Rioja er uden tvivl det mest kendte spanske vinområde, og det ligger i Ebro Dalen. Ebro floden gennemskærer området i øst-vestgående retning og deler det højtliggende Rioja i to skråninger: den nordvendte Alta og den sydvendte Alavesa. Fra Lorgrono og 50 km. i vestlig retning ligger det lave og mere flade Baja underområde. Alta og Alavesa er under indflydelse af det kølige og regnfulde atlanterhavsklima, mens Baja nyder godt af det varme middelhavsklima. Rioja fik som det første i Spanien fastlagt sine vingrænser, hvilket skete allerede i 1926. Områdets vinhistorie kan føres tilbage til romertiden, hvor man ved at romerne sejlede fra Middelhavet og op ad Ebro floden til det der i dag er Rioja's hovedbyer Logrono og Haro. Rioja's bønder hævder endvidere at romerne bragte en grundstamme fra Rioja til Bordeaux, hvor den blev kaldt Cabernet Sauvignon. Franskmændene har af samme grund foretaget DNA-test, som naturligvis viste at Cabernet Sauvignon helt er Bordeaux's egen. Rioja begyndte at eksportere vin 1870'erne, da vinlusen hærgede i Bordeaux og franskmændene skulle have stillet deres tørst. En del Bordeaux bønder valgte at flytte til Rioja for at fortsætte deres arbejde dér, i et område der mindede meget om deres eget. Klimaet og jordbunden er nogenlunde ens de to steder, og det pustede naturligvis liv i Rioja. I 1910 kom vinlusen også hertil og derefter tog langt de fleste Bordeaux emigranter hjem igen, for at opbygge deres hjemstavn. Bønderne i Rioja havde dog lært kunsten at lagre vin på egetræsfade, og det har været deres varemærke lige siden. Efter vinlusen kom depressionen og krigene, og derfor var det først i 1960'erne at der skete noget i området igen. Nogle fremsynede mennesker så mulighederne i den stigende velstand i verden, og man gjorde sig klar til at efterkomme forbrugernes ønsker. Investeringerne tog voldsomt til og professionelle markedsføringsfolk blev tilkaldt, og de begyndte med stor dygtighed at gøre Rioja vinene kendte. I 1973 var en gruppe danske vinskribenter en tur i Rioja, og her blev de behandlet særdeles godt. De tog hjem om skrev begejstret om mulighederne og med et slag var Danmark blevet Rioja's største kunde. Vi kunne lide de tørre rødvine der kunne virke nærmest sødlige, lidt cremede med en god fylde og undertoner af vanille, jordbær, peber og karamel. Siden har smagen skiftet karakter fra det fede, bløde egetræsagtige til en lettere og mere frugtagtig vin. Vinerierne føler at det er den vej de internationale smagsløg går, og så følger de efter. Der er dog stadig nogen der holder fast i den gamle Rioja stil, så man kan godt få opfrisket minderne. Rioja's røde Vino de Crianza vine er ofte dem, der smager mest af traditionel Rioja, fordi denne vin har lagret på nye fade. Deres Reserva og Gran Reserva har en mere dæmpet fadsmag, men er til gengæld så meget mere vinøs. De røde Rioja vine skabes, ligesom vinene fra Bordeaux, hovedsageligt på fire forskellige druesorter: Tempranillo, Garnacha (Grenache), Mazuelo (Carignan) og Graciano. Den vigtigste er Tempranillo, og den yder sit fornemmeste når det er køligt under høsten. Så besidder den en renhed og intensitet som en Cabernet Sauvignon fra Bordeaux. Den har et lavt syreindhold og domineres af en venlig og frisk jordbærsmag, der gør den let genkendelig. Garnache (Grenache) er den næstvigtigste drue og den dominerer i Alta og Alavesa. Den giver voluminøs saft og kraft, og for den lov at være alene i flasken bliver den let vulgær og syltetøjsagtig, men er den sammen med Tempranillo'ens frugt og struktur skaber de to en flot enhed. Ligesom Bordeaux har sin Petit Verdot, der er rå og syrerig, så har Rioja deres Mazuelo (Graciano). Den fjerde Rioja drue er Graciano og den er desværre ved at forsvinde, og det er uden tvivl den drue der giver de gamle Rioja vine liv og sjæl. Druen er mørk, nærmest sort, og vinen af den bevarer sin friskhed i mange år. Problemet er at den giver et lille udbytte og planten er vanskelig at passe. Af bekvemmelighedsgrunde er man derfor lige så stille ved at lade den forsvinde ud af sortimentet. I de senere år er der dukket mere og mere Cabernet Sauvignon op i Rioja, og nogle huse er begyndt at bruge den med gode resultater til følge. Den hvidvin man lavede i Rioja før revolutionen i begyndelsen af halvfjerdserne, var helt anderledes end den vi præsenteres for i dag. Moderne gæringsmetoder og luftætte ståltanke, har ændret de brankede og overiltede vine til nogle aldeles flotte vine, der har samme tørhed og intensitet, som de store hvide vine fra Bourgogne. I dag har den moderne teknik betydet, at der nu skabes ensartede, sprøde, friske og citronagtige internationalt smagende hvidvine hvert år. Det er blevet sikkert at lave hvidvin, men det er blevet mindre interessant for kunderne, fordi det meste smager ens. De hvide Rioja vine domineres af Viura (Macabeo) druen, og den er velegnet til de nye tørre og lidt kønsløse hightech vine, som alle synes at være så begejstret for. Det var Malvasia Blanc druen der var rygraden i den gamle, hvide Rioja stil. Den giv vinen noget kød og en blød honningagtig karakter, der udviklede sig fint på fad. |