Præcis som der findes mange vellykkede mad- og vin kombinationer, så er der også visse retter og ingredienser, som bestemt ikke er gode venner med vin. Det betyder at der findes mange meget uheldige kombinationer, og f.eks. er de fleste blåskimmeloste uvenner med rødvin. Omvendt findes der som regel også muligheder for at kombinere disse svære ingredienser med andre vine og derfor de ikke en vinfjende. Vinfjender er ingredienser der altid har et problematisk forhold til vin, og som derfor bør undgås i vin sammenhæng.
Som nævnt i indledningen, synes de fleste ikke særligt godt om marinerede sild og vin. Hovedårsagen til dette er eddiken, som sildene er marineret i. Alle typer og former for eddike er generelt uvenner med vin og dette gælder også vineddike. Eddikens bitterhed og syrlighed kan ødelægge selv den mest robuste vin og lige meget hvad man blander eddiken op med, så hjælper det stort set ingenting. Eddikens vinfjendtlige egenskaber gør, at man må rationere pickles, sennep og olie-eddike dressing, hvis vinen skal folde sig ud. Malt eddike er det allerværste, mens vineddike er mindre skarp, balsamico endnu bedre og sherry eddike så mild, at den kan bruges mere frit. Alligevel vinder eddiken over vinen hver gang, og i denne forbindelse har dens kvalitet og type ikke noget at sige. Skal man foreslå noget, der kan yde blot en smule modstand til eddike er en Gewürztraminer fra Alsace en vin, der har fylde, krydderi og saft nok, men også en frisk og kølig Fino Sherry har evnen til at spille op til eddiken.
Også syren i mange grøntsager og frugter har det svært med vin. Friske hvide asparges kan slå alle rødvine ihjel og en appelsin er stort set vin-umulig. Selv tomater kan være særdeles vanskelige at sætte sammen med vin. Syren og sødmen i en tomat får simpelthen vin til at smage ret fladt. Spinat for ofte rødvin til at virke metallisk, mens sprøde hvidvine går langt bedre. Peberrod og wasabi dræber stort set al vin, men en Fino Sherry kan nogle gange stå imod de stærke sager.
En anden vinfjende er druer. Det virker temmelig paradoksalt at vindruer og vin ikke klæder hinanden, men sødmen og syren i druerne gør, at vinen kommer til at smage lidt af pap. Den opfattes simpelthen som dårligere end den er. På samme måde som druer er onde ved vinen, kan vin faktisk også være det. Frugt i rødvinslage eller vingele, smager forbløffende dårligt sammen med alle former for vin.£4
Rå æggeblomme har en tendens til at lægge sig over tungen og blokere for smagsløgene, men også dette kan løses. En mousserende vin som Cava eller Champagne har syre nok til at skære gennem æggehinden.
Den danske national dip "Remoulade" er ligeledes en vinfjende, hvilket egentlig giver sig selv når man tænker over, at der både er æggeblomme og eddike i. Remoulade lægger sig tykt i munden og fedter godt med sin sursøde smag, hvilket for enhver vin til at smage plastisk. Det eneste der måske kan lege med er en Fino Sherry, men generelt er øl langt bedre til at spille sammen med remouladen.
Den sidste ting man må nævne som en vinfjende er, at vin ikke altid er det bedste valg til mad. Stegt ål med persillesovs smager ikke særligt godt sammen med vin, men til gengæld er øl forrygende. Det samme gælder for røget ål og stærkt krydrede retter. Øl er også vin overlegent sammen med kraftigt smagende lugte-oste, som f.eks. en Gamle Ole. Fordi øllets struktur giver mere modspil. |
| |