klik her for at komme til forsiden    

 

Vinoversigtens Bibliotek

VDP

For at beskytte tysk terroir-vin stiftede man i 1897 VDP (Verband Deutscher Prädikats und Qualitätsweingüter). For 15 år siden startede en ny epoke i VDP idet foreningen begyndte at arbejde aktivt for at køre topproducenterne i en bedre position. Det er i sandhed elitens klub og kan sammenlignes med "Union de Grand Crus Classés" fra Bordeaux.
  I 2003 var der 200 familie- eller privatejede tyske ejendomme med i VDP - og det er en klub man både kan blive optaget i og smidt ud af. Inden for de sidste 10 år er 40 medlemmer blevet ekskluderet! Optagelseskravet er en certificeringsproces der omfatter 30 bestemmelser - og samtlige skal bestås og opfyldes. Tillige skal ansøgeren i de sidste 15 år have opbygget et godt omdømme og fremstillet kvalitetsvin. Udover dette skal certifikatet fornys hvert 5. år.
  VDP's bedste vine (2% af al tysk vin) som er tørre vine, QmP Spätlese-niveau og derover, får et særligt navn: Erstes Gewächs (svarende til Premier Cru i Bourgogne) i Rheingau og Grosses Gewächs alle andre steder. I Mosel-Saar-Ruwer hedder topvinene (både tørre og søde) fra QbA til QmP Auslese dog Erste Lage.
  I december 2000 blev et nyt kvalitetsprincip indført: Classic, som er en tør vin på QmP Kabinett-niveau, og Selection, samme som Classic men af højere kvalitet. Alle VDP-medlemmers vine er udstyret med en kapsel hvor VDP's logo - en ørn - er afbildet.

Klassifikationer i Tyskland Beskrivelse
Deutscher Landwein Deutscher Landwein = tysk landvin. Det er sim...
Deutscher Tafelwein Deutscher Tafelwein = tysk bordvin. Lavt nive...
Qualitätswein mit bestimmter Anbaugebiete (QbA) Qualitätswein mit bestimmter Anbaugebiete (Qb...
Qualitätswein mit Prädikat (QmP) Qualitätswein mit Prädikat (QmP) = kvalitetsv...
QmP Auslese Naturligt halvsøde til søde vine fra specielt...
QmP Beerenauslese I princippet fra individuelt plukkede druer, ...
QmP Eiswein Laves af druer plukket og presset i frossen t...
QmP Kabinett Lette, frugtige vine, der kan være tørre ("Tr...
QmP Spätlese Laves af senhøstede druer. Kan være tørre, me...
QmP Trockenbeerenauslese (TBA) Ekstremt søde og koncentrerede vine fremstill...
VDP For at beskytte tysk terroir-vin stiftede man...