derfor må man forvente at resultaterne her vil overgå vinene fra Bordeaux's "Merlot"-land, såsom Pomerol og Saint-Emilion. Navarra's fadlagrede Chardonnay sidestilles med de bedste af de oversøiske, men ellers er områdets hvidvine generelt tørre og kedelige.

Navarra is in the region Ebro Dalen i Spanien.