
Vinoversigtens Nytårsnyhedsbrev 2004
I anledningen af det nye år har vi lavet dette nytårsnyhedsbrev, hvor vi sammenligner det forgangne år med det forrige. De nedenstående konklusioner er ikke bygget på statistiske analyser og datagrundlaget er nogle steder lidt tyndt, men der er alligevel mange interessante ting man kan observere. Vi vil gøre opmærksom på at man skal være påpasselig med at udvide alle konklusionerne til det samlede danske vinmarked, da det kun er vine som vinoversigtens medlemmer har valgt at lægge op på siden, der er repræsenteret her.
I løbet af 2004 præsterede medlemmerne 970 anmeldelser, i forhold til 714 i 2003. Procentvis er det en stigning på 35,9% hvilket må siges at være ganske imponerende. De 970 anmeldelser beskriver 427 forskellige vine og de 10 højest vurderede var:
1. | Command Shiraz |
Rødvin |
Australien |
399,00 |
98 |
|
2. | Clay Station Viognier |
Hvidvin |
U.S.A. |
99,75 |
97 |
|
3. | Louis Roederer Cristal |
Mousserende |
Frankrig |
975,00 |
97 |
|
4. | Librandi Gravello |
Rødvin |
Italien |
198,00 |
96 |
|
5. | Wandin Valley Estate Verdelho |
Hvidvin |
Australien |
99,00 |
95 |
|
6. | Vina Tarapaca Ex Zavala |
Rødvin |
Chile |
99,95 |
95 |
|
7. | Frem Barbera d'Asti |
Rødvin |
Italien |
109,00 |
95 |
|
8. | Baroncole Chianti |
Rødvin |
Italien |
249,00 |
95 |
|
9. | Quinta do Noval |
Hedvin |
Portugal |
300,00 |
95 |
|
10. | Trebla |
Rødvin |
Spanien |
300,00 |
95 |
|
Som det fremgår af top-10'en er italienske vine stærkt repræsenterede på listen, mens Australien og U.S.A. ligger og kæmper om den hæderfulde andenplads blandt lande der er repræsenteret på top-10'en.
Ser man på gennemsnitsprisen for de anmeldte vine var den i 2004 på 87,67 kr., hvilket er 1,66 kr. mindre end i år 2003. Den dyreste vin i 2004 kostede 975 kr. hvilket er væsentligt mindre end de 1600 kr. som den dyreste kostede i 2003. Den billigste anmeldte vin kostede i 2003 kun 13 kr., mens den billigste i 2004 røg op på 20 kr.
Hvis vi i stedet sammentæller anmeldelserne efter vinens type, ser fordelingen i hhv. 2004 og 2003 således ud:
|
Rødvin |
67,11% |
|
|
Hvidvin |
21,86% |
|
|
Dessertvin |
3,92% |
|
|
Mousserende |
3,81% |
|
|
Rosévin |
2,47% |
|
|
Hedvin |
0,82% |
|
|
|
Rødvin |
78,99% |
|
|
Hvidvin |
15,83% |
|
|
Dessertvin |
0,98% |
|
|
Mousserende |
2,80% |
|
|
Rosévin |
1,40% |
|
|
Hedvin |
0,00% |
|
|
Som sædvanlig er rødvin klart den dominerende vintype herhjemme, men hvis man kigger lidt nærmere på tallene øjner man ændringer. Andelen af anmeldte rødvine gik kun tilbage fra 2003 til 2004, mens alle andre vintypers andele gik frem anført af hvidvin med en stigning på 6,03 pct. Point. Hvis man betænker den kedelige sommer i 2004 så er stigningen for hvidvin og rosé særligt overraskende, så måske er der tale om en mere permanent trend? Også dessertvin ser ud til at være på vej tilbage til hæder og ære, efter i årevis at være fordømt, til kun blive konsumeret i kedelige udgaver til konfirmationer.
På samme måde kan man opgøre hvilke lande, vinene kom fra:

| 
|
De seneste år har de franske vinbønder klaget over dårlige markedsforhold, og dette afspejles da også af Frankrigs fortsat faldende markedsandel blandt de vine der anmeldes på vinoversigten. Som det fremgår af ovenstående figurer, er Italien stadigvæk det foretrukne vinland blandt vinoversigtens medlemmer, mens Frankrig kommer ind på andenpladsen. Fra 2003 til 2004 er andelen af franske vine anmeldt på vinoversigten faldet med 9,35 pct. point. Spanske vine er også gået tilbage, men landet holder fast i tredjepladsen, ligesom Australien fortsat bestrider fjerdepladsen. Ser man på de lande, der halser lidt efter, er det især vores sydlige nabo Tyskland, der ser ud til at være på vej frem. I 2003 var andelen af anmeldte vine nede under 1%, mens der i 2004, var hele 4% tyske vine.
Hvis vi i stedet opgør hvor vinene blev købt i hhv. 2003 og 2004, kommer følgende interessante figurer frem:

| 
|

| 
|
|
Supermarkeder |
49,79% |
|
|
Vinhandlere |
39,18% |
|
|
Andre Lande |
7,94% |
|
|
Ikke Angivet |
3,09% |
|
|
|
Supermarkeder |
48,88% |
|
|
Vinhandlere |
39,36% |
|
|
Andre Lande |
9,10% |
|
|
Ikke Angivet |
2,66% |
|
|
Som ovenstående figur viser, har supermarkederne formået at erobre en smule mere af vinmarkedet fra deciderede vinhandlere. Ser man lidt overordnet på tallene er fordelingen dog forbløffende stabil.
Endnu mere spændende bliver det, hvis vi gør op hvilke druer der indgik i vinene i 2003 og 2004. Nedenstående figurer viser kun noget om hvilke druer der hyppigst indgår, men fortæller intet om hvorvidt druerne optræder alene eller i blandinger. Hertil kommer, at kun vine hvor druer er angivet er taget med i figurerne:
Som forventet er Cabernet Sauvignon den hyppigste drue i de anmeldte vine. Langt mere overraskende er det at Sangiovese er gået frem fra en femteplads i 2003 til en andenplads i 2004. Både Syrah, Merlot, Grenache og Tempranilllo er gået tilbage, mens især Pinot Noir, Corvina og Gamay er gået pænt frem.
Tilsvarende ser fordelingen af grønne druer således ud:

| 
|
Som altid er Chardonnay den klart mest dominerende grønne drue, men dens andel er gået en smule tilbage. Riesling holder nogenlunde sin andel fra 2003, men hvor 12% gav en andenplads i 2003, giver det kun en fjerdeplads i 2004. De overraskende højdespringere er Malvasia og Trebbiano, der er gået hhv. 9,34 og 8,88 pct. point frem, mens det er en mindre overraskelse at Sauvignon Blanc er gået 5,36% frem, for netop denne drue tager mere og mere plads på supermarkedshylderne. De druer der er gået mest tilbage, er specielt Muscat (11,14%), Pinot Gris (4,27%), Gewürztraminer (3,20%) og Verdicchio (5,95%).
Man kunne blive ved med at finde spændende oplysninger frem, men da dette nyhedsbrev jo skal have en ende, vil vi slutte af med at kigge lidt på fordelingen af de point, der er blevet afgivet på vinoversigten i det forgangne år:
Farve og Fremtoning |
3,37 |
3,37 |
Aroma, duft og bouquet |
10,46 |
10,54 |
Smag |
13,35 |
13,34 |
Eftersmag og fylde |
6,78 |
6,76 |
Intensitet, balance, renhed, dybde og potentiale |
6,81 |
6,95 |
Prispoint |
2,11 |
2,24 |
Samlet karakter |
82,20 |
83,07 |
Samlet karakter uden prispoint |
80,71 |
80,94 |
Som det fremgår af tallene der ingen ændringer i, hvordan vinenes farve og fremtoning er blevet vurderet blandt de anmeldte vine i 2004 i forhold til 2003. Hvad angår duften er der i gennemsnit blevet givet lidt færre point og det samme gælder for intensitet, balance, renhed, dybde og potentiale. Også prispoint er gået lidt tilbage, og kigger man på den gennemsnitlige samlede karakter, så er vinene der blev smagt i 2004 en smule dårligere end dem der blev konsumeret i 2003. Med ønsket om bedre vine i 2005 ønsker vinoversigten alle et godt nytår!
Med Venlig Hilsen
Vinoversigten.dk
P.S. Har du modtaget denne mail ved en fejl eller ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbrev, så mail blot tilbage til os, hvorefter vi sletter dig fra maillisten.
© vinoversigten.dk |